Prøv avisen

Borgerlige ser med skepsis på ny debatform

"Den her debat har den pris, at man har afskaffet spørgetimen for folketingsmedlemmer. Det vil sige, at det kun er sådan nogle som mig, der nogensinde kan stille statsministeren et uforberedt spørgsmål. Det synes jeg personligt er lidt ærgerligt," siger Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen. På billedet ses Christian Jensen, Lars Løkke Rasmussen og Ellen Trane Nørby ved Folketingets åbning tirsdag den 2. oktober 2012. Foto: Nils Meilvang

Selvom Folketinget i dag forsøger at gøre debatten mere levende med en partilederrunde, får det næppe stor effekt, lyder det fra oppositionen

Hujen, piften og klappen bliver der ikke noget af, når Folketinget i dag forsøger sig med en ny debatform, en spørgetime med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og de fem partiledere, som ikke er fra et regeringsparti.

Eller rettere.

Det vil i hvert fald stadig stride mod tingets officielle forretningsorden, hvis det skulle forekomme.

Idéen med spørgetimen er ellers at gøre folketingsdebatten mere levende, som for eksempel debatterne i det britiske underhus ofte er.

LÆS OGSÅ: Politik må ikke blive underholdning

Flere borgerlige partiledere ser med skepsis på, hvor store forandringerne vil blive.

Nu må vi se, siger Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.

Den her debat har den pris, at man har afskaffet spørgetimen for folketingsmedlemmer. Det vil sige, at det kun er sådan nogle som mig, der nogensinde kan stille statsministeren et uforberedt spørgsmål. Det synes jeg personligt er lidt ærgerligt, siger han.

Får vi så noget på den anden hånd? Det er jo stadig sådan, at vi skal debattere under et relativt stift regime. Det bliver indlæg, svar, indlæg, svar, indlæg, slut, og så går man videre til den næste partileder.

Der er ikke ændret på de formelle regler for folketingsdebatter, og folketingsmedlemmer må stadig ikke komme med mishagsytringer eller klappe.

Så har jeg hørt, at Mogens Lykketoft (Folketingets formand, red.) har sagt, at han vil fortolke reglerne med fleksibilitet, så man for eksempel gerne må ryste på hovedet, men det kan man jo stadig i almindelighed ikke høre, vel?, siger Lars Løkke Rasmussen.

Især Socialdemokraterne er kritiske over for, at Venstres formand i et par år stort set ikke har været på Folketingets talerstol som oppositionens leder. Med den nye debatform bliver han i praksis nødt til at deltage. Selv forklarer han, at Venstre har overladt de store åbnings- og afslutningsdebatter til partiets politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, fordi hun gør det rigtig godt.

Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, synes, det er fint, at partilederne kan diskutere direkte med statsministeren. Heller ikke han tror dog på, at det bliver en afgørende fornyelse af debatten.

Den afgørende er, om det lykkes at tage et generelt opgør med den pænhed, der præger Folketinget. Når det lykkes i England, skyldes det for 80 procents vedkommende den stemning, som medlemmerne af Underhuset skaber. Når man piller lyden fra og stadig holder fast på, at vi skal være stille i salen, sker der ikke noget, siger han.

Den konservative partileder, Lars Barfoed, tror heller ikke, at partilederne vil slå gækken løs i den nye debat.

Vi får ikke en revolution fra den ene dag til den anden, men det er fint at prøve en debatform, som giver lidt mere frihed, siger han.

Det engelske parlament er kendt for højrøstede debatter, hvor taleren indimellem blot siger et enkelt ord som idiot!, og partimedlemmerne bag ham eller hende klapper, mens medlemmerne på de modsatte bænke buher. Formen kan dog ikke kopieres herhjemme, alene fordi vi har et rundt parlament, og otte partier er repræsenteret.

Ingen danske partiledere har øjensynlig tænkt sig at råbe idiot efter en modstander, men alene det at kunne komme med et meget kort indlæg eller et spørgsmål kunne gøre debatten mere livlig.

Ifølge flere partiledere vil det ikke ske, fordi folketingsdebatter bliver styret stramt efter et minutur, så alle får samme taletid.

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), understreger, at aftalen om en spørgetime med statsministeren er blevet forhandlet gennem mindst fire år.

Det her var det kompromis, vi kunne blive enige om. Hvis det skal blive en succes, er det først fornødne, at rigtig mange folketingsmedlemmer er i salen, siger Mogens Lykketoft.

Han nævner, at begge store tv-stationer transmitterer debatten, og det er en anden væsentlig forudsætning for at nå ud til en større offentlighed.

Spørgetimen skal holdes hver tirsdag, når Folketinget har møder, og Mogens Lykketoft forventer, at formen vil blive evalueret efter fem seancer.