Borgerligt forslag: Der mangler mere kristendom i skolerne

De Konservative ønsker en obligatorisk kristendomskanon til brug i alle danske folkeskoler. En samlet blå blok bakker op om ønsket, mens regeringens støttepartier er mere skeptiske

”Jeg oplever ikke, at elever i dag kan trække en lige linje fra eksempelvis Søren Kierkegaard og N.F.S Grundtvig og koble dem til kristendommen, hvilket er vigtigt for at forstå den danske, kristne kulturarv,” siger De Konservatives undervisningsordfører.
”Jeg oplever ikke, at elever i dag kan trække en lige linje fra eksempelvis Søren Kierkegaard og N.F.S Grundtvig og koble dem til kristendommen, hvilket er vigtigt for at forstå den danske, kristne kulturarv,” siger De Konservatives undervisningsordfører. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Hvornår var det nu, at Danmark blev reformeret, og hvad har landets højskoler med kristendommen at gøre? Det er ikke viden, som landets folkeskoleelever nødvendigvis ligger inde med, men det skal der laves om på, mener De Konservative, som foreslår en ny obligatorisk kristendomskanon.

En kanon er en form for rettesnor, og når noget kanoniseres, betyder det, at det udvalgte har en særlig betydning. Helt konkret foreslår De Konservative, at kanonen kan indeholde følgende punkter: Kirkens indskrivning i Grundloven i 1849, højskolebevægelsen og kristne organisationers betydning i velfærdssamfundet. Derudover ønsker partiet at sætte fokus på historiske perioder så som Danmarks overgang fra vikingetid til middelalderen og reformationen og bruddet med den katolske kirke. De store tænkere skal landets folkeskoleelever også lære om, og her foreslår partiet personer som Martin Luther, N.F.S Grundtvig og Søren Kierkegaard.

Kristendomskanonen er ikke tiltænkt at indgå i selve kristendomskundskabsfaget, som man kan fritages fra. Punkterne skal eksempelvis indgå i historie, dansk og samfundsfag, som er obligatoriske fag. I en kronik i dagens avis redegør De Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado, for, hvordan det vil styrke dannelsen hos landets unge.

”Jeg møder mange unge, der tror, at vi har religionsfrihed og også religionslighed i Danmark, og det er jo grundlæggende forkert og meget vigtigt at forstå,” siger Mai Mercado og understreger, at kanonen ikke skal skaffe flere medlemmer af folkekirken, men virke oplysende – for oplysning er der brug for:

”Jeg oplever ikke, at elever i dag kan trække en lige linje fra eksempelvis Søren Kierkegaard og N.F.S Grundtvig og koble dem til kristendommen, hvilket er vigtigt for at forstå den danske, kristne kulturarv.”

Alle Folketingets borgerlige partier bakker op om forslaget. Venstre peger på, at større historisk bevidsthed vil skabe større forståelse for samfundet i dag.

”Kristendommen er jo ikke bare en religion, men i høj grad også noget, der har været med til at konstituere det samfund og den kultur, vi har i dag. Jeg tror, at der er rigtig mange, der ikke ved, hvad eksempelvis Reformationen har betydet,” siger undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V) og fortsætter:

”Og det er vigtigt, at man bliver opmærksom på det, fordi jo mere historisk bevidsthed man kan sikre, desto mere åbent kan man møde verden, og desto mere kan man være bevidst om, hvilket samfund man selv er en del af.”

I april nedlagde regeringen en rådgivningsgruppe, som den forrige regering havde nedsat til at se på, hvordan man kunne styrke kristendomsfaget. Hele venstrefløjen fra Enhedslisten til De Radikale er skeptisk over for en kristendomskanon.

”Det er ikke så meget en særlig uvilje mod de foreslåede punkter til kanonen, som det er en skepsis over selve kanontænkningen,” siger Enhedslistens undervisningsordfører Jacob Sølvhøj. Han suppleres af De Radikale:

”Det er en nedvurdering af lærerne ikke at tro, at de kan finde ud af at prioritere, hvad der er vigtigt,” siger undervisningsordfører Marianne Jelved.

Formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Katja Gottlieb er heller ikke begejstret for forslaget.

”Vi har allerede kanonlister i dansk- og historiefaget. De er med til at sikre en faglig bredde og dybde, men det er op til lærerne at vurdere, hvordan snittet lægges. Når man eksempelvis arbejder med Grundtvigs forfatterskab i dansk, hvor vi skal læse Grundtvig i al hans mangfoldighed, kan et krav om et særligt kristendomsperspektiv have en tendens til at reducere denne personlighed og hans værk til skade for både hans kristendoms-, livsoplysnings- og samfundssyn, fordi alle aspekter går op i en større dynamisk udfoldelse,” siger hun.

Kristeligt Dagblad har forsøgt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, som ikke ønsker at kommentere forslaget. Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.

Kronik side 9