Halbestyrer Sten Lauridsen viser den 380 kvadratmeter store multisal med foldevæg. Fra panoramavinduerne er der udsigt til skolen i Vestervig, og på den anden side af idrætshallen ligger daginstitutionen Markblomsten. Multisalens kalender er fuldt booket med hundetræning, idrætsaktiviteter og foreningsmøder.
”Hallen betyder rigtig meget i forhold til bosætning. Folk spørger, om der er en skole, en daginstitution og en idrætshal, og det er her. Samtidig har vi en købmand i byen og stier rundt om Vestervig. Det er de basale ting, folk tænker på, når de skal flytte til en by,” siger Sten Lauridsen, der er uddannet tømrer og er opvokset i landsbyen Vestervig i Thy. Den sportstrænede 55-årige thybo har som halinspektør stået for transformationen af en traditionel idrætshal fra 1970’er til en moderne hal med squashbaner, yogarum og fitnesscenter. På første sal er der med fondsstøtte indrettet et møderum med nyt køkken for krigsveteraner.
Forfaldne huse
For 15 år siden var landsbyen Vestervig på kanten af Limfjorden præget af forfaldne huse. Flere havde brædder for vinduerne, og i et enkelt hus voksede et træ op gennem taget. Tre af dem var ejet af den berygtede og i dag afdøde spekulant Låsby-Svendsen, der var kendt for at leje dårlige huse ud til socialt udsatte. Yderligere et par stykker var andre spekulanters ejendom, og de sidste dødsboer var almindelige menneskers usælgelige huse.
I dag er Vestervig blevet et eksempel på, hvordan en spøgelsesby kan forvandles til et attraktivt lokalsamfund. Centralt i forvandlingen var Vestervig Håndværker og Borgerforening samt Thisted Kommune. Kommunen og borgernes eget byfornyelsesselskab har stået for nedrivningen af godt 25 huse. På mange af de tomme grunde er der i dag sået græs, og på en nedlagt fodboldbane græsser får. Indsatsen har været båret af borgerforeningens frivillige. De har blandt andet anlagt de trampestier, der fører forbi nogle af områdets gravhøje med udsigt over Limfjorden. De har renset søen i byens park, plantet en frugtplantage og anlagt parkeringsplads. Og så har de indskudt 600.000 kroner i borgernes eget byfornyelsesselskab. Hvad angår socialt udsatte familier, der boede i dårlige huse, så blev de genhuset til bedre boliger af Thisted Kommune.
Folk flyttede væk
Da den 65-årige Otto Lægaard flyttede til Vestervig i 2001, sagde hans genbo, at der aldrig var nogen, der flyttede til byen, kun væk. Det seneste år er der solgt 37 ejendomme i Agger og Vestervig, fortæller en af de lokale ejendomsmæglere.
Under en rundtur i byen med Otto Lægaard passerer vi et smukt gult hus. Det er Thinghuset, som indbyggerne selv har købt og sat i stand og indrettet som museums- og udstillingssted, drevet af borgerne selv.
Ved siden af byens velholdte hvidmalede krobygning lå der før en toetages blok med lejligheder. Den blev revet ned og har givet plads til kroens udeservering, der betjener mange turister om sommeren.
”Der er en lang tradition i området for at gøre noget selv. Da kroen brændte for mange år siden, byggede de den op igen nøjagtig magen til og fandt en forpagter,” fortæller Otto Lægaard.
Otto Lægaard var i flere år projektleder i Thisted Kommune, hvor han blandt andet bistod borgerne i Vestervig med at omskabe byen og skaffe fondsmidler fra blandt andet EU. Flere fonde, heriblandt Realdania, har bidraget til byfornyelsen.
Otto Lægaard har holdt foredrag for byplanlæggere og foreninger fra flere europæiske lande, der kom til Thy for at studere byens forvandling.
Vestervig er noget særligt
Søren Garde har som indehaver af firmaet Søren Garde A/S, der rådgiver kommuner om fornyelse i landområder og foretager nedrivning af forfaldne ejendomme, fulgt den deroute, der præger en række landdistrikter. Han betegner udviklingen i Vestervig som ”en helt særlig succes”.
”Det er helt særligt, at man har en borgergruppe, der har købte ejendomme op og forskønnet byen i tæt samarbejde med Thisted Kommune. Flere andre kommuner forsøger at gøre noget tilsvarende, men Vestervig er den by herhjemme, der har haft bedst held til at vende udviklingen,” siger Søren Garde.
Han fremhæver, at byen er begunstiget af de naturskønne omgivelser kun seks kilometer fra Vesterhavet, hvilket tiltrækker mange turister til i sommersæsonen.
Ifølge Søren Garde kan nedrivninger og forskønnelse ikke alene løse landdistrikternes sociale problemer, men det kan være en hjælp.
”Det kan betyde, at mere ressourcestærke mennesker flytter fra by til land. Og det sker rent faktisk efter corona på Sjælland og Lolland-Falster, hvor mange har fundet ud af, at de kan arbejde hjemme en del af tiden,” siger Søren Garde.
Selvom Låsby-Svendsen døde i 2020, så fortsætter både store og spekulanter med at købe faldefærdige boliger op og leje dem til socialt udsatte.
”At få de socialt dårligst stillede ud af boliger, kan ikke klares med nedrivninger alene. Det kræver en social indsats,” siger Søren Garde og henviser til, at kommuner som Mariagerfjord, Guldborgsund og Lolland har ansat særlige medarbejdere til at genhuse borgere fra de dårligste boliger på landet.
Alex Krabbe Brønager, der er formand for Vestervig Borger- og Håndværkerforening, er ikke i tvivl om, at pionerindsatsen med at rive huse og udvikle lokalsamfundet har sat gang i en positiv spiral, som vil fortsætte.
"Det er lykkedes os at gøre Vestervig til et attraktivt lokalsamfund takket være de mange frivillige. Borgernes byfornyelsesselskab køber stadig huse op, som de gør i stand, så kreditforeningerne vil give lån til kommende købere. I øjeblikket har vi to parcelhuse til salg, som er gjort i stand," siger Alex Krabbe Brønager.
Tilbage i sportshallen i Vestervig viser halinspektør Sten Lauridsen ud i en nybygget garagebygning med kajakker, cykler og haveredskaber. Det er Vestervigs nye delecentral.
“Vi vil gerne have en delebase, hvor der sker nogle ting, og hvor man kan komme over og hygge sig med en kop kaffe og bygge en bænk. Vi skal kunne samle alt fra familier til pensionister og give dem plads til at skabe og bygge ting sammen,” lyder det fra Sten Lauridsen.