Borgerne tager skraldet i nabolaget

Et stærkt stigende antal danskere samler frivilligt skrald i deres nærområde. Det handler om at skabe tryghed og godt naboskab, men er samtidig også en holdningsændring til det fælles ansvar

Overalt i landet samles små grupper af borgere og fylder sæk efter sæk med cigaretskodder, ispapir, glasskår og alt det andet, de ikke kan holde ud at se på. Her to piger med affaldssække på voldene ved Christianshavn.
Overalt i landet samles små grupper af borgere og fylder sæk efter sæk med cigaretskodder, ispapir, glasskår og alt det andet, de ikke kan holde ud at se på. Her to piger med affaldssække på voldene ved Christianshavn. Foto: Susanne Mertz.

En ny bølge af danskere i alle aldre har sat sig for at samle noget af alt det skrald op, vi i stigende grad smider omkring os. Overalt i landet samles små grupper af borgere og fylder sæk efter sæk med cigaretskodder, ispapir, glasskår og alt det andet, de ikke kan holde ud at se på. Og ikke kan lade være med at fjerne fra veje og buskadser.

I Aarhus alene kommer der hver uge tre nye henvendelser fra grupper af borgere, der gerne vil have udleveret sække og andet udstyr til opsamling, fortæller projektleder i Ren By Aarhus, Tenna Olsen:

”Det er en helt fantastisk udvikling. Dels er det jo med til at gøre byen endnu renere, men mere vigtigt, så udtrykker det også en ny tendens til, at borgerne ser sig selv som en ressource. Tidligere henvendte de sig for at klage over, at kommunen ikke havde ryddet op. Nu klager de over, at deres medborgere ikke har gjort det – og tilbyder selv at gøre noget ved det.”

Det skifte er et resultat af en generelt øget bevidsthed om at tage fælles ansvar for at skabe den by og det lokale miljø, man gerne vil have, forklarer hun. Af samme grund er det ikke blot de traditionelle frivillige, som melder sig, det er alle typer mennesker fra alle sociale lag, som gør det fælles ansvar til en naturlig del af deres hverdag.

Mange siger eksempelvis, at de lige så godt kan rydde lidt op, når de alligevel går en tur i deres by. For mange handler det også om socialt samvær. Både med dem, man rydder op sammen med, og med de mange på deres vej, der reagerer positivt på deres initiativ. Endelig er der de miljøbevidste, som ønsker at gøre en forskel.

”Forleden ringede en 73-årig dame, som sagde, at nu havde hun svinet gennem 70 år, og det var på tide, at hun begyndte at betale tilbage,” fortæller Tenna Olsen.

I den landsdækkende organisation Hold Danmark Rent oplever man, at udviklingen i Aarhus også finder sted i resten af landet. Og at det er en tendens, der har vokset sig stærk på ganske få år. Da organisationen blev stiftet i 2007 var der således meget langt mellem frivillige initiativer til at rydde op, men nu kommer der hver dag nye grupper til. Og lige som i Aarhus er deres indfaldsvinkel langt mere positiv end tidligere, fortæller projektleder Anette Juul.

”Vi blev mødt med meget vrede i begyndelsen, fordi folk var oprevet over, hvor meget affald der flød rundt omkring. Men den energi er blevet vendt til handling de senere år. Folk vil gerne tage ansvar – både for naturen og for det lokale fællesskab, de bor i,” siger hun.

I England har man set en tilsvarende udvikling, og her har man undersøgt nærmere, hvad der er drivkraften bag forandringen. Og udover, at det giver mere velvære at bo i et område, der er nogenlunde rent, så giver det også mere tryghed. For skrald er med til at opløse normerne for, hvad der er i orden.

Ligger der i forvejen meget skrald, er folk mere tilbøjelige til at smide endnu mere fra sig. Og det er med til at få huspriserne til at falde, det tiltrækker mere kriminalitet, og det er med til at skabe en generel fornemmelse af, at der ikke helt er styr på tingene.

På den måde ligger der meget signalværdi i henkastet affald. Både hos dem, der kaster, og hos dem, der lever i det og skal gøre op med sig selv, om de vil gøre noget ved det. Og her har de senere års generelt øgede fokus på miljøet, klimaet og affaldssortering givetvis haft en betydning for, at flere nu vælger at tage medansvar for at holde landet rent, siger Thomas Dyrmann Winkel.

Han er erhvervs-ph.d- studerende ved Affaldsselskabet Vendsyssel Vest i samarbejde med Aalborg Universitet og forsker i vores forhold til affald.

”I takt med, at vores øgede forbrug har skabt stadig mere affald, er der kommet en helt anden opmærksomhed omkring emnet. Det er ikke mere end 25 år siden, at man stadig bare hældte alt affald i et stort hul og satte ild til det. I dag tvinges mange til at sortere, og flere tænker mere miljøbevidst, og det er alt sammen med til at rykke vores værdier i forhold til også at tage ansvar for det skrald, vi ser på gaden,” siger han.

Udviklingen kan også ses i en endnu bredere sammenhæng, mener Anette Juul fra Hold Danmark Rent. Danskerne køber stadig mere økologisk, de er blevet mere optagede af genanvendelse, og de er blevet klar over, hvor skadeligt især plastic er for naturen.

At samle lidt skrald op, når man møder det, er endnu en måde at gøre en lille forskel på. Det er dog som regel følelsen af ansvar og kærlighed til byen og nærområdet, der driver folk, siger hun:

”Isoleret set er henkastet affald ikke et stort miljømæssigt problem, det er snarere et etisk problem, fordi det er udtryk for, at man generelt er ligeglad med naturen og med fællesskabet. Men det er der altså et opgør imod i disse år.”

I morgen står Danmarks Naturfredningsforening bag den årlige Affaldsindsamling med 900 arrangementer over hele landet. Sidste år blev der opsamlet 132 tons affald.