Da regeringen for to uger siden lukkede Danmark ned, var der fuldstændig entydig opbakning til beslutningen fra alle partier i Folketinget. På flere områder begynder borgfreden nu så småt at smuldre.
De økonomiske konsekvenser tegner stadig mere dramatiske, og det har fået sundhedsøkonomer til i Kristeligt Dagblad at sige, at indsatsen ikke står på sundhedsøkonomisk rationel grund. Borgerlige politikere efterlyser nu beregninger for, hvad det koster pr. uge at holde landet lukket.
Regeringen har også benyttet den brede opbakning til at foreslå en række stramninger på det retlige område, senest skærpede straffe for tyveri af værnemidler som håndsprit. Det har fået støttepartierne til at kræve en bagatelgrænse, så man ikke kan sættes i fængsel for at have taget en enkelt flaske håndsprit med hjem fra et hospital. Den uenighed kom frem ved hastebehandlingen af forslaget i Folketinget i går.
I forhold til debatten om økonomi vil Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, gerne have mere fast grund under fødderne med hensyn til, hvor længe nedlukningen af samfundet skal vare ved. Foreløbig har regeringen bebudet, at den i hvert fald skal fortsætte til efter påske.
”Vi skal vide, hvad det koster pr. uge at holde landet lukket. Hvad koster det i arbejdspladser, hvad koster det for statsfinanserne, hvad koster det for samfundsøkonomien? Så kan vi få en bedre diskussion af, om det kan betale sig at holde samfundet lukket en uge mere, frem for at lukke det gradvist op,” siger Alex Vanopslagh.
Han mener ikke, at tiden endnu er inde til at gøre det sidste, men man bør have en strategi for, hvordan det skal ske.
Hverken Liberal Alliance eller andre partier bad regeringen fremlægge tal for, hvor dyr nedlukningen ville blive, da den blev besluttet for to uger siden.
”Det ville have været rigtig godt at have haft tallene, men jeg tror ikke, regeringen havde dem, og jeg tror heller ikke, den har dem i dag. Men det er noget af det, vi skal begynde at kigge på nu,” siger han.
En ordfører fra et andet borgerligt parti vil ikke kritisere regeringen til citat, men vedkommende lægger ikke skjul på, at samfundet ikke kan holde til at være lukket ned i yderligere tre-fire måneder. Derfor er der brug for, at regeringen supplerer eller ændrer den nuværende nedlukningsstrategi. Man må arbejde for, at flere gradvis kan vende tilbage til deres arbejde, og at man tester, opsporer og isolerer flere smittede, end man gør i dag, lyder det.
Kristeligt Dagblad har bedt Finansministeriet om at fremlægge de beregninger af de samfundsøkonomiske konsekvenser, der lå forud for beslutningen om at lukke landet, men ministeriet havde ikke svaret ved redaktionens slutning.
På et pressemøde i går eftermiddag i Finansministeriet med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev en ny aftale præsenteret, som vil fjerne det såkaldte anlægsloft for kommuner og regioner i år. Det betyder, at de vil kunne investere flere penge i veje, renovering af bygninger og andet og dermed holde beskæftigelsen oppe i bygge- og anlægsbranchen.
Finansminister Nicolai Wammen (S) blev flere gange bedt om at forholde sig til prisen for samfundsnedlukningen, men som tidligere fastholdt han, at det vigtigste er at redde liv her og nu og dernæst at redde samfundsøkonomien.
”Det er meget vigtigt at sige, at lige nu står vi en situation, hvor sundhedspersonale kæmper for at redde liv. Og hvor vi som fællesskab gør alt, hvad vi kan for at begrænse antallet af mennesker, som kommer til at dø af sygdommen.”
”Så har vi også en kæmpe opgave med at holde hånden under dansk økonomi og danske arbejdspladser,” sagde Nicolai Wammen.
Støttepartiet Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, bekræfter, at regeringen ikke har fremlagt beregninger af de økonomiske konsekvenser af nedlukningsstrategien, men det havde han heller ikke forventet.
”Vi vidste godt, da vi sagde ja til dette her, at det ville koste rigtig mange penge. Men man er en pandemis allerbedste ven, hvis man forlanger detaljerede beregninger på alting, når der skal handles hurtigt,” siger Rune Lund.
Han er opmærksom på, at de mange penge, der bruges nu, senere kan komme til at ramme indsatsen for klimaet og velfærden, men Enhedslisten har krævet en velfærdsgaranti af regeringen.
”I virkeligheden har jeg først bagefter tænkt over, hvor smuk en tilgang det er, at vi bruger milliarder af kroner og risikerer at skabe den udløsende faktor for en økonomisk krise. Og hvorfor gør vi det? Det gør vi for at redde de mest sårbare og mindst produktive. Det er fantastisk, at det er noget, vi gør uden at blinke. Vi vil betale prisen for det. Det er jeg ret stolt over,” siger han.