Jyske borgmestre opsøger personligt virksomheder for at få flygtninge i job

I to jyske kommuner tager borgmestrene selv ud og besøger virksomheder for at få flere flygtninge i job eller praktik

”Vi mødes med ledelsen helt uformelt, det kan være i baglokalet eller mødelokalet, og fortæller dem, at vi har den her opgave, og at vi har mange forskellige profiler på de flygtninge, der skal i arbejde," siger Jan Petersen (S), der er borgmester i Norddjurs Kommune. Arkivfoto.
”Vi mødes med ledelsen helt uformelt, det kan være i baglokalet eller mødelokalet, og fortæller dem, at vi har den her opgave, og at vi har mange forskellige profiler på de flygtninge, der skal i arbejde," siger Jan Petersen (S), der er borgmester i Norddjurs Kommune. Arkivfoto. . Foto: Anita Graversen/Polfoto.

Efter nytår får ”en halv snes” virksomheder besøg af Jan Petersen, borgmester i Norddjurs Kommune (S). Det er der en bestemt grund til.

Kommunen har ligesom resten af landet modtaget adskillige flygtninge, og de skal helst i beskæftigelse så hurtigt som muligt. Af den årsag har Jan Petersen valgt at tage personligt ud og lobbye for flygtningene i det lokale erhvervsliv. Den første virksomhed er besøgt.

”Det er jo et signal til virksomhederne om, at vi synes, at det her er vigtigt,” siger Jan Petersen.

”Vi mødes med ledelsen helt uformelt, det kan være i baglokalet eller mødelokalet, og fortæller dem, at vi har den her opgave, og at vi har mange forskellige profiler på de flygtninge, der skal i arbejde. Og drøfter, hvor det passer med deres behov for fremtidig arbejdskraft. Herefter identificerer vi de flygtninge, der har det bedst mulige ’match’ til dem, så vi ikke kommer med hvem som helst,” siger Jan Petersen.

I første omgang er ambitionen flere praktikpladser, men på længere sigt er målet reelle jobs til flygtningene. Og det har en anden vægt, når borgmesteren snarere end kommunale embedsmænd alene tropper op hos virksomhederne. Det siger afdelingschef for virksomhed, integration og beskæftigelse i Norddjurs Kommune, Erik Holck Hansen.

”Med fare for at tale min egen stand ned, så tror jeg, at det gør en meget stor forskel,” siger han:

”Der er noget, der står i rollehæftet, som en embedsmand kan sige, og der står nogle ting i rollehæftet, som en politiker kan sige. Og ved at vi kombinerer de to ting, bliver det rigtig stærkt.”

Virksomhedsbesøgene er udkommet af en ”spejder-ed” i en lokal trepartsaftale mellem kommunen og arbejdsmarkedets parter, der ligesom til forårets landsdækkende to- og trepartsforhandlinger havde flygtningebeskæftigelse i fokus. Modellen med lokale trepartsaftaler er også afprøvet i Kalundborg Kommune, hvis borgmester, Martin Damm (V), er formand for Kommunernes Landsforening, KL.

Det er heller ikke kun i Norddjurs Kommune, at borgmesteren begiver sig ud til lokale arbejdsgivere for at tale med virksomhedsledere specifikt om muligheden for at ansætte flygtninge.

I Skanderborg Kommune steg borgmester Jørgen Gaarde (S) og 15 flygtninge i begyndelsen af november på en bus for at begive sig ud på en såkaldt ”Tour de Virksomhedstræf” til de østjyske byer Galten, Hørning og Tilst. I alt 10 virksomheder har fået eller får besøg, for i dag kører bussen igen med ny ”besætning” og denne gang i retning af Stilling og Ry.

”Virksomhederne vil rigtig gerne tage ansvar, men det var et stærkt ønske, at vi tog grupper af flygtninge med på virksomhedsbesøg, sådan at de får et bredt kendskab til, hvad det vil sige at arbejde på en dansk virksomhed,” siger Jørgen Gaarde.

”Så for at give det her værdi og anerkendelse tager jeg gerne med,” tilføjer han.

”Det er et signal til vores virksomheder om, at det er en højt prioriteret opgave for kommunen.”

Nogle ville måske indvende, at der sikkert ville være en masse ledige danskere, der kunne have gavn af at komme på virksomhedsbustur med borgmesteren.

”Det gør jeg såmænd også gerne, hvis det var en særlig udfordring. Nu er vores udfordring ikke at få almindelige danskere i arbejde, vi ligger med landets næstlaveste ledighed,” siger Jørgen Gaarde og tilføjer, at ”hvis vi lykkes med det her, så er der mange færre penge, vi skal give ud til passiv forsørgelse, og det kommer alle borgere i Skanderborg til glæde”.

Borgmester Jan Petersen fra Norddjurs Kommune stemmer i og siger, at ”det her er ikke noget fravalg af dem. Det er et tilvalg (af flygtningene, red.)”.

At få flere flygtninge i arbejde har længe stået højt på det politiske Danmarks dosmerseddel.

Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viste i foråret, at under hver tredje flygtning og hver fjerde familiesammenførte til en flygtning er i beskæftigelse efter tre år i Danmark.

Skanderborg og Norddjurs har tidligere været placeret i det kommunale midterfelt, når det gjaldt evnen til at få flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse, viste en opgørelse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora) i foråret.

Tal fra Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda, viste til gengæld i december, at Skanderborg Kommune var i den kommunale top-10 i forhold til at få personer i det såkaldte integrationsprogram i virksomhedsrettet aktivering.

”Man skal ikke pege fingre ad de praktikforløb, for de er i virkeligheden vanvittig effektive til at give en forståelse af, hvad det danske arbejdsmarked er,” siger Jørgen Gaarde.

”Har man stået i en herretøjsforretning i Damaskus eller Aleppo, så er det jo rigtig godt, men det er ikke sikkert, at det er der, hvor vejen ind på arbejdsmarkedet starter,” tilføjer han og siger, at ”der var (på Tour de Virksomhedstræf, red.) et rengøringsfirma, som akut manglede medarbejdere, og de fik med det samme henvendelse fra vores flygtninge om, at de stod parat.”