Børn lider psykisk under forældres traumer

Risikoen for psykisk sygdom er øget hos børn af flygtninge med PTSD, viser nyt studie. Organisationer efterlyser mere opmærksomhed på traumatiserede familier.

Forskere fra Københavns Universitet har analyseret data om næsten 52.000 børn af flygtninge, der kom til Danmark i perioden fra 1995 til 2015. (Arkivfoto)
Forskere fra Københavns Universitet har analyseret data om næsten 52.000 børn af flygtninge, der kom til Danmark i perioden fra 1995 til 2015. (Arkivfoto). Foto: Zohra Bensemra/Reuters.

Forældres traumer kan påvirke en hel familie.

Det kan forskere fra Københavns Universitet bekræfte, efter de har kortlagt, at risikoen for psykisk sygdom stiger markant blandt børn, hvis forældre er flygtninge og lider af PTSD.

PTSD - eller posttraumatisk stresssyndrom - udvikler sig efter traumatiske hændelser. Det kan give søvnløshed, mareridt, humørsvingninger, angst, hukommelses- og koncentrationsbesvær.

- De psykiske lidelser, der oftest ses ved børn af forældre med traumer, er adfærdsmæssige og følelsesmæssige forstyrrelser, nervøse lidelser - herunder PTSD - og udviklingsforstyrrelser, fortæller læge og professor Marie Louise Nørredam, der er medforfatter på studiet.

Hvis begge forældre lider af PTSD, har deres børn 75 procent øget risiko for at komme i behandling i den offentlige psykiatri, inden de fylder 18 år - sammenlignet med børn af flygtninge, som ikke har PTSD.

Det gælder, uanset om børnene selv er flygtet, eller om de er født i Danmark.

Hos Dansk Flygtningehjælp er man opmærksom på sammenhængen mellem flygtninges traumer og deres børns mentale helbred. Men ofte bliver det ikke opdaget tidligt nok, hvis familierne får problemer.

Det mener sektionschef Mette Blauenfeldt. Organisationen hjælper blandt andet kommuner med at støtte familier, hvor forældrene har PTSD.

- Vi synes faktisk, at der er for lidt fokus på den her problematik, og ofte kommer vi ind i familierne alt for sent.

- Man får simpelthen ikke øje på, hvad det er for udfordringer, de voksne - og dermed børnene - har, siger hun.

Mette Blauenfeldt forklarer, at flygtninge med PTSD ofte forsøger at lægge de svære oplevelser bag sig, når de kommer til Danmark.

Men i forsøget på at leve et normalt liv opdager mange ikke selv, hvis de og deres børn har brug for hjælp.

- Forældre, der er svært traumatiserede, har rigeligt at gøre med at holde sammen på sig selv. De kan have svært ved at se og forstå deres børns behov og signaler og dermed støtte børnene, siger hun.

Forskerne har analyseret data om flygtninge, der kom til Danmark fra januar 1995 til december 2015 og har fået opholdstilladelse. I alt har de analyseret data om 51.793 børn af flygtninge.

I organisationen Bedre Psykiatri påpeger landsformand Knud Aarup, at PTSD kan være latent i adskillige år.

Og det betyder, at man ikke nødvendigvis skal vente med at hjælpe børnene, til forældrene viser sygdomstegn.

- Studiet viser, at der er en meget stor risiko for, at børnene får en eller anden form for diagnose. Og derfor er det vigtigt, at man sætter ind - også før forældrenes traumer viser sig.

- Man kan, og man bør, have større opmærksomhed på børn af forældre, der har været i traumatiserende situationer, siger Knud Aarup.

For de børn, hvor det kun er moren, der har PTSD, er risikoen for psykiatrisk kontakt øget med 55 procent. Den forøgede risiko er på 49 procent hos børn i familier, hvor det kun er faren, der har lidelsen.

Samlet er det dog kun 2,4 procent af børnene, hvis forældre er flygtninge og har PTSD, der kommer i behandling i den offentlige psykiatri.

/ritzau/