Der er tale om få minutters gang, når Thomas Helbig Hansen efter sommerferien skal følge sin datter fra lejligheden på Stilledal i Vanløse til Linde Allé, hvor Vanløse Privatskole ligger. Men på de godt 300 meter fra lejligheden og op til skolen kan de i fremtiden opleve at møde udsatte borgere i form af misbrugere.
Københavns Kommune har nemlig besluttet at etablere et botilbud for 20 alkohol- og stofmisbrugere, der også har psykiske lidelser, på Linde Allé. Botilbuddet kommer til at være nabo til skolen, hvor Thomas Helbig Hansens datter, der er fem år, skal starte til august.
Antallet af udsatte borgere lød i begyndelsen af arbejdet med botilbuddet på 40, hvilket efterfølgende er blevet nedjusteret til 20. Dog vil det stadig være en kolossal udfordring, mener Thomas Helbig Hansen.
”Selvfølgelig skal mit opråb ses i lyset af, at jeg bor her, og at min datter starter på skolen. Jeg havde formentlig heller aldrig vidst, at det her botilbud skulle etableres, hvis jeg boede i Rødovre eller inde i byen, og så havde jeg nok sagt ’pyha, godt det ikke skal være her’,” siger han og fortsætter:
”Det er en klassisk ’not in my backyard’. Men jeg synes ikke, kommunens beslutning er rimelig, fordi der er rigtig meget i vores ’backyard’ allerede.”
Her henviser Thomas Helbig Hansen blandt andet til Behandlingsskolerne, der består af en række behandlings- og uddannelsestilbud på Sjælland, der har to afdelinger godt 100 meter fra det kommende botilbud. Afdelingerne hedder ”Kompasset” og ”Fyrtårnet” og har i alt omkring 90 elever med enten adhd, autisme eller andre diagnoser fordelt fra 0. til 10. klasse.
Også Kenneth Engstrøm, der er direktør for Behandlingsskolerne, stiller sig skeptisk over for etableringen af botilbuddet.
”Statistikker viser med tydelighed, at børn og unge med eksempelvis autisme og adhd i forvejen er i risikogruppen for at begå kriminalitet, hvorfor et botilbud, som kommunen planlægger, vil øge den risiko betydeligt,” siger han og forklarer, at det ikke kun er i forhold til Behandlingsskolernes elever, at tilbuddets placering er problematisk.
”I området ligger der også et plejehjem, et andet botilbud for psykisk sårbare og to børnehaver. Det er på et forholdsvist koncentreret område, og lige imellem vil man så etablere det her.”
Kenneth Engstrøm har været i dialog med boligforeninger på og omkring Linde Allé, der efter sigende siger, at de ikke har noget imod at tage imod udsatte borgere, men at der i ”vidt udstræk” allerede koncentrerer sig ressourcekrævende udfordringer. Og det er ikke kun udsigten til, at børn og unge med diagnoser kan blive lokket i kriminalitet, der giver grund til bekymring.
”Det er helt klart vores frygt, at misbrugere vil føre kriminalitet og pushere med sig. Det er både vi og boligforeningerne utrygge ved, og det fremhæver kommunen også selv i deres udvalgssag,” siger Kenneth Engstrøm.
Han henviser til, at Københavns Kommune i sin sagsfremstilling om botilbuddet gør det klart, at der vil være socialfaglige udfordringer, såsom at de mange udsatte borgere vil medføre en risiko for et øget konfliktniveau og misbrugsfællesskaber, og at placeringen af misbrugere ”udgør et potentielt kundegrundlag for stofsælgere”, hvorfor det også undrer Thomas Helbig Hansen, at man ikke har hørt noget om beslutningen, før den blev offentliggjort.
”Måden, vi er blevet opmærksomme på det, er ved, at der er truffet en beslutning i forvaltningen, som er blevet offentliggjort, hvor man siger, at det er besluttet. Det grænser sig til at tale hen over hovedet på de lokale, og det er det, der har gjort mig frustreret,” siger han og fortsætter:
”Det virker som en hovsa-løsning, man har skullet skynde sig at have igennem, uden man har gjort sig tanker om at inddrage de lokale.”
I et mailsvar fra Københavns Kommunes socialborgmester, Mia Nyegaard (R), lyder det, at det er en stor udfordring at finde ledige grunde i København, og at planer som botilbuddet i Vanløse ofte giver anledning til diskussion i lokalområdet, men at forskellige borgere skal kunne bo i samme område.
”For mig er det vigtigt at understrege, at København skal være en rummelig by med plads til alle, hvor vi bor sammen på tværs af baggrund. Samtidig skal vi selvfølgelig have fokus på trygheden hos naboerne, og jeg er meget optaget af, at vi som forvaltning har en god dialog med dem,” skriver Mia Nyegaard blandt andet.
Men en god dialog er ikke det, Thomas Helbig Hansen har oplevet i forbindelse med beslutningen. Selvom antallet af misbrugere til at starte med lød på 40, og det nu er 20, er lokalborgerne ikke blevet hørt, siger han.
”Kommunen har ikke på nogen måde åbnet sagen ved at gå ud til borgerne og informere om botilbuddet, redegøre for deres beslutning eller tage imod input. Sådan kunne man jo også være startet.”
Dog har Vanløse Lokaludvalg holdt et borgermøde i slutningen af maj, hvor lokalborgerne kunne møde forvaltningen og stille spørgsmål. Her blev det aftalt, at forvaltningen og borgerne snart igen skal mødes for at tale om den videre proces. Et initiativ, Kenneth Engstrøm også sætter pris på.
Alligevel er det hans opfattelse, at Københavns Kommune stadig ikke kender områdets udfordringer godt nok, hvorfor han gerne vil stille Behandlingsskolernes afdeling på Linde Allé til rådighed til det nye møde, hvor hans appel fortsat vil være, at antallet af udsatte borgere bliver yderligere nedjusteret til 10 eller 5. Ellers er chancen, for at de kan lykkes med at blive integreret og møde accept fra nabolaget, ikke stor, mener han.
”Hvis det bliver 20, har kommunen løst deres pladsproblem, men de har skabt et andet på gaden,” siger han og uddyber:
”I sidste ende kan det blive konsekvensen, at vi bliver nødt til at lukke skolen og flytte et andet sted hen.”
Thomas Helbig Hansen, hans kone og deres to døtre på 4 og 5 år kan for tiden i ro og mag leve et godt familieliv, uden bekymring finde vej til de nærmeste legepladser og gå en rolig tur om aftenen, hvilket han beskriver som en luksus.
”Og hvis den bliver draget i tvivl, og vi bliver utrygge eller begynder at finde kanyler i skraldespandene og på legepladsen, så tror jeg, jeg vil sige, at vi lader andre mere ’rummelige’ typer om at bo her, og så vil vi finde et andet sted at bo,” siger han og slutter:
”Det er selvfølgelig worst case scenario, men jeg synes, det ville være ærgerligt, hvis det er tankeløshed fra kommunens side, der ødelægger det for os andre, hvis man alternativt kunne finde et sted, der er mere egnet.”