Prøv avisen

Bred modstand mod mere niveaudeling i skolen

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) vil give skolerne frit spil til at niveaudele elever. Foto: .

Undervisningsministeren vil ændre loven, så skolerne får frit spil til at dele elever op efter køn eller fagligt niveau. Men ingen ved, i hvor høj grad skolerne allerede gør det

Katastrofalt, skadeligt for de svage elever og en unødvendig lovændring.

Det fyger med kritik af undervisningsminister Tina Nedergaard (V), efter at hun i weekenden afslørede et af hovedpunkterne i regeringens folkeskoleudspil. Hun vil afskaffe loftet for, hvor stor en del af skoletiden eleverne må være opdelt efter eksempelvis fagligt niveau, interesse eller køn.

Men ingen har undersøgt, i hvor høj grad skolerne udnytter den eksisterende mulighed for at dele eleverne i op til halvdelen af tiden.

"Det er ærgerligt, at ministeren handler ud fra en gammeldags forestilling om, at niveaudeling vil være godt for de dygtigste, i stedet for at sørge for, at skolerne bliver bedre til at bruge de muligheder, de har i dag. Det må være ren ideologi," siger uddannelsesordfører Christine Antorini (S).

Hun foreslår i stedet at samle viden og give skolerne konkrete råd om, hvordan man bedst udfordrer de dygtigste elever. For mere niveaudeling vil gå ud over de svageste uden at hjælpe de stærke. Det bekræfter professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Niels Egelund:

"Det var jo derfor, vi afskaffede den opdelte skole i 1975," siger han.

Både internationale og danske undersøgelser viser, at grupper af elever med blandet social baggrund og fagligt niveau samlet klarer sig bedre målt på blandt andet stavning og karaktergennemsnit end mere homogene elevgrupper. Og PISA-undersøgelserne i OECD slår hvert år fast, at svage elever bliver trukket op af at gå i klasse med stærkere kammerater.

"De dygtigste får en smule bedre resultater af at gå i separate klasser, men det er vand ved siden af, hvad det koster for de svage. Ud over det kommer det sociale aspekt: Folkeskolen er fællesskabets skole og vigtig for samfundets sammenhængskraft," siger Niels Egelund og kalder forslaget "temmelig katastrofalt".

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen frygter, at kommunerne vil benytte en eventuel mulighed for mere holdundervisning til at spare penge. Reglen om højst 28 elever i klassen gælder nemlig ikke, når der er tale om et hold.

Skolelederforeningen er til gengæld glade for princippet om, at regeringen vil lade skolerne bestemme selv.

Hidtil har den nemlig gjort det modsatte, siger næstformand Claus Hjortdal. Han håber dog ikke, at skolerne oftere vil splitte børnene i A- og B-hold efter dygtighed.

"Niveauinddeling er smaskhamrende forkert. De svage bliver svagere, og de stærke bliver ikke stærkere. Men vi er under pres fra politikerne, som handler mod bedre vidende."

Uddannelsesordfører i Venstre Anne Mette Winther Christiansen fastholder, at mere opdeling vil kom eleverne til gode.

"Vi gør det for at løfte fagligheden og tilpasse undervisningen efter elevens eget niveau. Vi har altid tilgodeset de svageste, og det her bliver chancen for også at tilgodese talenterne. Nogle skoler har oplevet reglerne som en forhindring for at kunne give den optimale undervisning," siger hun.

Ordføreren henviser til personlige positive erfaringer med niveaudeling på en skole i Grenå, men understreger, at det ikke er den eneste baggrund for at fjerne loftet.

Er det primært et ideologisk begrundet forslag?

"Ja, vi vil slippe folkeskolen fri, så man lokalt kan lave de bedste løsninger."

Socialdemokraterne står sammen med regeringen og Dansk Folkeparti bag det nuværende forlig om folkeskolen, og det er derfor ikke særlig sandsynligt, at forslaget vil blive gennemført uden om oppositionspartiet.

kristine.korsgaard@k.dk

julie.hansen@k.dk