Bred regering får svært ved at løse samfundets største problemer

Statsminister Mette Frederiksen (S) forhandler om en bred regering for at løse Danmarks kriser. Men velfærdssamfundet er ikke i akut krise, og en bred regering er næppe den bedste til at løse langsigtede problemer, siger eksperter

Statsminister Mette Frederiksen holder doorstep, inden repræsentanter fra de politiske partier møder til forhandlinger om en ny regering i Danmark i statsministerens embedsbolig, Marienborg, fredag den 4. november 2022.
Statsminister Mette Frederiksen holder doorstep, inden repræsentanter fra de politiske partier møder til forhandlinger om en ny regering i Danmark i statsministerens embedsbolig, Marienborg, fredag den 4. november 2022. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix.

Reformer skal der til, og statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker sig en bred regering for at gennemføre dem. 

Det er fremgået af valgkampen og nu i forhandlingerne om en ny regering, for krig i Ukraine, klimakrise og hospitalernes problemer er blandt de udfordringer, som skal løses af en flertalsregering, mener hun. 

Men velfærdssamfundet står ikke på en brændende platform. Og en bred regering vil næppe kunne løse de problemer, der er. Det siger eksperter til Kristeligt Dagblad.

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard har svært ved at se, hvordan en bred regering kan skabe bedre politik for sundhedsområdet.

”Vi kan sagtens løse sundhedsvæsenets både kort- og langsigtede udfordringer med en smal regering, fordi man i dansk politik har tradition for at indgå brede forlig med oppositionen."

Og direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser ingen tegn på, at store reformer af velfærdssamfundet er nødvendige her og nu.

”Vi ser ingen tegn på, velfærdssamfundet står på en brændende platform. Men det er helt afgørende, at vi fastholder en del af den høje beskæftigelse, i en situation hvor der er en recession på vej. For det giver en stærkere økonomi,” siger han, der mener, at politikeres tale om behovet for grundlæggende reformer ofte er mere styret af ideologi end af nødvendighed.

”Når politikere for eksempel taler om behov for at afskaffe folkepension eller efterløn, så er det et udtryk for et politisk ønske om et mere liberalt samfund,” mener Lars Andersen.

Forskningschef Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fremhæver, at de seneste mange års reformer har været så succesfulde, at den offentlige økonomi er holdbar. Der er også, hvad økonomer betegner som et lille råderum til at bruge flere penge.  

Til gengæld er fremtiden mere usikker.

Ifølge Danmarks Statistik vil der komme knap 150.000 flere ældre over 80 år frem mod 2030, og det er en udvikling, der for alvor vil presse hospitaler og ældrepleje.

”Den offentlige sektor har utrolig svært ved at forbedre produktiviteten sammenlignet med den private sektor, blandt andet fordi robotter ikke kan passe børn. Et af de store spørgsmål bliver, om vi vil acceptere den service, som for eksempel ældreplejen yder. Godt nok har vi et lille økonomisk råderum, men hvis der kommer ekstra udgifter til militær på grund af krigen i Ukraine, vil vi mangle penge til velfærd,” siger Jan Rose Skaksen.

Han peger på, at Danmark i princippet har løst den økonomiske udfordring med de mange flere ældre ved at lade pensionsalderen stige i takt med levealderen.

”Men kan vi virkelig regne med, at politikerne bliver ved med at hæve pensionsalderen? Hvis ikke, vil der blive behov for nye reformer. Og hvis der bliver endnu flere meget ældre, end prognoserne forudser, så kan der komme en kæmpe stigning i udgifterne. Derfor kan der blive behov for reformer, der øger udbuddet af danskere i arbejde,” siger Jan Rose Skaksen.

Lektor Jeppe Druedahl fra økonomisk institut på Københavns Universitet mener heller ikke, at der set fra et økonomisk synspunkt er et stort behov for reformer. Han peger på, at en af de største samfundsøkonomiske udfordringer er at skaffe sygeplejersker og sosu’er på hospitaler og i ældreplejen.

”Tidligere har man lavet reformer for at styrke de offentlige finanser. I dag har vi brug for en anden type reformer. Problemet er ikke så meget at skaffe penge som at skaffe arbejdskraft i dele af den offentlige sektor. Arbejdskraften er der, men den søger ikke til de områder i det offentlige, der mangler arbejdskraft,” siger Jeppe Druedahl.

Bred regering hjælper ikke

Hvad de langsigtede problemer i sundhedssektoren angår, meldte statsminister Mette Frederiksen (S) i sidste uge ud, at Socialdemokratiet vil afsætte 3 milliarder til bedre løn- og arbejdsvilkår i det offentlige frem mod 2030. Pengene skal gøre deres for at løse problemerne med rekruttering. 

Men i spørgsmål om offentlig løn kan en bred regering direkte spænde ben for, at der bliver lavet politik, mener Jes Søgaard:

“Det vil være nemmere for en smal regering at presse et lønløft til blandt andet sygeplejerskerne igennem. Venstre vil nok nedlægge veto mod en lønpulje, fordi partiet er imod politisk indblanding i den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn. Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har også udtalt sig kritisk.”

Når det gælder problemerne på kort sigt, kan partierne nok blive enige, mener Jes Søgaard med udgangspunkt i de akutplaner, henholdsvis Socialdemokratiet og Moderaterne fremlagde inden valget. Den væsentligste uenighed mellem de to partier vil være, om behandlingsgarantien skal sløjfes i en periode for at give de offentlige hospitaler lidt ro.

Men spørgsmålet består, om bredde af den grund er en fordel, siger Jes Søgaard:

“Jeg kan ikke se på sundhedsområderne, at der er problemer, der ikke kan løses med den danske tradition for en blokregering og brede forlig i Folketinget,” siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

Brede regeringer har det generelt sværere end smalle, siger Lasse Aaskoven, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet. 

“Der er intet, der tyder på, at brede regeringer er bedre i stand til at gennemføre reformer end smalle regeringer, og det er jo indlysende nok: En bred regering er ideologisk mere fragmenteret,” siger han på baggrund af international politisk forskning. 

Det er lettere for en smal regering at blive "enig med sig selv” om et politisk udspil, som partierne så efterfølgende kan forhandle om og vedtage i Folketinget, end at de store, ideologiske sværdslag skal foregå allerede i udkastfasen, uddyber han. 

Det afhænger selvfølgelig af, hvor store forskellene i holdninger er mellem partierne, understreger han. 

“Hvis man gerne vil have mange reformer meget hurtigt, så er vejen frem ikke at danne en bred regering med mange partier og ideologier,” vurderer Lasse Aaskoven.