Danskere støtter kontrol med alkoholindtag— Men kun for andre end dem selv

Meningsmåling peger på, at danskerne synes, at samfundet skal tage styring over børn, unge og svage gruppers indtag af alkohol, men to tredjedele mener samtidig, at samfundet skal blande sig uden om deres eget forbrug

Hvis den enkelte voksne dansker har lyst til at gamble med sit helbred ved i gennemsnit at drikke tre genstande om dagen i stedet for de én til to genstande, Sundhedsstyrelsen anbefaler, så er det deres egen sag, mener de fleste.
Hvis den enkelte voksne dansker har lyst til at gamble med sit helbred ved i gennemsnit at drikke tre genstande om dagen i stedet for de én til to genstande, Sundhedsstyrelsen anbefaler, så er det deres egen sag, mener de fleste. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

”Jeg har kæmpet hårdt for min ret til at gå i hundene,” erklærede en af det 20. århundredes kendte fiktive danskere, Ole Jastrau.

Det er et par generationer siden, at hovedpersonen i Tom Kristensens roman ”Hærværk” fra 1930 systematisk skyllede sin karriere som litteraturanmelder ved et stort københavnsk dagblad væk med store mængder alkohol. I dag flyder der betydeligt mindre alkohol på avisredaktioner og andre arbejdspladser, og den folkelige opbakning til, at samfundet har lov til at tage friheden fra borgere, før de går i hundene, er steget. Alligevel bor der stadig en indre Ole Jastrau i mange danskere.

Ifølge 64 procent af danskerne er det den enkelte borgers egen sag, hvor meget alkohol han eller hun vil drikke, viser en måling, analyseinstituttet YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad. Og undersøgelsens resultater svarer ifølge Bente Klarlund Pedersen, overlæge, professor og leder af Center for Aktiv Sundhed ved Rigshospitalet i København, til flere lignende undersøgelser.

”Der er hos danskerne en opfattelse af, at samfundet gerne må tage styringen over for børn, unge og andre svage grupper, og at personer med alvorlige problemer bør kunne få et kommunalt tilbud og hjælp. Men hvis den enkelte voksne dansker har lyst til at gamble med sit helbred ved i gennemsnit at drikke tre genstande om dagen i stedet for de én til to genstande, Sundhedsstyrelsen anbefaler, så er det deres egen sag,” siger Bente Klarlund Pedersen.

Selvom hun som læge har til opgave at rådgive om, hvad der er sundt, slår hun fast, at det naturligvis er den enkelte borgers frie ret at vælge, hvor meget man vil rette sig efter de gode råd.

Men faktisk er over halvdelen af danskerne — 56 procent — enige eller meget enige i, at alkoholforbrug på linje med rygning er et fælles anliggende, der handler om folkesundhed. Og præcis halvdelen er helt eller delvist enige i, at det er vigtigt for dem at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer om at drikke højst syv genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd. Kombineret med, at tre ud af fire ønsker alkoholforbud for unge, tegner det ifølge Bente Klarlund Pedersen et billede af en befolkning, som er mere stemt for at styre nationens alkoholforbrug, end de folkevalgte er.

”Holdningen til alkohol er klart i bevægelse. Da jeg begyndte at arbejde på Rigshospitalet, var der personalegrupper, som allerede om formiddagen sad og drak alkohol. Det ville være helt utænkeligt i dag, hvor vi er nået til at diskutere, om det er passende at servere et glas vin for de andre forældre, når de kommer og henter deres børn efter en børnefødselsdag,” siger Bente Klarlund Pedersen.

Torsten Kolind, professor og centerleder ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, vurderer, at der er sket et skift siden 1970’erne, hvor der var en meget stærk og ubestridt livsnyderkultur. I dag har vi en mere asketisk og præstationsbåret generation, hvor alkohol i nogle kredse er et bevidst fravalg. Alligevel er der stadig stor modstand mod at begrænse friheden til alkoholforbrug.

”Hvis vi spørger: ’Synes du, at det danske alkoholforbrug er for højt?’, så vil de fleste svare ja. Men de fleste danskere er stadig imod en større regulering af pris og tilgængelighed,” påpeger han.

Bente Klarlund Pedersen vurderer, at frit serveret alkohol uden et måltid til i vid udstrækning er forsvundet ud af danskernes arbejds- og hverdagsliv, og spørger man danskerne selv, svarer over halvdelen, at de drikker minde end deres venner og nærmeste omgangskreds. Kun fem procent ser helt og ni procent delvis modsat på deres eget drikkeri.

Men hvis svarpersonerne er repræsentativt udvalgt, tilsiger logikken, at ikke alle kan have ret i, at de drikker mindre end alle de andre, påpeger Bente Klarlund Pedersen:

”Det er velkendt fra alle denne slags undersøgelser, at folk underrapporterer deres eget forbrug. Hvis man ved, at man bør drikke én til to genstande, så er man også tilbøjelig til at svare dét, selvom virkeligheden er en anden. På denne måde er det cirka to tredjedele af danskernes reelle alkoholforbrug, de vil tage ansvar for i undersøgelser. Resten indrømmer de ikke.

Denne artikel er en del af en ny serie. Du kan følge serien "Danmark drikker" ved at få en mail, hver gang en ny artikel er klar. Klik her.