Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kunne sætte en stor fed streg over et af de vigtigste punkter på regeringens politiske huskeliste, da han sammen med sundhedsordførerne fra alle Folketingets partier fredag morgen kunne præsentere den længe ventede og meget efterspurgte plan for det danske sundhedsvæsens fremtid.
“Vi har lavet en aftale, der er til gavn for de medarbejdere, patienter og pårørende, som har brug for, at det, vi aftaler herinde, også bliver til virkelighed,” lød det fra ministeren på et pressemøde.
Men trods de store ord mangler der fortsat gennemarbejdede svar på en lang række af sundhedsvæsnets største og mest presserende udfordringer. Sådan lyder det fra både eksperter og partier, der er med i aftalen.
“Vi ser ind i et scenarie, hvor de store populationer begynder at nærme sig 80-års alderen. Den udvikling vil fortsætte de næste 30 år, og derfor er vores sygehuse allerede begyndt at sande til. Det problem kan man slet ikke løse med én reform,” siger Jes Søgaard, der professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
Han fortsætter:
“Aftalen nævner ikke noget om psykiatrien, forebyggelsesområdet eller problemerne med at rekruttere ansatte. Og så mangler vi stadig for alvor at tage fat på det faktum, at vi har en enorm ulighed i mødet med sundhedsvæsenet. Jeg håber, at der på et tidspunkt kommer et politisk arbejde, hvor vi begynder at kigge mere systematisk på, hvad der skal til. Vi kan ikke blive ved med bare at snakke om det,” siger han.
Pendulet svinger
Med reformen bliver der konkret investeret 6,8 milliarder kroner ekstra i sundhedsvæsnet over de næste otte år.
Pengene skal blandt andet sikre 25 nye “nærhospitaler”, flere læger i de tyndt befolkede egne af landet samt et løft af de praktiserende læger. Også landets 98 kommuner skal berede sig på at spille en langt større rolle i fremtidens "nære" sundhedsvæsen.
Ændringerne skal kort sagt tage noget af presset fra de store, centrale supersygehusene, der drives af regionerne. Det skal sikre en ordentlig kvalitet, når antallet af kronikere og behandlingskrævende ældre kommer til at stige kraftigt i årene fremover.
Jes Søgaard anerkender, at partierne med aftalen kommer “forholdsvist langt” med at rykke mere af behandlingen tættere på borgerne.
“De seneste 30 år har vi set en enorm centralisering. Nu svinger pendulet en lille smule tilbage,” siger han.
Før dørene bliver slået op til de nye nærhospitaler, skal Sundhedsstyrelsen dog finde ud af, hvad der helt konkret skal foregå på de nye afdelinger.
I aftalen står der, at nærhospitaler "ikke indeholder sengepladser." Tværtimod er det målrettet “ambulante forløb.”
Når jeg ser på aftalen, må jeg nok konstatere, at det her en lille prut, der ikke løser de enorme udfordringer, vi står med i sundhedsvæsenet, særligt i forhold til rekruttering og fastholdelse
Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom ved Vive - det nationale forskningscenter for velfærd, fortæller, at nærhospitalerne skal gøre livet lettere for personer, der har langt til de store sygehuse.
"Mange falder fra, hvis de skal bruge flere timer på transport for at blive undersøgt på et hospital i ti minutter. Det er et problem, som vi virkelig har brug for at løse, selvom det nok er lidt misvisende at bruge ordet 'hospital'."
Manglen på arbejdskraft i det danske sundhedsvæsen kan dog blive en stor hæmsko, lyder det.
“Det er i forvejen et problem at rekruttere folk uden for de store, centrale enheder. Så hvordan nærhospitalerne skal bemandes, bliver problemet og udfordringen," siger han.
Som svar på den udfordringen har regeringen nedsat en kommission, der skal sikre “robusthed i opgaveløsningen og adgang til uddannet og kompetent personale i hele landet.”
Kommunerne skal kompenseres
I Danske Patienter, der repræsenter størstedelen af landets patientorganisationer, er man "godt tilfreds" med aftalen.
Formand Klaus Lunding er især glad for, at Sundhedsstyrelsen nu skal udvikle nationale kvalitetsplaner for kommunerne, blandt andet når det kommer til kroniske og multisyge patienter.
“Der bliver sendt et meget klart signal om, at den behandling og opfølgning, som patienterne kan forvente i kommunerne, bliver mere ensartet og kvalitetssikret. Der har været for store forskelle mellem kommunerne,” siger han.
Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening, slår fast, at kommunerne er klar til at løfte opgaven, Folketinget nu har pålagt dem.
“Vi kan ikke bare blive ved med at sende patienterne ind på regionernes sygehuse, for så sander det hele bare til,” siger han.
KL-formanden peger på økonomien som det største, ubesvarede spørgsmål i aftalen.
“Nu skal Sundhedsstyrelsen finde ud af, hvad vi konkret skal lave. Og så må vi regne os frem til, hvad det skal koste. Vi skal kompenseres, før alt det her kan realiseres i virkelighedens verden. Vi mangler også svar på, hvor det kvalificerede personale skal komme fra," siger han.
En lille prut
Venstres Martin Geertsen forsøgte heller ikke ligefrem at oversælge aftalen, da han fik ordet på pressemødet i Sundhedsministeriet.
“Løser aftalen alle udfordringer fremadrettet? Nej, det gør den bestemt ikke. Men det er en fin lille aftale og et skridt i den rigtige retning," sagde han.
Hos regeringens støtteparti Enhedslisten var der heller ikke udbredt begejstring at spore.
“Når jeg ser på aftalen, må jeg nok konstatere, at det her en lille prut, der ikke løser de enorme udfordringer, vi står med i sundhedsvæsenet, særligt i forhold til rekruttering og fastholdelse. Det er fornuftigt, at vi afsætter midler til at bygge nye sundhedshuse, men patienterne bliver hverken behandlet eller sikret forebyggelse af mursten," sagde sundhedsordfører Peder Hvelplund.
På pressemødet sagde Magnus Heunicke, at “alle problemerne ikke kan løses i morgen.”
“Det kræver politisk vilje, det kræver finansiering, og så kræver det, at vi fortsætter arbejdet."