Bred utilfredshed gav Enhedslisten medvind

Venstreorienterede danskere fra alle sociale lag var i fælles front mod regeringen ved at stemme på Enhedslisten til kommunalvalget

Forfatter og politisk kommentator Lars Olsen ser opbakningen til Enhedslisten som et udtryk for, at en bred skare af danskere føler en stor afstand til det politiske miljø på Christiansborg og ikke kan se formålet med regeringens stramme økonomiske politik.
Forfatter og politisk kommentator Lars Olsen ser opbakningen til Enhedslisten som et udtryk for, at en bred skare af danskere føler en stor afstand til det politiske miljø på Christiansborg og ikke kan se formålet med regeringens stramme økonomiske politik. Foto: Linda Kastrup/ Denmark.

Hun er pædagog, lærer, ufaglært arbejder, arbejdsløs og i nogle tilfælde også akademiker. Og så er hun uenig i regeringens politik, som hun mener rammer de arbejdsløse og ikke tager hensyn til de svageste.

Sådan lyder de typiske profiler på de 6,9 procent af vælgerne, der satte krydset ved Enhedslisten ved kommunalvalget i tirsdags.

Det venstreorienterede parti, der i sit principprogram går ind for et klasseløst samfund, blev med en tredobling af stemmetallet valgets helt store sejrherre. I København stemte hver femte på Enhedslisten, og i Aalborg kommer partiet for første gang nogensinde i byrådet med formentlig tre mandater. I Aarhus gik partiet frem fra et til tre mandater.

LÆS OGSÅ:
Politiske bobler har det med at revne

Den store opbakning er dog ikke udtryk for en revolutionær vækkelse, men snarere, at en relativ stor minoritet af danskere på tværs af sociale lag er uenige i regeringens politik, lyder analysen fra flere eksperter. De fremhæver, at Enhedslisten i vid udstrækning har overtaget SFs rolle som det brede venstreorienterede parti:

Opbakningen skyldes nok ikke, at befolkningen er blevet revolutionær. Men den er et udtryk for, at mange venstreorienterede er utilfredse med regeringens politik, siger valgforskeren professor emeritus Søren Risbjerg Thomsen. Han har for Altinget lavet en analyse af partiernes sociale profiler, der viser, at Enhedslisten er et meget bredt parti, som favner både studerende, offentligt ansatte pædagoger, skolelærere, pensionister og arbejdsløse. Hvor SF har en overvægt af kvindelige vælgere, har Enhedslistens vælgerkorps traditionelt fordelt sig ligeligt mellem mænd og kvinder.

Per Rystrøm, der som direktør i firmaet Operate beskæftiger sig med politisk kommunikation, er heller ikke i tvivl om, at Enhedslisten er gået fra at være et eliteparti forbeholdt akademikere og en lille skare overbeviste venstreorienterede til at samle en bred skare af både akademikere og arbejdsløse med et venstreorienteret grundsyn:

Når man kigger på landspolitik, så har Enhedslisten i dag en række af de forslag, som SF og Socialdemokraterne foreslog før valget. I alle uddannelseslag er der både højreorienterede og venstreorienterede. Enhedslisten opsamler de vælgere, der er venstreorienterede for alvor både blandt højt uddannede og studerende. En del af dem følte sig godt til rette i SF, dengang partiet var imod autoriteterne. Samtidig har flere målinger vist, at skolelærere i stort tal vil stemme Enhedslisten efter lærerkonflikten, siger Per Rystrøm.

Forfatter og politisk kommentator Lars Olsen ser opbakningen til Enhedslisten som et udtryk for, at en bred skare af danskere, der tæller både LO-arbejdere, pædagoger, men også akademikere, føler en stor afstand til det politiske miljø på Christiansborg og ikke kan se formålet med regeringens stramme økonomiske politik.

Der er stor frustration i en gruppe vælgere, der er optaget af dagligdags problemer som dagpenge og lærernes arbejdstid. Enhedslisten opsamler en del af disse protester, men ligesom SF vil partiet komme til at stå i en række dilemmaer, når de skal administrere beslutningerne i de økonomisk pressede kommuner, lyder det fra Lars Olsen.