Prøv avisen

Brede reformer skal sænke udgift til indvandrere

Martin Henriksen, DF Martin Henriksen, mener at regeringen ikke at vil lade vælgerne få indsigt i indvandringens omkostninger. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Minister vil ikke igangsætte nye beregninger af, hvad indvandring koster samfundet. Tal fra 2010 er brugbare

I 2010 udgjorde indvandring fra ikke-vestlige lande en underskudsforretning for det danske samfund på 15,7 milliarder kroner. Det beløb skal helst bringes ned i fremtiden, og blandt midlerne hertil er regeringens store, brede reformer af blandt andet førtidspension, kontanthjælp og folkeskolen.

Det sagde social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S), da hun i går var i samråd i Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik udvalg for at svare på, om regeringen vil gen-overveje sin beslutning om ikke at ville beregne de omkostninger, der er forbundet med indvandringen.

Baggrunden for samrådet er, at Dansk Folkeparti i VK-regeringens tid fik gennemført, at der blev nedsat en arbejdsgruppe om udredning af indvandringens økonomiske konsekvenser, som i kroner og øre skulle beregne, hvad ikke-vestlig indvandring koster Danmark. Desuden skulle gruppen beregne, hvad udgiften til indvandring ville have været, hvis ikke der var foretaget markante stramninger i indvandringspolitikken i 2002.

Arbejdsgruppen udgav i april 2011 sin første delrapport, som besvarede det første spørgsmål med tallet 15,7 milliarder. Anden delrapport, som skulle besvare det andet spørgsmål, udkom aldrig, eftersom Karen Hækkerup standsede arbejdet efter S-R-SF-regeringens magtovertagelse i efteråret 2011.

Siden januar har dette været til debat, efter at blandt andre Kristeligt Dagblad, Den Korte Avis og Information har omtalt den nedlagte arbejdsgruppe. Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, var initiativtager til gårsdagens samråd og i øvrigt den eneste ud over ministeren, som ønskede ordet.

LÆS OGSÅ: Nu løber Hanife hver dag ved søerne

Jeg har spurgt justitsministeren om, hvad indvandringen kostede i 2012, og fået det svar, at vi ikke har tilstrækkelig viden til at kunne svare på det. Vi har aldrig fået et fuldt overblik, påpegede Martin Henriksen, som direkte beskyldte regeringen for ikke at ville lade vælgerne få indsigt i omkostningerne ved regeringens politik.

Karen Hækkerup er enig i, at der er store usikkerheder omkring opgørelsen af indvandringens pris, men hun vurderede, at tallet fra 2010, som blev offentliggjort i 2011, er tilstrækkeligt vidensgrundlag til det, som tallet må give afsæt til, nemlig gennem reformer at styrke integrationen, så forsørgelsesbyrden i forhold til indvandrere med ikke-vestlig baggrund kan aftage.

Jeg synes ikke, det giver mening, at vi for tid og evighed skal beregne, hvad indvandringen koster. Og det giver slet ikke mening at bruge ressourcer på at regne ud, hvordan det ville have set ud, hvis politikken ikke var skiftet for over 10 år siden, sagde Karen Hækkerup.

Hun understregede, at 15,7 milliarder kroner efter hendes opfattelse er et højt tal, der bør nedbringes, men at dette skal ske gennem reformer, som ikke specifikt er møntet på indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Jeg synes, man bør overveje, om man ønsker at foretage beregninger af udgifterne til indvandrere. Jeg mindes ikke, at der nogensinde er blevet lavet tilsvarende regnestykker for andre befolkningsgrupper, sagde ministeren.

Martin Henriksen foreslog handicappede, men Karen Hækkerup pegede på, at man her ikke opgør samtlige offentlige udgifter forbundet med det enkelte menneske, men kun de udgifter, som specifikt relaterer sig til, at de er handicappede:

Pointen er, at indvandrere ikke er én kasse. Nogle er kontanthjælpsmodtagere, nogle førtidspensionister og nogle folkeskoleeelever.