Godt to år efter den såkaldte forkynderlov mangler et bredt flertal i Folketinget stadig at få besvaret et helt centralt spørgsmål: Hvordan sikres åbenhed om udenlandske donationer til moskéer?
Trods massivt fokus på at bekæmpe radikal islam er en lang række af landets moskéer – og de mest yderligtgående – nemlig stadig uden for myndighedernes rækkevidde. Det skyldes, at de ikke er blevet anerkendt af staten som trossamfund, og derfor er de ikke underlagt samme restriktioner som landets øvrige menigheder blev med forkynderloven.
”Problemet er, at det kun er et mindretal af moskéer, som er anerkendte. For eksempel er den store moské på Rovsingsgade (Hamad Bin Khalifa Civilization Center, red,), som har fået millioner fra Qatar, ikke anerkendt, og hvad med Grimhøjmoskéen? Hvem finansierer den?,” siger Naser Khader, der er både udlændinge- og integrationsordfører samt kirkeordfører for De Konservative.
Faktisk er det kun lidt over en tredjedel af landets 170 moskéer, som er anerkendt som trossamfund. I stedet er en række moskéer ejet af fonde, som betyder, at de ikke er underlagt statens kontrolmekanismer.
Det gælder eksempelvis Grimhøjmoskéen, som hører under Fonden for Den muslimske Sammenslutning. I moskéen vil man ikke udtale sig om eventuelle udenlandske donationer. I stedet henviser der til fondens regnskaber. Her fremgår det i regnskabet for 2013, at man fik gaver, bidrag og indtægter fra fredagsindsamling til en værdi af 1,3 millioner kroner. Men det fremgår ikke, hvor pengene stammer fra, og de senere år er der ligeledes ikke redegjort for, hvor indtægterne stammer fra.
”Det amerikanske finansministerium har lavet en liste over personer og fonde, som man ikke må modtage penge fra. Måske kan vi bruge den samme model i Danmark,” siger Naser Khader.
Også Dansk Folkeparti ønsker større åbenhed om donationer til moskéer. Faktisk vil partiet helt forbyde moskéer og andre trossamfund at modtage penge fra udlandet. Som led i den procens har udlændingeordfører Martin Henriksen kaldt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til forespørgselsdebat om emnet den 13. december.
”Vi går efter moskéer, for det er det, vi mener er et problem. Men man kunne sagtens forestille sig en model, hvor det også går ud over andre trossamfund for at sige det, som er,” siger Martin Henriksen.
Regeringen, Dansk Folkeparti, De Konservative og Socialdemokratiet blev som led i lovpakken fra 2016 enige om at nedsætte en arbejdsgruppe under Udlændinge- og Integrationsministeriet, som skulle undersøge, hvordan man kan skabe større gennemsigtighed om udenlandske donationer til trossamfund.
Det udmøntede sig sidste år i en rapport, som Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, nu betegner som en ”syltekrukke.” For udover Trossamfundsloven, der sikrer, at anerkendte trossamfund skal indsende årsregnskaber og indberette donationer over 20.000 kroner, er der ikke sket andet, end at almengørende foreninger skal oplyse om udenlandske støtte på over 20.000 kroner. Ellers kan de ikke godkendes af skattemyndighederne.
Men som det er tilfældet for Grimhøjmoskéen, er flere andre moskéer altså tilknyttet fonde og dermed undtaget de nye regler. Københavns Store Fond ejer eksempelvis moskéen på Rovsingsgade, Det Islamiske Hus i Skive og en moské i Skælskør.
”Udover de anerkendte trossamfund har man ikke ret meget snor i, hvad der kommer af udenlandsk støtte. Det virker, som om rapporten fra sidste år egentlig bare var et forsøg på at tale sig uden om problemet,” siger Trine Bramsen, som foreslår, at Udlændinge- og Integrationsministeriet undersøger, om man kan beskatte udenlandske donationer til anerkendte trossamfund med 90 eller 95 procent.
”Vi skal have gjort op med donationer fra lande som Saudi-Arabien,” siger hun.
SF’s gruppeformand, Jacob Mark, ønsker ligeledes yderligere regulering.
”Penge er magt, og det er skidt, hvis der er pengestrømme fra udlandet og til danske moskéer og trossamfund. Det skal vi have mere styr på, og det undrer mig faktisk, at der ikke er sket mere på området, for det ønskede vi allerede for to år siden,” siger Jacob Mark.
Men hos Danske Kirkers Råd, der præsenterer 16 kirkesamfund og 41 kirkelige organisationer, er der kritik af partiernes ønske om skrappere krav for udenlandske donationer.
”Jeg synes, at det er et stort skråplan, og det er jo at anse udenlandske kirker som potentielle terrorister. Vi går fuldt ud ind for åbenhed, men jeg ser det som de nye politiske tilkendegivelser som en unødig mistænkeliggørelse af det kirkelige arbejde. Vi har længe værnet om religionsfriheden i Danmark, men desværre oplever vi desværre ofte nye anslag som religionsfriheden. Det mener jeg hverken, at det danske demokrati bliver rigere eller bedre af,” siger Henrik Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd og biskop over Viborg Stift.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser i stedet til et svar til Folketinget den 7. november, hvor hun sagde, at regeringen har ”tilkendegivet, at vi ser på, om der er behov for at regulere spørgsmålet om donationer yderligere.”