Prøv avisen

Breivik-sag skaber tvivl om retspsykiatrien

At to retspsykiatriske rapporter kan præsentere så modstridende konklusioner om en mands sindstilstand har skabt debat om retspsykiatriens validitet i Norge og Danmark. Foto: Daniel Sannum Lauten

Sagen om Anders Behring Breivik, der først blev erklæret sindssyg og siden tilregnelig, rejser tvivl om retspsykiatriske rapporter. For hvordan kan konklusionerne være så modstridende? Det er undergravende for psykiatrien, lyder det fra overlæge

Først blev manden bag massakren på Utøya og bombeattentatet i Oslo erklæret sindssyg. Men så, i en rapport offentliggjort i tirsdags, lød det, at Anders Behring Breivik faktisk var ved sine fulde fem, da han den 22. juli sidste år dræbte 77 mennesker.

LÆS OGSÅ: Frygt for en fransk Breivik

At to retspsykiatriske rapporter kan præsentere så modstridende konklusioner om en mands sindstilstand har skabt debat om retspsykiatriens validitet i både Danmark og Norge.

De to norske retspsykiatere Husby og Sørheim stod bag den første rapport. På baggrund af 13 samtaler med Breivik vurderede de ham psykotisk, hvorfor han blev sat i forvaring, hvor han stadig sidder. Men så bestilte retten en ny rapport, og heri har de to retspsykiatere Tørrisen og Aspaas altså vurderet Breivik tilregnelig.

Og det er sjældent set, at psykiatere kan være så uenige, lyder det fra Mette Brandt-Christensen, leder af Kompetencecenter for Retspsykiatri i Region Hovedstaden.

En af forklaringerne kan være, at hans mentale tilstand har ændret sig. En anden kan være, at retspsykiaterne har været meget under pres, fordi man helst ser Breivik som ikke-sindssyg. Men det er selvfølgelig en voldsom konklusion, og det er jo ikke muligt at slå fast, siger hun og understreger, at to rapporter frem for en kommer til at have stor betydning for Breiviks dom, da retten nu har to konklusioner at læne sig op af, når retssagen på mandag går i gang.

I Danmark har en dommer mulighed for at bedømme en person som tilregnelig i gerningsøjeblikket, så en almindelig fængselsstraf kan blive udstedt, selvom en psykiater har vurderet den anklagede for sindssyg. Sådan er det ikke i Norge. Her skal dommeren idømme en psykiatrisk dom, hvis gerningsmanden er blevet vurderet sindssyg af en psykiater. Med den nye rapport får dommeren altså frie hænder, som han ikke havde før, siger Mette Brandt-Christensen.

De modstridenderapporter kan være med til undergrave retspsykiatrien, mener Dorte Sestoft, ledende overlæge på Retspsykiatrisk Klinik i København. Hun ønsker dog ikke at gå detaljeret ind i Breiviks sag.

Jeg har aldrig hørt om, at retten i Danmark bestiller en ny rapport, som det er sket i Norge. Og jeg synes, det er et mysterium, at resultaterne er så modstridende. Jeg håber ikke, at det er med til, at psykiatrien mister sin validitet, for vi er meget grundige, når vi laver sådanne rapporter, siger Dorte Sestoft.

Hun forklarer, at det i Danmark varierer, hvem og hvor mange der er med til at udarbejde retspsykiatriske rapporter.

I nogle tilfælde kan det blot være én psykiater i samarbejde med en psykolog, mens det hos eksempelvis Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet er både en overlæge, en socialrådgiver, en speciallæge uddannet inden for psykiatrien og i 90 procent af tilfældene en psykolog. En rapport tager 6-8 uger at lave, og Retspsykiatrisk Klinik udarbejder 240-260 rapporter om året, hvilket svarer til omkring en fjerdedel af det samlede antal rapporter i Danmark.

Hvorvidt Breivik bliver dømt som værende sindssyg eller tilregnelig vil gøre en stor forskel, understreger Lars Bo Langsted, professor i strafferet ved Aalborg Universitet. Han vil ikke gisne om, hvorvidt der ligger strafferetslige overvejelser bag udarbejdelsen af to rapporter frem for en.

Hvis man erklæres tilregnelig, får man en fængselsstraf, men hvis man er utilregnelig, er der andre sanktioner som at blive anbragt på et hospital eller i forvaring, siger han og forklarer:

I Norge er strafferammen for forbrydelser begået af tilregnelige personer 21 år, og mon ikke Breivik så rigeligt ville få lov at sidde tiden ud. Men hvis han erklæres utilregnelig, er det muligt at forvare ham på ubestemt tid, for der er ingen længdegrænse for det hverken i Norge eller herhjemme. Det vil afhænge af en lægelig vurdering af, hvor farlig personen vurderes at være.