Prøv avisen

Brevet er gået tabt i posten

En god håndfuld håndskrevne breve er i dag et sjældent syn, da antallet af sendte breve i Danmark falder støt. — Foto: Leif Tuxen

Danskerne sender stadig færre breve og får mere digital post, mens prisen for at sende et brev bare stiger. Vi risikerer at miste evnen til at reflektere, mens brevet som historisk kilde forsvinder

For mange mennesker er det en helt naturlig vane at kigge efter post dagligt, men de bliver stadig oftere mødt af en postkasse uden breve. Danskerne skriver nemlig stadig sjældnere på papir til hinanden, og antallet af breve har været faldende siden 1999.

I 2016 blev der i Danmark sendt 373 millioner breve, hvilket er et fald på over 80 procent siden 1999. I år vil der sandsynligvis blive frankeret færre breve, for tallene fra PostNord viser, at der i årets første halvdel blev smidt 160 millioner breve i postkassen.

Den faldende brevmængde kan forklares med et ord: digitalisering, fortæller Henrik Okholm, partner i konsulentfirmaet Copenhagen Economics, der har ekspertise på postområdet.

”Brevmængden er faldet meget hurtigt i de seneste år, og det skyldes, at al kommunikation flyttes over digitalt,” siger Henrik Okholm.

Det har konsekvenser for PostNord, som har svært ved at få det til at løbe rundt. Derfor bliver brevpriserne endnu en gang sat op. Fra den 1. januar 2018 koster det ni kroner i stedet for otte at sende et almindeligt brev på op til 50 gram, mens breve på op til 500 gram bliver sat op fra 32 til 45 kroner.

”Prisstigningen har dog ikke påvirket faldet i sendte breve yderligere. Der er stadig en klar og gennemgående tendens væk fra brevene,” forklarer han.

Danmark har ellers en lang tradition for breve, fortæller Lotte Thrane, dr.phil. og forsker ved Det Kongelige Bibliotek.

”Danskerne er en del af en europæisk tradition, hvor man i 1700-tallet begyndte at skrive det, der i dag opfattes som personlige breve.”

Men det personlige brev er i dag stort set erstattet af e-mailen.

”E-mails har den fordel, at de kommer hurtigere frem, og man slipper for at bruge retteblæk, men der er dog noget særligt ved at skrive et brev i hånden,” siger hun.

”Der er en fysisk tæthed med papir og pen, som går tabt i e-mailen. Det håndskrevne brev er en smuk tradition, hvor man får en langsomhed ind i den måde, man udtrykker sig på,” fortæller Lotte Thrane.

Anne Katrine Lund, som er ph.d. i retorik og har forsket i brevets betydning og effekt, peger på, at der er en risiko for, at vores kommunikation kommer til at mangle dybde og reflekteret nærvær.

”Det gamle brev er et udtryk for, at man har sat sig ned i et refleksionsrum, tænkt over tingene og skrevet et brev. Som afsender kan man vælge sine ord, så brevet får præcis det udtryk, man ønsker. Det tempo, vi skriver opdateringer til sociale medier i, gør, at de risikerer at blive mere overfladiske,” siger hun.

En anden bekymring er, at brevet som historisk kilde går tabt. I fremtiden vil der være historiske huller og et manglende indblik i vores kilder, da de nye kommunikationsveje ikke arkiveres på samme måde som et fysisk brev, fortæller hun.

”Vi har i høj grad forstået vores fortid ved at bruge brevet som kilde. Brevene fortæller os, hvad personer har tænkt og følt. Det bliver en udfordring for fremtidens historikere, fordi vi i dag har så mange kanaler at kommunikere via.”

Det bliver kun vanskeligere af, at mange af nutidens kommunikationsveje som Facebook er præget af, at folk iscenesætter sig selv.

”Engang var brevet hovedsageligt mellem to mennesker og dermed mere autentisk. Men i dag skal historikere være kritiske over for nye offentlige medier, hvor det hele ligger til offentlig skue. Selv på en regnvejrsdag er Facebook fuld af solskinsbilleder,” siger hun. Men tilføjer, at man dog i dag har på fornemmelsen, at for eksempel H.C. Andersen også godt vidste, at hans breve blev læst af andre mennesker.

Det gamle brev er et udtryk for, at man har sat sig ned i et refleksionsrum, tænkt over tingene og skrevet et brev. Som afsender kan man vælge sine ord, så brevet får præcis det udtryk, man ønsker

Anne Katrine Lund