Prøv avisen

Brexit-forløb skuffer danske EU-skeptikere

I mange lande, også Danmark, har vælgerne reageret på Brexit ved at bakke mere op om EU-samarbejdet end tidligere. Det viser flere meningsmålinger, deriblandt en undersøgelse fra Europa- Parlamentet i april. Foto: AP/ritzau

Da briterne for præcis et år siden stemte for Brexit, så danske EU-skeptikere det som en mulighed for at vende udviklingen i EU. I dag er de mindre optimistiske. EU-systemet har været for opsat på at straffe briterne, lyder det

Begejstringen var stor hos danske EU-modstandere og -skeptikere, da briterne for præcis et år siden i dag stemte for at forlade EU.

Nu er begejstringen kølnet. I mange lande, også Danmark, har vælgerne reageret på Brexit ved at bakke mere op om EU-samarbejdet end tidligere. Det viser flere meningsmålinger, deriblandt en undersøgelse fra Europa- Parlamentet i april.

Parlamentsvalgene i Frankrig, Holland og Storbritannien er ligeledes blevet tolket som et nej til de nationalistiske og meget EU-kritiske strømninger, der ellers har præget debatten de senere år.

Enhedslistens arbejdsmarkeds- og udviklingsordfører Christian Juhl har arbejdet intenst med at bekæmpe social dumping inden for EU-samarbejdet, og han indrømmer, at holdningsskiftet til EU er kommet bag på ham.

”Det er jeg personligt overrasket over, men jeg kan godt forstå, at folk spørger, hvorfor vi skal melde os ud, og om det ikke bare vil hjælpe de nationalistiske kræfter endnu mere,” siger han.

Enhedslisten foreslog umiddelbart efter afstemningen sidste år, at Danmark skulle have sin egen folkeafstemning om medlemskabet på grundlovsdag i år.

Ønsket om en afstemning står dog knapt så højt på ønskesedlen nu.

Partiet har i stedet formuleret tre reformkrav til EU-samarbejdet. Det ene er, at enkelte medlemslande skal kunne gå foran resten af EU med hensyn til fødevarer, forbrugersikkerhed, dyrevelfærd og sociale rettigheder. Det andet er, at en social protokol skal forhindre social dumping, og endelig skal medlemslandene for det tredje have lov til at føre en ”selvstændig, økonomisk politik”.

Først hvis regeringen ikke kan komme igennem med de krav over for EU, skal vælgerne spørges om selve medlemskabet, forklarer Christian Juhl.

Han fremhæver desuden, at Enhedslisten ikke deler den ”nationalistiske EU-modstand” på højrefløjen, og at der er behov for at løse nogle problemer på europæisk plan.

”Det, der har skuffet mig mest, er, at EU nu siger, at det skal sørme være dyrt for briterne at forlade EU. Jeg havde håbet, at man i stedet havde set på den totale situation. Selvfølgelig skal EU-landene kunne handle med hinanden, og Danmark skal forsøge at varetage sine handelsinteresser, men man skal se på helheden. Lidt mere eftertanke i EU ville være rigtig godt,” siger han.

Det samme mener Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth, som bare ikke har stor tiltro til, at det vil komme.

”Der var nogle muligheder i den afstemning, som desværre fortoner sig i horisonten,” siger han.

”Vi havde håbet, at man fra europæisk side ville se det som en mulighed for en opvågning, men i stedet har vi skullet høre på en masse ævl, blandt andet fra topmødet sidste år i Bratislava. I stedet for at lytte til budskabet fra de britiske vælgere, besluttede man at stramme bardunerne op for at sørge for, at teltet ikke ville falde helt sammen. Det synes jeg ikke, er godt.”

Ifølge Kenneth Kristensen Berth signalerer Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs nyvalgte præsident, Emmanuel Macron, at stormagterne i endnu højere grad skal bestemme retningen i EU.

”Den glæde, jeg havde, fordi jeg troede, at afstemningen ville sætte gang i en ny proces og besindelse, er fuldstændig væk,” siger Kenneth Kristensen Berth.

Begge ordførere mener, at det er for tidligt at gøre de økonomiske og sociale konsekvenser for briterne op. Pundet er ganske vist blevet kraftigt devalueret siden afstemningen, hvilket har udhulet købekraften, ikke mindst til skade for de dårligst stillede briter. På den anden side har devalueringen også gjort britiske virksomheder mere konkurrencedygtige, og de kan måske sælge mere og ansætte flere, i hvert fald på kort sigt.

”Det afgørende er, hvordan situationen ser ud om fem-syv år, og det står og falder stadig med, hvilken aftale briterne kan få med EU. På det punkt er jeg desværre ikke synderlig optimistisk. Det virker, som om EU har besluttet sig for en hård aftale, når man begynder med at tale om, at de skal betale regningen, før man går igang med noget andet,” siger Dansk Folkepartis ordfører.

Medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari, finder, at særligt i Europa-Parlamentet og særligt lige efter afstemningen var der en umoden stemning af, at ”det her skal komme til at gøre ondt på briterne,” men i dag er tingene faldet mere til ro.

Hun undrer sig imidlertid over, at Det Europæiske Råd ikke som det første har forsøgt at løse problemerne for de tre millioner EU-borgere i Storbritannien, og de 1,2 millioner briter, der bor i EU, som kommer i klemme ved Brexit.

I stedet har unionen som udgangspunkt for forhandlingerne krævet, at Storbritannien skal vedstå sig sine økonomiske forpligtelser på 750 milliarder kroner.

”Det siger ret meget om EU, at man synes, de økonomiske interesser er vigtigere end borgernes,” siger Rina Ronja Kari.

Folkebevægelsen ønsker fortsat en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet, men én ting kan man dog lære af det britiske eksempel: EU-modstandere skal forberede sig bedre på, hvad der skal ske, hvis vælgerne faktisk stemmer for en udmeldelse, som de anbefaler.

”Det burde leave-kampagnen have gjort,” siger Rina Ronja Kari.

På tilhængersiden mener Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen i dag som for et år siden, at Brexit er en ”lose-lose-situation” for Storbritannien og de tilbageblivende EU-lande. Alle kommer til at tabe på det.

”Det mest overraskende for mig har været, at konsekvenserne af det britiske nej kom til at fylde så relativt lidt i den britiske valgkamp for nylig. 26 procent af lægerne i Storbritannien er for eksempel ikke briter, og det kan få store konsekvenser for dem og for det britiske sundhedsvæsen, hvis den frie bevægelighed for arbejdskraften forsvinder,” siger han.

For ham er der ikke noget mærkeligt i, at EU som det første har taget fat på de økonomiske krav.

”Man kan bare tage vores egen Femern-forbindelse som eksempel. Hvis briterne ikke vil betale deres andel, kommer vi til at stå med en forbindelse, der ender 16 procent, før den når i land, og det giver jo ikke mening,” siger han.