Prøv avisen

Brexit har gjort EU til et hit – også herhjemme

Efter at Storbritannien forlod EU, er opbakningen til Unionen vokset – også blandt danskerne, hvor 76 procent er enige i, at ”medlemskab af EU er en god ting”. Det er den højeste tilslutning til EU, siden Danmark kom med i samarbejdet i 1973. På billedet ses Storbritanniens premierminister Theresa May og Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opbakningen til EU har aldrig været større i Danmark, og i gennemsnit mener 60 procent af indbyggerne i de 28 medlemslande, at EU er en god ting

Selv i Storbritannien er opbakningen til EU vokset inden for det seneste halve år, og i gennemsnit er seks ud af 10 europæere nu positive over for EU, viser en meningsmåling fra Eurobarometer, som blev offentliggjort i går. Blandt de mest udprægede EU-tilhængere er danskerne, hvor 76 procent er enige i, at ”medlemskab af EU er en god ting”. Det er den højeste tilslutning til EU, siden Danmark kom med i samarbejdet i 1973. Kun befolkningen i Irland og Luxembourg er mere begejstrede EU-tilhængere end danskerne.

”Danskerne elsker ikke EU, og vi ønsker ikke mere EU, men der har været en støt stigende tilslutning de senere år, som nok især hænger sammen med Brexit. Brexit har nærmest givet danskerne en form for nærdødsoplevelse,” siger Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i blandt andet synet på EU.

”Vi har diskuteret EU i årevis, og der har været meget kritik, men Storbritanniens udtræden viser, hvad det indebærer i praksis at stå udenfor,” siger han.

Samme vurdering har Catharina Sørensen, forskningschef i Tænketanken Europa. Hun peger på, at Brexit har gjort det klart, hvor svært det er at finde alternativer til EU – ovenikøbet på et tidspunkt, hvor mange danskere og europæere ser terror og indvandring som de største trusler. Trusler, som kommer udefra og kræver samarbejde.

”I den situation fremstår EU snarere som en mulighed end en belastning.”

I Folkebevægelsen mod EU undrer det ikke Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet, at tilslutningen til EU er steget, efter at briterne stemte sig ud af unionen for snart to år siden. Hun kalder det en ”kaotisk proces”, som har skræmt mange EU-borgere til at tro, at der ikke er nogle levedygtige alternativer til unionen:

”Der er tegnet nogle ret heftige skrækscenarier i forhold til Brexit, som nok har fået mange til at tænke, at så lever de med det, der er. Det er ikke så overraskende, at folk foretrækker EU frem for det totale kaos.”

Efter hendes mening kan Brexit dog stadig få den modsatte effekt på længere sigt. Ingen ved, hvordan Storbritanniens fremtid kommer til at forme sig endnu, men afhængig af forløbet kan alt ske.

”Vi står i et vadested. Det kan gå i alle retninger,” siger Rina Ronja Kari.

Men selvom den generelle opbakning til EU er stigende, er der en håndfuld lande, hvor under halvdelen af befolkningen støtter unionen, viser Eurobarometer-målingen.

Det gælder Tjekkiet, Kroatien, Italien, Grækenland og Østrig. Særligt italienernes manglende støtte er bemærkelsesværdig, fordi det samtidig er det eneste land, hvor under halvdelen af befolkningen siger, at deres land alt andet lige har haft gavn af EU-medlemskabet.

”Italien har bundrekord i mange målinger. Set med EU-øjne er det en bekymrende udvikling,” siger Catharina Sørensen fra Tænketanken Europa.

I det hele taget betyder den voksende opbakning til EU ikke, at europæerne omfavner EU ukritisk. 42 procent af deltagerne i menings- målingen siger, at ”tingene går i den forkerte retning” i EU, mens kun 32 procent mener, at det går den rigtige vej.

”Fordi man synes, at EU er en god ting, er det ikke det samme, som at man synes, at unionen er velfungerende,” siger Derek Beach.

Værre ser det ud på nationalt plan, hvor 48 procent af europæerne i gennemnsnit mener, at tingene går i den forkerte retning i deres eget land, mens 35 procent mener, at det går i den rigtige retning.

”Det er svært at tolke tallene. Vi ved ikke, hvorfor folk mener, at det går i den forkerte retning, når det gælder EU. Nogle vil måske gerne have svagere EU, andre et stærkere EU,” siger Catharina Sørensen.