To brødre på de syv have er et moderne familieideal

I aften har den nye sæson af "Kurs mod fjerne kyster" premiere. Idéen om en jordomsejling med far, mor og bror er ifølge forsker inkarnationen af en drøm. Læs eller genlæs vores artikel om fænomenet, der blev skrevet i juli i anledning af, at brødrene Theis og Emil vendte hjem

En familieserie, der beskriver et forhold, hvor en familie hænger sammen og skaber et sammenhold, er opfyldelsen af en af de største drømme, vi har, fortæller Per Schultz Jørgensen om TV-serie.
En familieserie, der beskriver et forhold, hvor en familie hænger sammen og skaber et sammenhold, er opfyldelsen af en af de største drømme, vi har, fortæller Per Schultz Jørgensen om TV-serie. . Foto: Hannelore Dörner/TV 2.

Kronborg var om bagbord, den dag de drog af sted.

Men i dag vil Kronborg være om styrbord, når det gode skib ”Havana” afslutter den rejse, der har bragt brødrene Theis og Emil Midé Erichsen jorden rundt. Med over en halv million danskere som tv-kiggende besætning.

Dokumentarserien ”Kurs mod fjerne kyster” har kørt på TV 2 siden 2014 med journalisten Mikkel Beha Erichsen som vært. Programmerne har fået så stor succes, at også en rejsebog om ”Havana” i månedsvis har ligget i toppen af bestsellerlisterne.

På det sociale medie Facebook har over 2900 brugere i skrivende stund meldt deres ankomst på Toldboden i København for at byde brødrene Erichsen velkommen hjem. Mere end 10.000 er dertil ”interesserede”, som det hedder, i at møde op. En bruger skriver, at han vil tage turen fra Nordjylland til Toldboden for tilløbsstykkets skyld, en anden, at han vil gøre det samme fra Silkeborg.

Interessen er ikke tilfældig, seriens identifikationskraft taget i betragtning.

”En familieserie, der beskriver et forhold, hvor en familie hænger sammen og skaber et sammenhold, er jo opfyldelsen af en af de største drømme, vi har. Alle undersøgelser viser, at noget af det, vi sætter allerstørst pris på, er vores familie. Det kommer foran arbejde, venner og personlige interesser.”

Det siger familieforsker Per Schultz Jørgensen. Han understreger, at han ikke har fulgt med i selve serien, men alene set de såkaldte ”trailere”, der skal få seerne til at zappe over på TV 2, når ”Havana” stævner ud.

”Familien er i dag drømmen om det gode liv. Så derfor kan man sige, at en jordomrejse med familien er inkarnationen, det er legemliggørelsen, af en drøm, som mange har,” siger han.

Hvorfor har vi behov for at se det i fjernsynet?

”Det har vi efter min mening, fordi vi lever i en meget individualiseret og småstressende verden, hvor vi har en meget travl hverdag. Men vi banker drømmen op hele tiden for at se meningen med hverdagen.”

”Hej Far Kære Emil”, som bogen om tv-serien hedder, gør det også klart, at det er en bog ”om at gøre sine drømme til virkelighed, om at være far, søn, brødre og familie”.

I ”Kurs mod fjerne kyster”er vi ikke kun med, når brødrene dykker med hajer, bestiger vulkaner og bliver tatoveret i tatoveringens hjemland, Fransk Polynesien. Vi ser også den eftertænksomme storebror, der spørger far til råds, den bekymrede mor, der gemmer sig for en havslange, og efternøleren, der får en ørering i gave, så han kan blive en rigtig sømand som sine brødre. Det sker alt sammen på fornavn. Som Mikkel, Marian, Emil, Theis og Alfred. Og kun det.

”Det gør, at vi lægger vægten på relationerne, ikke på formelle slægtskategorier. Et fornavn antyder en relation af mere personlig art,” siger Per Schultz Jørgensen, der understreger, at vi dermed ”springer alle formaliteter og gamle barrierer over”.

Ifølge Nikolaj Daugberg, der er programredaktør på ”Kurs mod fjerne kyster”, har der ikke ligget dybere overvejelser bag at omtale familien ved fornavn. Men, som han siger, er det ”ikke professionelle mennesker, når man ser dem”.

”Det er Mikkel som privatperson, vi oplever. Det er det, vi kommunikerer ved at nævne fornavnene.”

Det, at vi lever i en tid, hvor der ofte bliver ’skreget’ om, at familierne ikke får spist morgen- og middagsmad sammen, og så har vi en tv-serie om en familie, der virker meget harmonisk – hvad betyder det?

”Det betyder alt,” siger Nikolaj Daugberg, der dog finder det ”paradoksalt”, at programserien og dagens ”Havana”-ankomst til København er blevet så stort et hit og en begivenhed på de sociale medier, når familien Erichsen ”selv har trukket stikket”.

”Mikkel og Marian er jo selv hjemme en gang imellem, men Theis og Emil har jo ikke mobiltelefon på sig og har sjældent internetforbindelse, så vidt jeg er orienteret. Så de er jo præcis det modsatte af alle de følgere, der er på de sociale medier. Jeg tror, at det handler om drømmen om at trække stikket, så det er lidt af et paradoks, at det er på de sociale medier, at serien lever allermest.”

Nikolaj Daugberg kan godt se serien som et modbillede til samfundets større fokus på, at unge mennesker skal gå den lige vej gennem uddannelsessystemet og ikke tage så mange såkaldte fjumreår.

”Det har jo ikke været den direkte målsætning med programmerne at tegne det billede, men jeg tror helt klart, at det er familiens synspunkt, og at det også er sådan, at Mikkel er opdraget. Nemlig, at man ikke nødvendigvis skal gå den snorlige vej, men at man lige så godt kan tage en alternativ uddannelse, som de store, voksne drenge også gør det.”

Nu nævner du selv, hvor godt de har det sammen. Man kan godt, hvis man er lidt kritisk, sidde tilbage og tænke, om de klipper diskussionerne ud og bare giver det her idealbillede af Mikkel Beha som verdens bedste far?

”Det tror jeg absolut ikke. Mikkel er jo også tv-menneske, så der, hvor der er noget drama og usikkerhed om, hvor de skal hen, om vejret, det vil vi jo gerne have med. Jeg tror bare, at de er harmoniske. Jeg ser ikke råmaterialet, men det ville undre mig meget, hvis de havde skænderier bag skærmen. For så ville man heller ikke holde tre år ud,” siger Nikolaj Daugberg.

Kristeligt Dagblad har forsøgt at komme i kontakt med Mikkel Beha Erichsen. Men TV2 oplyser, at tv-værten har lukket telefonlinjen til journalister for at kunne optage de sidste sekvenser af tv-serien med familien.