Brug ikke kristne termer, når du taler om julen. Sådan lød anbefalingen fra Europa-Kommissionen til medarbejderne på kommisionskontorerne i Bruxelles og Luxembourg.
Dokumentet med titlen #UnionOfEquality blev sendt ud til de ansatte den 26. oktober.
”Gå ikke ud fra, at alle er kristne,” stod der på side 19 i det 32 sider lange dokument.
”Ikke alle mennesker fejrer de kristne højtider, og ikke alle kristne fejrer de kristne højtider på samme tidspunkt,” fortsatte teksten.
Det blev derfor som eksempel anbefalet ikke at sige: ”Juletiden kan være stressende”, men derimod ”Ferietiden kan være stressende”.
Men efter kritik fra konservative EU-parlamentarikere valgte den europæiske kommissær for ligestilling og ligebehandling Helena Dalli at trække dokumentet tilbage den 30. november.
”Dokumentet var ikke modent og lever ikke op til kommissionens standarder. Det trækkes derfor tilbage, og vi vil arbejde yderligere på det,” sagde hun i en pressemeddelelse.
Mandag i denne uge kritiserede pave Frans dokumentet og sammenlignede dets forsøg på at udviske religion i den forestående juletid med lignende tiltag i fascistiske og kommunistiske diktaturer.
”Tænk på Napoleon, på kommunistiske og nazistiske regimer. Det er en udvandet sekularisme, og det har aldrig fungeret op igennem historien,” sagde paven til Vatican News.
”Fuldstændigt pjat”
Herhjemme møder det tilbagetrukne dokument også kritik. Tidligere medlem af Europa-Parlamentet og nuværende næstformand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt betragter forslaget som ”noget fuldstændigt pjat”:
”Kristendommen er rygraden i europæiske kultur. Jeg har i mange år været bekymret for, hvordan især EU-Kommissionen har forsøgt at trænge de kristne højtider tilbage. Jeg oplevede det selv i EU-parlamentet, hvor julehilsener og julekort blev erstattet af feriehilsener og sæsonkort,” siger han.
Han ærgrer sig over, at de danske biskopper ikke har gjort indsigelser.
”Hvorfor er det paven, der skal på banen? De danske biskopper taler gang på gang om inklusion af islam i folkekirken og anden værdinihilisme, men når vi ser et så frontalt angreb på de kristne højtider fra EU-kommissionen som dette, så er der komplet stilhed fra den kant. Det synes jeg er pinligt,” siger Morten Messerschmidt.
EU-parlamentariker for SF og præst Margrete Auken er heller ikke tilhænger og kalder det ”snydedumt”:
”Hvis jeg boede i et muslimsk land, håber jeg da, jeg ville kunne tage del i eksempelvis deres ramadan-festligheder og især eid-festen til sidst. Og så ville jeg have lov til at holde mine kristne højtider i fred. Jeg tror hverken, at det fremmer muslimernes accept af vores kultur eller vores kulturs accept af dem,” siger hun.
Hun mener, at den slags tiltag kan have den modsatte effekt af den ønskede intention.
”Muslimerne har mig bekendt ikke bedt om det her. Det bidrager til at gøre dem fremmede for den kultur, de bor i, at den ikke må få lov til at stå ved sig selv,” siger hun.
Julekort uden ”Christmas”
Christel Schaldemose, der er socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, skriver for tiden julekort fra sit kontor i Bruxelles.
Her kan hun vælge mellem flere forskellige – for eksempel nogle med juletræ på forsiden og nogle uden. Men i ingen af dem er der fortrykt ”Merry Christmas”, et glædelig jul, når man åbner kortet.
”Det er ærgerligt, at vi i korrekthedens navn er så bange for at stå ved, hvem vi selv er, men jeg har ikke noget imod, at der findes andre muligheder. Man skal bare ikke afskaffe julen for de af os, der vældig gerne vil have lov at fejre julen med dens kristne budskaber.”
Seniorforsker i religionsfrihed på Institut for Menneskerettigheder, Marie Juul Petersen, har længe taget del i debatten om religionsfrihed i Europa. Hun kalder pavens sammenligning af forslaget med diktatorisk undertrykkelse af religion en overdrivelse. Men hun er enig i, at forslaget er uhensigtsmæssigt.
”Der er groft sagt to måder, hvorpå man kan sikre religiøs inklusion og ikke-diskrimination. Enten kan man, som i dette forslag, forsøge at skabe et religionstomt eller religionsneutralt rum. Eller også kan man give plads til et pluralistisk offentligt rum, hvor alle mennesker har lige mulighed for at udtrykke og udleve deres religiøsitet. Det sidste er den mest hensigtsmæssige model,” mener Marie Juul Petersen.
En præcisering, ikke et angreb
En anden, der gerne skriver ”Merry Christmas” på sine internationale julekort, er Morten Helveg Petersen, EU-parlamentariker for Radikale Venstre.
”Jeg holder meget af de kristne dele af julen, som jeg selv fejrer. Men jeg synes også, det er ret uproblematisk at sige ’Happy Holidays’. Personligt støder det mig ikke på manchetterne, om en EU-sprogguide siger det ene eller det andet.”
Han sætter også spørgsmålstegn ved kritikken af, at kristne elementer ekskluderes i sprogguiden:
”Hvis du taler til en forsamling på syv mænd og tre kvinder, henvender du dig heller ikke til forsamlingen med ’de herrer’. Der er for mig at se tale om en præcisering af kommunikationen, ikke et angreb på kristendommen.”
For partikollegaen Karen Melchior handler sagen om det interne dokument ikke om, at man forsøger at aflyse den kristne jul.
”Der er ikke tale om, at man ønsker at udviske julens kristne dele, men om, at vi husker, at der er andre højtider i løbet af året, for eksempel jødiske hanukkah, samt at de ortodokse kristne ofte fejrer jul et par uger senere og efter en anden kalender.”
Herhjemme oplyser Udenrigsministeriet pressekontor, at man så vidt vides ikke har haft overvejelser, som kunne minde om dem i det interne dokument i EU. På årets julekort, som Kristeligt Dagblad har set, fremgår sætningen ”Glædelig jul og godt nytår” på henholdsvis dansk, engelsk, fransk, tysk og spansk.