Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Brugen af afdøde mænds sæd skal klargøres

Lovforslaget er lavet, efter at den tidligere S-R-SF-regering i oktober 2012 ophævede pligten til at destruere opbevaret sæd eller opbevarede befrugtede æg, så snart manden døde.

Regeringen vil med et nyt lovforslag sikre tydeligere samtykke og mere information, før kvinder må bruge deres afdødes mænd nedfrosne sæd

I dag er det lovligt for en kvinde at blive gravid med hjælp fra sin afdøde mands nedfrosne sæd eller sit eget nedfrosne æg, der er befrugtet med hans sæd.

Men i hvor lang tid må hun bruge sæden, hvor klart skal samtykket fra manden være, og hvor meget information skal sundhedspersonalet give parret om muligheden på forhånd?

De spørgsmål vil regeringen sørge for bliver besvaret i et nyt lovforslag om kunstig befrugtning og anvendelsen af sæd og befrugtede æg efter mandens død.

Lovforslaget er lavet, efter at den tidligere S-R-SF-regering i oktober 2012 ophævede pligten til at destruere opbevaret sæd eller opbevarede befrugtede æg, så snart manden døde. I dag skal en kvinde også have samtykke for at kunne bruge sin afdøde mands sæd, men med det nye lovforslag ønsker regeringen blandt andet at skabe klarhed om, hvad man siger ja til, siger Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann.

Eksempelvis skal parret have bedre information om konsekvenserne af brugen af sæden, og manden skal give et tydeligt skriftligt samtykke på, at sæden må bruges efter hans død. Manden skal også have mulighed for at sætte betingelser for anvendelsen af hans sæd, eksempelvis en tidsfrist.

Hvis lovforslaget vedtages, vil der fremover også være pligt til at destruere sæden eller det nedfrosne æg hurtigst muligt, medmindre mandet har givet et tydeligt samtykke på skrift.

Medlem af Det Etiske Råd og professor i etik ved Aalborg Universitet Thomas Ploug kalder lovforslagets større fokus på samtykke fornuftigt.

”Vores reproduktionskultur handler i dag om tilsagn. Reproduktion foregår normalt og optimalt, hvis der er samtykke, og parrene dermed tager en velovervejet beslutning, om hvad de vil. Der kan være forskellige grunde til, at manden ikke ønsker, at der sættes børn i verden efter hans død. Han kan have haft lidelser eller sygdomme, som, han frygter, vil gå i arv, eller det kan være, han bare ikke vil sætte børn i verden, når han ikke kan være der for dem som forælder. Lige meget hvad grunden er, er det vigtigt at acceptere den, hvis manden skulle dø.”

Professor dr.med. ved Aarhus Universitetshospital Hans Jakob Ingerslev er ikke bekendt med regeringens nye lovforslag, men finder det principielt prisværdigt, at man vil sikre så klare regler som muligt på et ifølge ham ømtåleligt område.

”Det kan være udfordrende at italesætte scenariet, om hvad der skal ske, hvis manden dør, over for parret, som står i en helt anden situation. Men hos os fungerer det i dag problemløst med at sikre samtykke med hjælp fra den nuværende lov.”