I 2015 blev syv indsatte i landets fængsler sat i en såkaldt strafcelle i 15 dage eller længere, også kaldet langvarig isolation. Året efter var tallet 223, i 2017 steg tallet til 511, og sidste år steg antallet til 674 indsatte, som fik en disciplinær straf på mindst 15 dage i fængslets strafcelle.
Det viser de nyeste tal fra Kriminalforsorgen, hvor hele 2018 er opgjort. Samlet var der sidste år 4752 tilfælde af isolationsfængsling, fra en dag og op til fire uger. Det er en stigning på 59 procent i forhold til 2016, hvor tallet lød på 2995 isolationsfængslinger. Imens har antallet af indsatte forholdt sig på samme niveau med 3777 indsatte i 2015 og 3756 indsatte i 2018.
Kriminalforsorgen har dermed gennem de seneste år kraftigt øget brugen af isola-tion som en disciplinær straf for landets indsatte. Men især den langvarige isola- tionsstraf bliver anset som værende problematisk, da eksperter siger, den kan være sundhedsskadelig, og internationale organisationer som FN og Europarådet opfordrer medlemslande til at afskaffe straffen.
Årsagen til den øgede brug af strafceller kan forklares ved, at Folketinget i 2016 ændrede et enkelt ord i straffuldbyrdelsesloven. Et ”kan” blev til et ”skal”.
Det blev dermed ikke længere op til fængselspersonalet at vurdere, om indsatte skulle straffes, når de forbrød sig mod fængslets regler. Nu skal de indsatte straffes. Enten i form af advarsel, bøder eller strafcelle. Men selve straffens karakter bliver besluttet af Kriminalforsorgen, som er styrende myndighed for landets fængsler.
Henrik Mazin-Lange er enhedsleder ved center for straffuldbyrdelse i direktoratet for Kriminalforsorgen. Han forklarer den dramatiske stigning i de lange straffe med en stadig mere aggressiv kultur i fængslerne:
”Vi havde en situation, vi hverken kunne byde fæng-selspersonalet eller de indsatte. Derfor var det nødvendigt at skærpe disciplinærstraffen for vold og trusler mod ansatte og medindsatte.”
For eksempel steg strafferammen for vold fra 7-14 dage i strafcelle til nu 12-17 dage. Straffen for besiddelse af mobiltelefoner er også øget.
”Da vi øgede straffene, mente vi, at det havde en virkning. Vi troede, det kunne have en afskrækkende effekt både for andre og for den pågældende.”
Men da antallet af straffede er steget år for år, siden stramningerne blev indført i 2016, er Henrik Mazin-Lange ikke længere så sikker på effekten af langvarig strafcelle.
”Generelt er vi ikke helt sikre på, at vi får den virkning, vi ønsker – altså får de indsatte til at lade være med at overtræde reglerne. Derfor kigger vi på, om der er behov for at reformere systemet med disciplinær straf i fængslerne. Vi forventer inden for de næste par år at komme med et udspil til et nyt system.”
Hos Institut for Menneskerettigheder er seniorforsker Peter Vedel Kessing kritisk over for isolationsfængsling, herunder især de lange straffe over 15 dage.
”For det første er der entydig sundhedsfaglig dokumentation for, at det er usundt. Det kan give psykiske skadevirkninger. For det andet har Danmark selv været med til at forhandle og vedtage FN’s fængselsstandarder, ’The Mandela Rules’, hvor man lægger op til et fuldstændigt forbud mod langvarig isolationsfængsling. Kommende anbefalinger fra Europarådet lægger også op til et forbud.”
Henrik Mazin-Lange fra Kriminalforsorgen understreger dog, at fængselspersonalet er opmærksomt på, at strafcellen kan have sundhedsskadelige følger.
”Generelt er vi opmærksomme på, at det kan have virkninger, hvis man er isoleret i lang tid. Hvis den indsatte er psykisk sårbar, men samtidig for eksempel truer andre, skal den indsatte som udgangspunkt i strafcelle, men i de tilfælde holder personalet ekstra øje med, om personen viser tegn på isolationsskader.”