Når Frihedsmuseet efter planen åbner i maj 2020, vil publikum kunne opleve den gamle fiskerbåd ”Ternen” fylde godt op i udstillingen. Skibet blev brugt til at fragte danske jøder over Øresund under Besættelsen. Lige præcis historien om de danske jøders flugt til Sverige har været efterspurgt af især amerikanske turister. Det ved Nationalmuseet, fordi konsulenthuset Wilke i 2014 gennemførte en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse blandt museets potentielle gæster. Undersøgelsen har afdækket, hvad folk gerne vil opleve på museet, både i forhold til emner og formidlingen af dem. Det er første gang, Nationalmuseet så tidligt i processen har fået lavet så stor en brugerundersøgelse som baggrund for udviklingen af en ny udstilling.
Wilke har spurgt 1020 repræsentativt udvalgte danskere og 200 turister om deres ønsker til emner og formidling til det kommende museum. Blandt de 200 adspurgte turister erklærede 64 procent, at de var ”meget eller ret interesseret i” at få viden om jødernes flugt over Øresund – det næstmest populære emne blandt turisterne, kun overgået af emnet krigshandlingerne og sabotagen i Danmark under Besættelsen. I 2012 var 44 procent af gæsterne på Frihedsmuseet turister, hvorfor de er en vigtig målgruppe. Men på museet kommer også mange klasser fra folkeskolen, som har om jødeaktionen i 1943 som en del af historiekanonen – det vil sige, at eleverne skal behandle emnet i løbet af historieundervisningen i folkeskolen.
Både brugerundersøgelsen og målgruppetænkningen er en naturlig udvikling på baggrund af lovgivernes krav om, at alle museerne selv skaffer mere af deres finansiering. Her er indløste billetter en vigtig indtægtskilde.
”Jeg laver en udstilling for, at så mange som muligt vil se den. Både folk, der ved noget om emnet, og folk, der ikke ved så meget, som for eksempel skoleelever. For mig er drømmescenariet, at så mange som muligt kommer ind og reflekterer over historien,” siger Mette Boritz, overinspektør i formidling på Nationalmuseet.
”En undersøgelse fra Wilke har de færreste museer råd til, men vi vurderede, at det var relevant at få lavet så stor en undersøgelse, fordi museet skulle bygges op på ny efter branden i 2013. Vi har brugt en anden aktør, så vi ikke kan få skudt i skoene, at vi har fordrejet resultaterne af undersøgelsen. Det er især godt med udenforstående ved netop dette projekt, som der er mange holdninger til – både fra politisk hold og fra befolkningen, hvor nogle ved meget om emnet, mens andre ikke aner, hvad 9. april er.”
Ane Hejlskov Larsen, leder af Museologisk Forskningsprogram på Aarhus Universitet, forklarer, at brugerundersøgelser af både kvalitativ og kvantitativ art er fuldstændig normale i museumsverdenen og har været det de seneste 20 år. Hun forklarer, at en hovedopgave for museer er, at de skal formidle og kommunikere.
”Museer skal kende deres publikum, hvis ikke kunne de lige så godt være et arkiv. Men det er museer ikke, de er kommunikationsmedier,” siger Ane Hejlskov Larsen og fortsætter: ”Brugerundersøgelser er et redskab til at få viden om publikums tænkning og gøren. Det kan man lytte til og derefter eksperimentere med formidlingsstrategier. Men publikum kommer både for at få en oplevelse og for at få ny viden. Nogle gange kan det virke som om, at der er en konflikt mellem eksperterne og formidlerne. Men det er samspillet mellem de to fagligheder, der gør et museum til noget særligt.”
I undersøgelsen fra Wilke om Frihedsmuseet scorer emnerne ”Hverdagen for danskerne under besættelsen” og ”frihedskæmperne i Danmark” flest point blandt de danske respondenter. 78 procent af danskerne er ifølge undersøgelsen interesserede i at lære om de emner, når de skal besøge det genåbnede Frihedsmuseum.
”Jeg er ikke sikker på, at der havde stået en stue i den kommende udstilling, hvis ikke vi havde spurgt brugerne. På den gamle udstilling var der heller ikke rationeringsting og erstatningsvarer eller gadeliv, så publikum kan se, hvor modstandskampen udspillede sig. Det har helt klart en betydning at lave analyserne. Vi lærer brugerne meget bedre at kende,” siger udstillingsproducenten bag Frihedsmuseets nye udstilling, Mette Boritz.
Claus Bundgård Christensen er lektor i historie ved Roskilde Universitets Center og ekspert i besættelsestiden. Han synes umiddelbart, at det lyder fornuftigt at spørge de potentielle besøgende om deres ønsker til en udstilling.
”Museer har et formidlingsansvar, og det optimerer museet ved at undersøge brugernes ønsker og interesser. Du kan også se det ved, at du ofte får et spørgeskema om din museumsoplevelse efter et museumsbesøg,” fortæller historikeren og uddyber, hvornår brugerundersøgelser kunne være problematiske:
”Så længe brugerundersøgelser ikke dikterer udstillingens indhold for at få flere gennem tælleapparatet. Det kan være, at publikum efterspørger noget specifikt eller noget sjovt, som ikke har et fagligt grundlag. Men så længe man har balancen, er der ingen grund til at være fjendtlig over for brugerundersøgelser.”
Ifølge rapporten fra Wilke er danskerne mindst interesserede i perspektiver til nutidens krige, men heller ikke danskernes deltagelse i kampe på Østfronten på tysk side eller samarbejdspolitikken interesserer danskerne så meget. Tallene fra turisterne viser også, at de emner er de mindst interessante for udenlandske besøgende.
Er der ikke risiko for, at udstillingen vil fremhæve et for renskuret billede af danskernes rolle under Anden Verdenskrig, hvis man følger brugernes ønsker?
”Det skal man ikke frygte. Det vil jo være fagligt ukorrekt. Mange har et bestemt glansbillede af modstandskampen. Det glansbillede reproducerer vi ikke. For eksempel vil udstillingen forklare, at der kommer en stor vækst i antallet af danske modstandsfolk, efter krigslykken vender for Nazityskland. Jeg tror heller ikke, at folk er interesserede i glansbilledet. Erfaringer viser, at de besøgende gerne vil have viden om dér, hvor historien har kant. Det er ofte de informationer, der gør udstillinger stærke,” siger overinspektør Mette Boritz fra Nationalmuseet.
Faren er dog, at brugerundersøgelser kan låse en fast på nogle bestemte emner. I Aarhus er Thomas Bloch Ravn museumsdirektør for Den Gamle By. I 2013 åbnede museet en permanent udstilling om Danmark i 1960’erne og 1970’erne, en udstilling der har været med til at fordoble besøgstallene i Den Gamle By.
”Jeg er ikke sikker på, at hvis vi havde spurgt publikum om, hvad de kunne tænke sig i Den Gamle By, at mange havde stemt for, at vi skulle udbygge udstillingen med miljøer fra de årtier. Undersøgelser viser, at folk ofte gerne vil have mere af det samme. Men vi vurderede på baggrund af vores faglighed og en løbende dialog med publikum, at de nok ville være interesserede i det, vi så valgte at lave. Det har været et uudtalt ønske fra de besøgende.”