Buddhister er lettere at integrere som gode danskere. Det viser den første store undersøgelse af, hvordan det er gået de vietnamesiske bådflygtninge, som kom til Danmark i årene fra 1975 til midten af 1980erne. Overraskende nok har de kristne vietnamesere og de omfatter knap halvdelen derimod haft vanskeligere ved at blive integreret i det danske samfund, også selvom de kommer i de danske katolske menigheder.
LÆS OGSÅ: Vi skal yde det bedste vi kan
Vietnameserne er som helhed økonomisk og socialt velintegreret, men kulturelt adskiller de to grupper sig fra hinanden. For de kristne spiller religionen gennemgående en større rolle, og med deres strengere moralske idealer står de i større modstrid til de værdier, som de fleste lever efter i Danmark. Desuden føler de sig fortsat mere vietnamesiske end buddhisterne, forklarer Jørn Borup, leder af Center for SamtidsReligion og lektor ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen Religion, kultur og integration. Vietnameserne i Danmark.
Samtidig viser undersøgelsen dog også, at forskellen udlignes betragteligt, når man ser på de efterkommere, der er født og opvokset i Danmark. Det gælder for dem, at de føler sig mere danske uanset religiøsitet. Alligevel var det lidt af en overraskelse, at den religiøse forskel på denne måde kan få indflydelse på integrationen, ikke mindst da de kristne vietnamesere flygtede til en kristen kultur.
De omkring 14.000 vietnamesiske flygtninge og deres efterkommere, som i dag bor i Danmark, udgør sammen med de tamilske flygtninge den mest velintegrerede flygtningegruppe herhjemme. Det gælder i øvrigt vietnamesiske flygtninge i hele Vesteuropa.
Jørn Borup:
I modsætning til muslimerne er det ikke dem, der trækker de negative overskrifter i medierne. Den vietnamesiske gruppe har lav kriminalitet, det er ikke dem, der brænder containere af i Vollsmose, og vietnameserne og deres efterkommere er veluddannede eller gør meget for at blive det. De sætter en ære i at forsørge sig selv og har derfor en lav ledighed.
LÆS OGSÅ: Buddhist: Sådan får du et sundt liv
Undersøgelsen viser imidlertid også, at de vietnamesiske flygtninge trods den gode integration socialt og kulturelt holder sig for sig selv. Det er den gennemgående tendens, at vietnamesere omgås vietnamesere og sjældent har nogen dansk omgangskreds eller gifter sig med danskere, selvom de deler de danske demokratiske værdier.
Især den buddhistiske vietnameser deler værdier med den kulturkristne gennemsnitsdansker, for hvem religionen ikke har nogen større betydning, hvorimod de kristne vietnamesere kommer i kirken om søndagen og forsøger at opdrage deres børn efter deres religiøse idealer, påpeger Jørn Borup.
I modsætning til dem er buddhisterne mere orienteret mod et pluralistisk samfund med flere kulturer og flere opfattelser af sandheden. I den buddhistiske tro er der ikke blot én vej som i kristendommen, men mange veje til sandheden eller Gud, og her er de jo i god overensstemmelse med mange kulturkristne danskere.
Jørn Borup mener, at vi i flygtninge- og indvandrerdebatten har brug for at høre flere positive historier, og dem kan vietnameserne og tamilerne levere. En af forklaringerne på deres bedre integration kan være, at de antalsmæssigt ikke fylder nær så meget som for eksempel muslimerne, og desuden spiller de religiøse og kulturelle forskelle ind.
Religiøs eller ej, er asiaterne opdraget i en konfutsiansk tradition, hvor dannelse og menneskelig forfinelse sættes i højsædet, og det gælder såvel det enkelte menneske som familien og gruppen, at de idealer forsøger man at leve op til. Når man er gæst som flygtning i et fremmed land, skal man opføre sig ordentligt. Det er grundholdningen.
Samtidig er det på det religiøse område betydeligt lettere at være udøvende buddhist i Danmark, mener Jørn Borup.
Her er muslimerne i dag oppe imod nogle dårlige odds, der gør det betydeligt sværere at være praktiserende muslim end buddhist i Danmark. Det er lige ved, at muslimen helst skal opgive sin religion og allerhøjst bekende sig som en blød kulturmuslim for at blive accepteret, hvorimod buddhisten blandt andet takket være Dalai Lamas indflydelse er populær i Vesten.
Det er nyt, at Jørn Borup med sin undersøgelse foruden de sociale forhold har sat fokus på samspillet mellem religion, etnicitet og kultur i forhold til integration.
Normalt koncentrerer forskerne sig om de sociale forhold, fordi man er bange for, at oplysninger om religion, etnicitet og kultur kan blive misbrugt til at stigmatisere bestemte indvandrer- og flygtningegrupper, som der er særlige problemer med. Men skal vi have en mere nuanceret flygtningedebat, kan vi ikke nøjes med blot at tale om sociale problemer. Så må hele spektret med.