Er kommunalt bureaukrati et nødvendigt onde for at få ledige kontanthjælpsmodtagere til aktivt at søge job, eller er det tværtimod blevet en hæmsko for, at de kommer ind på arbejdsmarkedet?
Det bliver et tema i de kommende forhandlinger om en kontanthjælpsreform. Flere kritikere er på forhånd ikke i tvivl: Arbejdsmarkeds- og aktiveringssystemet er blevet så bureaukratisk, at ledige kontanthjælpsmodtagere jævnligt får forkert vejledning og kommer til at hænge fast i lediggang.
LÆS OGSÅ: Almissens vej fra helligåndshuse til kontanthjælp
En kontanthjælpsmodtager blev for eksempel sendt i aktivering i en dyrehandel, selvom hun har lægeligt bevis på, at hun er allergisk over for dyr. Hun endte med at ryge på hospitalet med en allergisk reaktion.
Socialrådgiver Louise Schelde Frederiksen nævner det som et af flere tilfælde, hun er stødt på. I sit firma, Schelde Frederiksen Consult, tilbyder hun blandt andet gratis rådgivning til ledige, sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere. Hun er på vej med bog om, hvorfor kontakten mellem det offentlige og borgerne ofte er så dårlig.
LÆS OGSÅ: Arbejdsløse er andet end kroner og øre
Der er så mange, som oplever nederlag i systemet, og selvom der bestemt også findes mange dygtige ansatte på jobcentrene, er der vanvittige eksempler på fejlbehandling. Det drejer sig ofte om mennesker, der kommer for at melde sig syge og søge hjælp til at blive raskmeldt, men som mødes med mistillid og hånende bemærkninger. Det hører jeg alt, alt for tit, siger Louise Schelde Frederiksen.
Om kort tid lægger regeringen sit forslag til en kontanthjælpsreform frem, og flere aktører håber, at den bliver til et opgør med lammende bureaukrati.
LÆS OGSÅ: FAKTA: Her er det nye beskæftigelsesudvalg
Der findes 22.408 siders regler, som regulerer beskæftigelsesområdet, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus Kommune. Han er desuden formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening.
Lovgrundlaget er så omfattende, at ingen kan have det fulde overblik over det. Derfor er der virkelig behov for at få ryddet op. Vi må arbejde henimod, at vi kommer til at bruge mest mulig tid på den konkrete indsats for at skaffe ledige varig beskæftigelse. Og mindst mulig tid på kontrol og bureaukrati.
Jacob Bundsgaard mener, at der hidtil har været for meget fokus på at føre kontrol med, om de ledige har stået til rådighed for arbejdsmarkedet.
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, ser også gerne en ændring af kontanthjælpssystemet.
Vi står i dag med et kontanthjælpssystem, der er overbureaukratisk, og kommunerne er styret af incitament, hvilket skaber mange meningsløse samtaler i det offentlige og megen meningsløs aktivering. Selvom kommunen eksempelvis ved, det ikke er det klogeste for Peter, at han sættes i løntilskud, så er det der, han havner. Det er problematisk, siger hun og tilføjer, at der er brug for en helhedsorienteret indsats.
Tidligere finans- og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har været med til at indføre mange af kontrolforanstaltningerne under den tidligere regering. Han mener, at systemerne er en logisk konsekvens af, at kontanthjælpsmodtagere får høje ydelser fra det offentlige. Han indrømmer, at det er et dilemma med bureaukratiet, men det er svært at undgå.
Hovedproblemet er, at det for mange ikke kan betale sig at tage et arbejde. Det ville selvfølgelig være meget enklere, hvis det altid kunne betale sig. Så behøvede man ikke al den kontrol. Men det er den anden side af medaljen, at man er nødt til at sikre sig, at de ledige aktivt søger job, når de får de høje ydelser, siger Claus Hjort Frederiksen.
Han gennemførte som minister blandt andet, at ledige skulle til regelmæssige samtaler med kommunen et system, der af kritikere er blevet kaldt samtalefabrikken.
Den seneste vismandsrapport dokumenterer bare, at der faktisk har været en effekt af at tale med de ledige, og det er der også logik i, siger den tidligere minister.