Prøv avisen

Burkaforbud deler muslimske stemmer i debatten

I morgen træder det omdiskuterede tildækningsforbud i kraft. Foto: Fred Ernst/Ritzau Scanpix

I dag træder det omdiskuterede tildækningsforbud i kraft, der i praksis forbyder muslimske kvinder at bære burka og niqab i det offentlige rum. Tre muslimske stemmer, som er aktive i den offentlige debat, giver her hver deres holdning til, om et forbud er en god idé

Halime Oguz, folketingskandidat for SF:

Jeg går ind for et forbud. Danmark er og bør være et land i ligestillingens superliga, og burka og niqab er kønsdiskriminerende beklædningsgenstande. Derfor skal vi som samfund ikke acceptere dem i det offentlige rum.

I modsætning til at bære tørklæde, så er traditionen for at dække kvindens ansigt til en del af en middelalderlig og fundamentalistisk islamisk ideologi, hvor kvinden ses som en farlig djævel, der lokker mænd i fordærv. Det er det, det handler om.

Men for det første står der absolut ingenting om det i Koranen, og desuden opfatter jeg det som en klar dehumanisering af kvinden. Derfor undrer mig jeg mig også over, hvordan nogen i vores ligestillede og moderne samfund kan forsvare det. Jeg køber simpelthen ikke præmissen om, at det skulle være en indskrænkelse af ytringsfriheden eller frihedsrettigheder i det hele taget. De, der hævder det, er i fuld gang med at nedbryde det argument, de selv bruger.

Jeg køber den heller ikke, når nogle af de kvinder, der går med burka eller niqab til daglig, står frem og siger, at de selv har valgt det. Det er et udtryk for hjernevask. Det er en slave, der kysser sine lænker.

Ahmad Mahmoud, forfatter og debattør:

Jeg synes, det er ærgerligt, at forbuddet nu er en realitet. For det første er det en grundlæggende frihedsret at kunne klæde sig, som man vil. Som demokratisk samfund bør vi ikke gå på kompromis med det.

Jeg bryder mig ikke om det undertrykkende kvindesyn, der ligger bag burkaen og niqabben, og det er ikke en del af islam. Men et forbud er ikke andet end nytteløs symbollovgivning, der bygger på en irrationel frygt. Jeg synes, det vidner om, at vi har nogle politikere, som ikke tør gå imod folkestemningen, og som ikke aner, hvad de skal stille op med de reelle udfordringer, vores samfund står over for – også i forhold til fundamentalistisk islam. Derfor tyer de til ekstrem lovgivning. Folk bliver radikaliserede, og der foregår social kontrol, men det kommer en lov, som rammer lige omkring 200 kvinder, ikke til at ændre på. De er ikke en trussel.

Desuden er mange af dem etnisk danske konvertitter. Skal vi ikke også tale om, hvad der får danske piger til at føle behov for at iklæde sig en burka? Det står også stadig uklart for mig, hvordan forbuddet skal håndhæves. Det hænger bare ikke sammen.

Tarek Hussein, jurastuderende og debattør:

Jeg synes generelt, at det at bære burka eller niqab på mange måder er helt uforeneligt med at leve i det danske eller andre europæiske samfund. Men når det er sagt, så synes jeg alligevel, det er absurd direkte at forbyde det.

Demokratisk set er det meget problematisk, når vi begynder at lovgive om, hvordan nogen skal gå klædt, uanset hvem det er. Det er desuden min erfaring og mit indtryk, at et stort flertal af de kvinder, som går med burka, iklæder sig den frivilligt. Det kan du, jeg og langt størstedelen af samfundet mene er tosset, men det er farligt, hvis vi beslutter os for, at vi har ret i det.

Til gengæld må kvinderne være opmærksomme på, at hvis de tildækker deres ansigt, så indskrænker det for eksempel deres mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor bør man gå i dialog med dem og fortælle dem, at hvis de vil have et arbejde, så kræver det, at de viser deres ansigt. Og hvis de så ikke vil det, må de indstille sig på ikke at være berettiget til ydelser fra det offentlige.

Så må det være op til den enkelte at vurdere, hvor vigtigt det er for dem at bære burka eller niqab.

Ahmad Mahmoud, forfatter og debattør. – Foto: Erik Refner/ Ritzau Scanpix
Tarek Hussein, jurastuderende og debattør. Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix