Prøv avisen

Burkaforbud er blevet en markør

I begyndelsen af det nye år skal regeringen fremlægge et udformet lovforslag om forbud mod heldækkende ansigtsbeklædning i det offentlige rum. Foto: Helle Arensbak/ritzau

Forbud mod maskering, ofte kaldet burkaforbuddet, var et af de varmeste politiske emner i det forgangne år. Forbuddet er blevet et symbol på den strammere udlændingepolitiske linje i Danmark, siger lektor

Flere gange har Dansk Folkeparti forsøgt at få gennemført et burka- og niqabforbud. 2017 blev året, hvor et flertal i Folketinget endelig blev overbevist om, at det var en god idé, og regeringen ventes i begyndelsen af det nye år at fremlægge et udformet lovforslag om forbud mod heldækkende ansigtsbeklædning i det offentlige rum.

Debatten om burkaforbuddet har været intens, selvom kun få kvinder reelt set bruger burka eller niqab i Danmark. Alligevel er burkaen blevet et symbol på holdningen til indvandrerpolitikken i Danmark, siger Jens Peter Frølund Thomsen, der er lektor i Statskundskab på Aarhus Universitet.

”Integrations- og udlændingepolitikken har to ansigter, et indadtil og et udadtil, og det er signalet og symbolikken udadtil, som man skal hæfte sig ved. Der er jo ikke ret mange, der går rundt med burka og niqab herhjemme, men signalet er, at man ikke ønsker, at nogen skal gøre det. Det her er en markør på den til stadighed mere restriktive integrations- og udlændingepolitik, der har været de senere år,” mener Jens Peter Frølund Thomsen.

Regeringen og især Venstre har været internt splittede om spørgsmålet. Kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) har kritiseret et forbud, og også hos Socialdemokratiet har forslaget delt vandene. Alligevel er både en samlet regering og det parlamentariske grundlag Dansk Folkeparti samt Socialdemokratiet klar til at stemme for.

For nylig blussede stridighederne dog op igen, da dagbladet Politiken kunne fortælle, at Venstres Jan E. Jørgensen endnu engang stillede sig kritisk over for lovforslaget. Denne gang skyldtes det overvejelserne om fængselsstraf for overtrædelse af maskeringsforbuddet, som Dansk Folkeparti har foreslået.

”Jeg tror, den uenighed, der har været og fortsat nok er, handler om, at nogle har en grænse for, hvor restriktive tingene kan blive. Med et burkaforbud går man jo meget tæt på folks levevis, og for en liberal må man alt andet lige sige, at der kan være et problem ved det. Det samme gælder som socialdemokrat, hvor retten til forskellighed og mangfoldighed er vigtig,” siger Jens Peter Frølund Thomsen.

Men mange spørgsmål står stadig ubesvarede hen. Maskeringsforbuddet ventes at træde i kraft i 2018, men der er uklarheder om straffen for at overtræde forbuddet, hvordan loven skal håndhæves og den helt præcise udformning, som embedsmænd i Justitsministeriet netop nu arbejder på.

Venstre har talt om bødestraf på 1000 kroner eller fængsel ved gentagne overtrædelser, Dansk Folkeparti har foreslået en bøde på 15.000 kroner eller fængsel, De Konservative foreslår 2000 kroner, mens Socialdemokratiet også taler om en mindre bøde, men nogen endelig afklaring foreligger endnu ikke.

På trods af den megen debat og uenigheder om strafudmåling, som maskeringsforbuddet har afstedkommet, tror Jens Peter Frølund Thomsen dog, at stridighederne om burkaen vil kølne af i 2018.

”Det vil være noget andet, hvis Socialdemokratiet var gået helt i flæsket på den borgerlige regering og havde erklæret sig uenige. Der er langt mere enighed om de her ting, om signalværdien i det. Der vil selvfølgelig komme nogle skvulp, Radikale, SF og Enhedslisten vil være uenige, men det er stadig et klart, klart mindretal. Som befolkning tror jeg også, vi vænner os til det, ligesom med de andre stramninger, der har været,” siger han.