Burmesiske Seng gik til havet og kom ikke tilbage

En lang flugt sluttede, da den kristne Seng fra Myanmar blev fundet livløs på stranden i Vigsø i Nordjylland. Kristeligt Dagblad fortæller historien om en flygtnings formodede selvmord

Det var her på stranden ved Vigsø, at 36-årige Seng blev fundet død. –
Det var her på stranden ved Vigsø, at 36-årige Seng blev fundet død. –. Foto: Vera Bundgaard.

I dag tager vi afsked med Seng.

Vi må følge et ungt menneske til graven.

En mor, der var elsket af sin familie.

Det var højvande og blæste en del fra sydvest den søndag omkring middagstid. Trods blæsten var Vesterhavet i et nogenlunde godt lune, bølgerne små og vandet omkring 12 grader.

Oppe i ét af Vigsøs feriehuse fortæller Seng sin mand, at hun vil gå over i fælleshuset for at vaske tøj. Omkring klokken 12 forlader hun manden og deres to små piger på et og fire år.

Næsten halvanden time senere går to kvinder tur på stranden sammen med en hund. De finder en kvinde, der ligger livløs i vandkanten, kun iført cowboybukser og bh. Klokken 13.23 ringer de 112 og slår alarm.

Politi og ambulance er snart på stedet og forsøger forgæves at genoplive kvinden. Derefter bliver hun i redningshelikopter fløjet til Aalborg Sygehus, hvor hun bliver erklæret død klokken 15.09.

Flugten fra Burma.

Det smukke land med bjergkæder, sletter og skove.

En flugt væk fra undertrykkelse og usikkerhed.

Dette er historien om den 36-årige Sengs endeligt. Hun var kristen og flygtning fra Kachin i Myanmar, det tidligere Burma. Hun mødte sin mand, der er burmeser, under flugten, der via Thailand bragte dem til Malaysia. I 2010 endte de i Rumænien som FN-flygtninge. Undervejs blev de gift og fik to børn.

På grund af kummerlige forhold i Rumænien flygtede de videre til Danmark, men blev sendt tilbage, fordi de allerede havde fået opholdstilladelse i Rumænien. Sidste efterår vendte de for anden gang tilbage til Danmark og havnede i Vigsø. En måned senere blev Seng fundet livløs på stranden.

Hvad der er foregået i den måned og i de halvanden times tid, der gik, fra Seng gik hen for at vaske tøj og siden blev fundet på stranden, ved vi ikke med sikkerhed.

Politiet gik straks i gang med at efterforske, om der lå en forbrydelse bag. Hendes jakke, T-shirt og fodtøj var væk, og hun havde rifter i ansigtet og på skuldrene.

Dagen efter blev hun obduceret på Retsmedicinsk Institut i Aarhus, og her lød konklusionen, at hun var død af drukning. Der blev ikke fundet tegn på vold, så rifterne stammede angiveligt fra stenene på stranden. Tøjet er formentlig drevet ud i havet på grund af fralandsvinden.

Sammenholdt med familiens forklaring og vores egne undersøgelser betragter vi det som et selvmord. Hun er gået ned til havet, formentlig med den hensigt at begå selvmord, siger vicepolitikommissær Andreas Søgaard fra Thisted politi.

Andreas Søgaard, der var efterforskningsleder på den usædvanlige sag, betegner det som en personlig tragedie. Efterforskningen og vidneudsagn tydede på, at hun havde været deprimeret i længere tid.

Det hårde liv som flygtning med uvished.

Seng kæmpede også med sine tanker i de svære tider.

Som skygger, der faldt over livet. Hun kunne både græde og le.

Sagen rystede den ellers så fredelige ferieby Vigsø, der ligger i nærheden af Hanstholm i Nordvestjylland. For de få helårsbeboere kom nyheden om det, der i første omgang lignede et mord, som noget af et chok.

Også de omkring 90 asylsøgere, der bor midlertidigt i feriehusene i vinterhalvåret, blev urolige og angste. Der var blinkende politibiler, bjæffende hunde og helikopter på stranden.

Én af asylansøgerne, der ikke ønsker at få sit navn frem af hensyn til familiens sikkerhed, fortæller, at politiet viste ham et billede af kvinden, der var blevet fundet på stranden. Han kunne ikke genkende kvinden, men spurgte Sengs mand, hvor hun var. I vaskehuset, svarede han, men kort efter genkendte han sin kone på politiets billede.

Vi fik et chok. Jeg havde mødt hende to dage før, og da smilede hun, og der var tilsyneladende ingen problemer, fortæller asylsøgeren.

Han tilføjer dog også, at hendes mand har fortalt ham om deres svære tid som flygtninge. I Malaysia havde de en overgang siddet i fængsel.

Han fortalte mig, at hun altid havde ondt i nakken og skuldre og måtte have massage. Hun holdt sig meget for sig selv, siger han og peger over mod huset, hvor hun boede.

LÆS OGSÅ: Ombudsmanden undersøger fire selvmordsforsøg på asylcentre

Det er så sørgeligt. Vi bliver mindet om det, hver gang vi åbner døren og ser huset, siger han.

I mistede hende. Hendes rejse på jorden sluttede den dag.

Hendes livsvarme forsvandt.

Og I sidder tilbage med det spørgsmål hvorfor skulle det ske?

I fælleshuset sidder Lars Enevold Andersen og funderer over sagen. Han er leder af Hanstholm Asylcenter, som benytter nogle af feriehusene i Vigsø midlertidigt på grund af pladsmangel. Asylcentret i Hanstholm er kommunalt drevet og huser i alt 450 asylsøgere, inklusive de cirka 90 i Vigsø.

Selvom det er regn og rusk, er der en vid og smuk udsigt over Vesterhavet. En smal asfaltvej snor sig ned til stranden. Det er formentlig her, hun har gået den sidste, tunge vej.

Ifølge Lars Enevold Andersen var der tale om en tilsyneladende velfungerende familie. Hverken han eller de ansatte havde set tegn på andet. Seng var altid smilende, og derfor kom det som en overraskelse og et chok for alle:

Vi må nok indse, at vi ikke kan forstå, hvorfor hun gjorde det. Noget må være kortsluttet i hjernen, siger han og følger med blikket vejen.

Men folk flygter ikke bare for sjov, der er altid en grund til det. Det at være flygtning bringer folk i en sårbar situation. Og det er helvede på jord at sidde og vente på en afgørelse, tilføjer han.

Seng og hendes mand og deres to små piger stod formentlig til at blive sendt tilbage til Rumænien, sådan som det var sket én gang tidligere. Venner og familie har forklaret, at Seng var bekymret for, hvad der så skulle ske med familien og især børnene.

Samme usikkerhed sidder tusindvis af asylsøgere med over hele landet. Ifølge Lars Enevold Andersen får op mod halvdelen af asylcentrets beboere ikke lov til at blive, og for dem betyder det, at en drøm bliver knust.

Nogle af dem tyr til desperate handlinger. Sidste år havde Hanstholm Asylcenter 12 selvmordsforsøg plus Sengs selvmord. Dermed stod centret for omkring en fjerdedel af alle selvmordstilfælde i landet.

Hvert eneste tilfælde er alarmerende, men det er ikke flere end normalt. Vi kan ikke tage folks smerte og angst fra dem, siger Lars Enevold Andersen.

Mens vi snakker, drejer en hvid bus ind på parkeringspladsen. Den er fyldt med asylsøgere, der har været på udflugt til zoologisk have i Aalborg. Asylcentret forsøger at skabe aktiviteter, der kan lette lidt på trykket. Der er flere psykologer tilknyttet, og personalet forsøger at holde øje med, hvordan beboerne har det.

Men vi har ikke ressourcer til at gennemskue, om folk har det rigtig dårligt. Alle her har det dårligt, så derfor skal de måske have det rigtig skidt, før vi får øje på det, siger Lars Enevold Andersen og tilføjer:

Det er selvfølgelig en fejl, at det er sket. I fremtiden skal vi være endnu mere opmærksomme.

Vi får nok aldrig et svar.

Måske havde længselen efter fred vokset sig stor.

Måske var livet ikke til at bære længere.

Moses Lal Bawi Peng er også kristen og flygtning fra Myanmar og har de seneste syv år boet i Danmark. Han kender det store pres, der har været og stadig er i visse områder på kristne, som kun udgør knapt fire procent af befolkningen i Myanmar.

Flertallet næsten 90 procent er buddhister i Myanmar, og det gør det svært at være kristen. Regeringen vil kun have ét sprog og én religion, siger han.

Indtil nu har buddhismen haft forrang, og andre religioner er blevet diskrimineret. Der er mange rapporter om, at den burmesiske hær har brugt voldtægt som våben i de væbnede konflikter mod mindretal. Og selvom forholdene nu er blevet bedre i Myanmar, er der stadig krig i Kachin; det område, som Seng i sin tid flygtede fra.

Hendes flugt sluttede den dag i Vigsø, men den sidste rejse gik til Aalborg. Her forestod Benny Vindelev, sognepræst ved Hans Egedes Kirke, Sengs begravelse sammen med Moses Peng. Op mod 150 burmesere strømmede til, herunder en del fra andre asylcentre i Danmark. Der var så mange, at flere måtte stå op under mindehøjtideligheden i Almen kapel.

Det er mit indtryk, at der er et stort sammenhold blandt de kristne i Myanmar, så selvom de ikke kendte Seng, følte de, at de tilhører det samme folk, siger Benny Vindelev.

På grund af den kaotiske og chokerende baggrund havde Benny Vindelev gjort sig ekstra umage og tilpasset højtideligheden burmesiske traditioner. Blandt andet var der en sanggruppe, og der blev sunget en salme på burmesisk.

Moses Peng holdt prædiken på burmesisk, mens Benny Vindelev i sin tale forsøgte at forklare, hvad der var sket. På en måde var det helt enkelt:

En søndag gik hun til havet.

Vandet med de brusende bølger.

Og hun kom ikke tilbage.

Citaterne i artiklen er uddrag af sognepræst Benny Vindelevs prædiken ved Sengs begravelse i Aalborg.

Sengs mand og to piger befinder sig stadig i Vigsø. Udlændingestyrelsen kommenterer ikke enkeltsager, men oplyser, at da de burmesiske flygtninge allerede har opholdstilladelse i Rumænien, sendes de tilbage dertil i henhold til en europæisk aftale fra 1980.

Kristne martyrer skal markeres med en helligdag, foreslår OSCE
Kristne martyrer skal markeres med en helligdag, foreslår OSCE Foto: Vera Bundgaard.