Det har vakt opsigt på sociale medier, at busselskabet Movia har tilladt reklamer for det højreorienterede parti, Danskernes Parti, hvori partiet med en aggressiv retorik opfordrer til at stemme.
Busselskabet har tidligere fjernet kontroversielle reklamer efter kritik, men fastholder, at reklamen for Danskernes Parti ikke er i strid med deres interne retningslinjer.
Af Movias regler for god reklameskik fremgår det blandt andet, at reklamer ikke må være ”diskriminerende med hensyn til race, køn, religion, alder eller nationalitet, eller krænke personers religiøse eller politiske overbevisning.”
I et mailsvar hævder deres presseafdeling imidlertid, at den juridiske afdeling i selskabet har gennemgået reklamen og ikke fundet den i strid med de interne retningslinjer.
”Movia har nøje overvejet, om reklamerne kan vises på busserne i henhold til vores reklameregler. Movia tillader generelt politiske reklamer, og særligt op til folketingsvalg vises der mange kampagner for politiske partier. Vi har forståelse for, at nogen finder en reklame for Danskernes Parti ubehagelig, ligesom det kan være tilfældet med reklamer for andre politiske partier. Movia kan imidlertid ikke med hjemmel i vores reklameregler afvise en reklame for Danskernes Parti, da vi generelt tillader reklamer for politiske partier, og reklamen ikke i sig selv er ulovlig,” lyder svaret.
Tidligere har Movia fjernet reklamer på sine busser efter pres udefra. Det skete blandt andet i april sidste år, hvor busselskabet fjernede en reklame for Dansk-Palæstinensisk Venskabforening, der opfordrede til boykot af israelske varer med ordlyden: ”Vores samvittighed er ren! Vi hverken køber produkter fra de israelske bosættelser eller investerer i bosættelsesindustrien.”
Forklaringen på, at Movia valgte at fjerne reklamen var dengang, at busselskabet havde fået adskillige klager, og at reklamen havde et ”aggressivt budskab”.
Diskriminationsforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Kasper Lippert-Rasmussen mener ikke, der er nogen god forklaring på, at den ene reklame bliver trukket tilbage, mens den anden får lov at blive.
”Det er svært for mig at se, hvad forskellen på de to eksempler er. Da Movia trak reklamen for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening tilbage, var det blandt andet fordi, den kunne virke stødende på folk. Det må formodes også at være tilfældet med reklamen for Danskernes Parti, og Movia anerkender også, at reklamen kan være ”ubehagelig”. Jeg har svært ved at se en nævneværdig forskel på de to. Det er jo et skønsspørgsmål, og måler man ud fra antal personer, der bliver påvirket, er det min vurdering, at et parti som Danskernes Parti og deres budskab må være mindst lige så krænkende,” siger Kasper Lippert-Rasmussen, der opfordrer Movia til at tage sit regelsæt op til overvejelse, hvis de vil undgå lignende sager i fremtiden.
”Eksemplerne viser, at deres regler er for vage og deres tilgang til reglerne er for inkonsekvent. Det vil formentlig blot give anledning til yderligere problemer fremover. Og så kan det i øvrigt undre, at de alene forsvarer sagen med henvisning til reglerne. De er trods alt ikke forpligtet til at bringe en reklame, blot fordi det er tilladt for dem,” siger han.