Prøv avisen

Byboeres syn på landet er helt i skoven

Ifølge Jesper Højberg fra analysefirmaet Advice er der i byen en dobbelt holdning om landet som dels noget tilbagestående, man er blevet befriet fra, dels noget oprindeligt, man har tabt. - Foto: Carl Hiebert/colourbox.com/Global Look/colourbox.com

Den almindelige forestilling om livet uden for byen og forstaden kommer stadig længere bort fra virkeligheden. Vi ser helst ikke, at landet forandrer sig

De fleste danskere opfatter livet på landet som en blanding af det tabte paradis og helvedes forgård. På den ene side Morten Korch-drømmen om det oprindelige, idylliske land præget af nærhed til naturen og mellem mennesker. På den anden side rædselsforestillinger om forfald, sære eksistenser, pædofili, gyllespredning og dyremishandling.

Men begge fortællinger er myter, som medier, litteratur og film er med til at forstærke. Storby- og forstadsmenneskers opfattelse af livet på landet bliver stadig mere fortegnet. For ifølge eksperter er kendsgerningen, at forskellene mellem land og by bliver mindre og mindre.

Fortegnede forestillinger
- Der er i byen en dobbelt holdning til landet som værende dels noget tilbagestående, man er blevet befriet fra, dels noget oprindeligt, man har tabt, siger Jesper Højberg Christensen, stifter af og arbejdende bestyrelsesformand i analysefirmaet Advice.

Han har undersøgt landbrugets image i forhold til virkeligheden og konstaterer, at begge forestillinger er lige fortegnede.

- Reelt bliver vi danskere mere og mere homogene. Dialekterne forsvinder, så vi taler mere ens. Folk på landet kører i store biler, ser landskamp på den nye fladskærm og har adgang til de samme butikker og uddannelser som alle andre. Og landmænd lever ikke i en fortidig landidyl, men prøver at være lige så moderne som mennesker i medicinal- eller vindmølleindustrien, siger han.

Fri os fra landbruget?
Ifølge Johannes Nørregaard Frandsen, lektor ved Center for Kulturstudier, Medier og Formidling på Syddansk Universitet, er det negative billede af landet i øjeblikket fremherskende. Han henviser blandt andet til nyere film som Ole Bornedals "Fri os fra det onde" og filmatiseringen af Erling Jepsens roman "Frygtelig lykkelig".

- I disse film er Morten Korch-filmenes idyl erstattet af djævelsk, psykoanalytisk dyb, påpeger Johannes Nørregaard Frandsen, som minder om, at i 1950'erne, da landidyllen trivedes på film, skildrede andre film det farlige liv i storbyens asfaltjungle.

Velstandskløft
Men kulturforskeren tilføjer, at der ved siden af de fiktive fortællinger er en virkelighed, som handler om en kløft i velstand og adgang til velfærd mellem by- og landområder.

- I 1980'erne og 1990'erne var modviljen i byerne rettet mod landmændene, som blev opfattet som miljøsyndere. Det har ændret sig, fordi landbruget har flyttet sig i forhold til miljø og dyrevelfærd. Nu er det fremherskende negative billede af landet, at det er forfaldets sted, siger han.

Grøn fremtid
Lone Saaby er erhvervspolitisk direktør i landmændenes nye organisation, Landbrug&Fødevarer, Hun er selv vokset op med tætte relationer til landbruget, men er siden flyttet til byen. Derfor har hendes børn - ligesom de fleste i deres generation - stort set intet forhold til landet og præges ufiltreret af mediernes oftest negative fremstilling.

Alligevel er hun fortrøstningsfuld, for landmandens image undergår i disse år store forandringer. Med økologiens fremmarch er landmanden blevet en del af den moderne livsstil. Og den tendens bliver yderligere forstærket, når landbruget for alvor begynder at producere vedvarende energi:

- Landmænd er på vej til at få en helt afgørende rolle i kampen mod klimaforandringerne. Samtidig er de ved at profilere sig som producenter af nicheprodukter, og det kan meget vel betyde, at landidentiteten og byidentiteten rykker endnu tættere på hinanden, siger hun.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

henriksen@kristeligt-dagblad.dk