Børn af alkoholikere får store sociale problemer

Mens alkoholikere har ret til hjælp, er der ingen garanti for hjælp til de pårørende. Børn af alkoholikere kæmper med store problemer, også som voksne, lyder det fra eksperter

-- Børn lærer relationer af deres forældre. Den allertidligste kontakt er relationen til moderen eller faderen. Hvis den kører skævt, kommer de til at slås med det resten af livet, siger Helle Lindgaard. -
-- Børn lærer relationer af deres forældre. Den allertidligste kontakt er relationen til moderen eller faderen. Hvis den kører skævt, kommer de til at slås med det resten af livet, siger Helle Lindgaard. -. Foto: SAMI BELLOUMI/PHOTOPQR/VOIX DU NORD.

Spiseforstyrrelser, angst, problemer med relationer til andre mennesker.

Det er nogle af de problemer, alkoholikeres børn kæmper med. Men vanskelighederne stopper ikke, når børnene flytter hjemmefra og skal til at opbygge deres eget liv. Tværtimod flytter de ofte med.

Ifølge en ny undersøgelse baseret på 242 unge over 18 år, der er vokset op i en familie med alkoholmisbrug, har 83 procent problemer med deres relationer til andre mennesker.

Læs også: - Jeg har altid haft svært ved at lytte til mig selv

Undersøgelsen, der er lavet i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og TUBA, et behandlingstilbud under Blå Kors for unge, der er opvokset i alkoholfamilier, er udført blandt personer, der alle har søgt hjælp for deres problemer. Men også blandt dem, der ikke søger hjælp, er der mange, der har det svært, fastslår psykolog og ph.d. Helle Lindgaard, som forsker i misbrugsfamilier.

– Halvdelen af dem, der vokser op i en familie, hvor moderen eller faderen har et alkoholmisbrug, får alvorlige problemer. Det kan både være som børn og som voksne. Det er en meget belastet gruppe, det er der ingen tvivl om, siger hun.

En af grundene til, at mange børn af alkoholikere får det svært i ungdoms- og voksenlivet, er, at de mangler at lære nogle grundlæggende ting hjemmefra.

– Børn lærer relationer af deres forældre. Den allertidligste kontakt er relationen til moderen eller faderen. Hvis den kører skævt, kommer de til at slås med det resten af livet, siger Helle Lindgaard.

For de børn, hvor forældrene først begynder at drikke senere, vil der dog også ofte opstå problemer. At et barn gentagne gange bliver svigtet af det menneske, der skal passe på det, lærer barnet at have mistillid til andre mennesker, understreger hun.

Ifølge Jesper Kurdahl Larsen, der er leder af TUBA, lærer børn i misbrugsfamilier ofte at opføre sig på en bestemt måde for at klare hverdagen.

– Børn af alkoholikere kan for eksempel have lært hele tiden at indordne sig. De dækker måske over moderen eller faderens misbrug og forsøger at redde de problemer, der opstår. Mange tilsidesætter på den måde deres egne behov. Hvis de også gør det i deres relationer med andre mennesker, bliver de svære at få kontakt med, fordi det bliver meget ensidige relationer, siger han.

Hvis der ikke bliver sat ind med et tidligt forebyggende arbejde over for børn af alkoholikere, vil det ifølge Helle Lindgaard få store konsekvenser for samfundet. Det koster eksempelvis penge, når børn af alkoholikere dropper ud af en uddannelse, eller når de må sygemeldes og på revalidering, fordi de ikke magter et job.

For de unge, der allerede har fået problemer, er det nødvendigt med bedre adgang til behandling, mener Jesper Kurdahl Larsen.

– I Danmark har man ret til hjælp, hvis man er alkoholiker, men som pårørende er der ingen garanti for, at man kan få hjælp. Jeg mener, at der i enhver kommune bør være et sted, hvor man kan henvende sig og få hjælp også som pårørende, siger han.

joergensen@kristeligt-dagblad.dk