Jeg husker tydeligt panikken over at sidde med min livløse mor i armene, fortæller Lena Lundø.
En af de episoder, der står stærkest i hendes barndomsminder, er, da hun som 12-årig kom hjem fra skole og fandt sin mor på sofaen. På bordet stod en tom enliters flaske whisky, som familien havde købt på vej hjem fra Spanien.
Jeg ruskede i hende og råbte og græd, men jeg kunne ikke få liv i hende, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Alkoholproblemer i børnefamilier overses
Det skete flere gange i løbet af Lena Lundøs barndom, at hun fandt sin mor på sofaen på den måde. Hun levede i 16 år med sine forældres alkoholmisbrug uden at modtage hjælp, selvom kommunen havde kendskab til familiens problemer og indledte de første undersøgelser, da Lena Lundø var to år.
Der blev ikke opdaget noget, og der var ingen, der reagerede, selvom min mor har været i alkoholbehandling og indlagt på psykiatrisk afdeling, siger hun.
Mange børn lever i årevis med deres forældres alkoholproblemer uden at modtage nogen form for hjælp. For mens kommunerne ifølge sundhedslovens paragraf 141 skal sikre alkoholmisbrugere gratis behandling inden for 14 dage, hvis de vil have det, har børn af alkoholikere ikke i lovgivningen noget krav på hjælp.
Der er en ulighed i lovgivningen. De børn, der lever under store belastninger på grund af alkohol i familien, har intet krav på hjælp, siger Jesper Kurdahl Larsen, leder af hjælpeorganisationen TUBA, som står for Tilbud til Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere.
Og flertallet af børn i alkoholfamilier får heller ikke hjælp. TUBA fik i 2010 gennemført en repræsentativ befolkningsundersøgelse, som viste, at blot otte procent af de unge fra familier med alkoholproblemer mindes at have fået hjælp som børn. Undersøgelsen viste også, at hver femte person mellem 18 og 34 år mener, at deres forældres brug af alkohol altid eller af og til har været et problem.
Man må se i øjnene, at rigtig mange folk med alkoholproblemer ikke vil søge hjælp. Der er godt 140.000 alkoholafhængige i Danmark, og under 10 procent af dem er i behandling. Børnene i alkoholfamilier får ingen hjælp, hvis forældrene ikke søger hjælp, med mindre vi erkender, at vi er nødt til at betragte børnene og de unge som en selvstændig gruppe med selvstændige problemstillinger, siger Jesper Kurdahl Larsen.
Han mener dels, at kommunerne bør forpligtes til at undersøge alkoholaspektet i alle sager, hvor der er mistanke om alkoholproblemer, dels at alle kommuner skal sikre specialiseret rådgivning for børn og unge i alkoholfamilier.
Det samme mener Helle Lind-gaard, psykolog, ph.d. og forsker i misbrugsfamilier.
Al forskning på feltet understøtter entydigt, at de her børn er meget belastede. Og at de netop kan vokse op med omsorgssvigt og traumatiske oplevelser, uden at nogen griber ind, siger hun.
Problemet er en lovgivning, hvori voksnes alkoholproblemer og konsekvenserne for deres børn er opdelt, fortæller Helle Lindgaard. Og samtidig samarbejder socialforvaltningerne ikke internt om problemerne.
Den drikkende må gå i alkoholbehandlingen med sit problem; de andre familiemedlemmer må gå i socialforvaltningen med deres problemer, eller også må de selv betale. Det er meget uheldigt at dele tingene op på den måde, for den allernyeste forskning viser, at det er mere effektivt for både den drikkende og familien, hvis man arbejder med familien samlet, siger hun.
Helle Lindgaard har i foråret færdiggjort en treårig forskningstrilogi om afhængighed og relationer for Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet. Den viser, at børn af alkoholikere som voksne bliver mindst lige så belastede som deres forældre.
Hun arbejder i øjeblikket på et forskningsprojekt for Sundhedsstyrelsen i landets alkoholbehandlingscentre om alkoholmisbrugeres børns trivsel. Rapporten udkommer i 2012, og hun kan endnu ikke afsløre tallene.
Men jeg kan fortælle dig, at problemerne for børn i alkoholfamilier er langt mere alvorlige og langt mere udbredte, end man hidtil har antaget, siger hun og tilføjer:
Det er sørgeligt, men det viser, at vi skal rykke på det her område nu. Vi kan ikke være det her bekendt.
Lena Lundø tog til sidst selv initiativ til at blive anbragt uden for hjemmet. Som 16-årig bad hun sin lærer om hjælp, og han kontaktede socialforvaltningen.
Hvis jeg ikke havde gjort noget, var jeg aldrig kommet hjemmefra. Dengang spidsede tingene så meget til, at jeg kunne se, at det var min egen overlevelse, det handlede om, siger hun. Lena Lundø er i dag 31 år og går i terapi på tredje år.