Sig ordentligt goddag og farvel, hold god bordskik og se andre mennesker i øjnene, når du taler til dem. Sådan bør det ifølge tre ud af fire danskere lyde i de danske hjem, når børnene opdrages. I 1981 var det kun hver anden dansker, der mente sådan.
Gode manerer er sammen med tolerance, ansvarsfølelse og selvstændighed blandt danskernes foretrukne opdragelsesværdier, og de bliver stadig vigtigere, konkluderer værdiundersøgelsen "Små og store forandringer – Danskernes værdier siden 1981", som Københavns Universitet udgav for nylig.
Hvorfor det er sådan, har eksperterne varierende forklaringer på. Men fælles for dem er, at gode manerer i dag er afgørende for, hvordan man klarer sig socialt. Og dine sociale kompetencer er afgørende for graden af succes, mener de.
"Tidligere var det forbundet med dyd og moral, i dag er det forbundet med nyttemaksimering – du får mest ud af tingene, hvis du opfører dig rigtigt, for det viser, at du er ansvarlig," forklarer professor og børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen, der har været med til at udarbejde værdiundersøgelsen.
Gode manerer har også vægtet tungt tidligere, men der foregår hele tiden en veksling mellem normopløsning og normopstramning på området, mener lektor i historie på Roskilde Universitet Henrik Jensen, der har skrevet bogen "Det ordentlige menneske". Han mener, at det stigende ønske om gode manerer ligger på grænsen mellem pligtkultur og selvrealisering. For i øjeblikket er selvrealisering det helt store, og derfor følger manererne med, forklarer han.
Lola Jensen har været familievejleder i 26 år, og hun peger også på, at gode manerer gradvist har fundet vej ind i børneopdragelsen igen. For når eksperterne bebuder, at vi igen skal til at sætte grænser, er det klart, at det afspejler sig i danskernes holdning, siger hun. Hun forklarer, at fra 1960?erne og helt frem til for få år siden har det med en kort undtagelse i midten af 1980?erne været forbudt at tale om at opdrage og sætte grænser for børnene.
"Grundtanken handlede om, at barnet skulle tage ansvar for egen dannelse og ikke opdrages i klassisk forstand. I 1970?erne og 1980?erne ønskede eksperterne, at man skulle kalde det inddragelse i stedet. Så talte man om omsorgsfulde rammer op igennem 1990?erne, og i begyndelsen af 2000 kaldte man det værdigrundlag. Og inden for de seneste fire-fem år er man så begyndt at tale om, at der skal sættes grænser igen," fastslår hun.
Selvom hun i udgangspunktet mener, at gode manerer er en vigtig værdi, frygter hun, at velmenende forældre kan komme til at overdrive.
"Når man brugte udtrykket gode manerer og regler før i tiden, tænkte man på nogle hårde, militante forældre a la Mads Skjern fra tv-serien "Matador". Derfor er det vigtigt, at vi tager en debat om, hvilken betydning man skal lægge i det i dag. For hvis vi ikke tager diskussionen nu, vil eksperterne så om fire-fem år komme og sige, at forældre er blevet for hårde som før 1960?erne, og så begynder det hele forfra. Og det er jo børnene, der betaler prisen for forældrenes usikkerhed og tolkning af eksperternes sidste nye idé om børneopdragelse," siger hun.