Børn i såvel Danmark som andre lande føler sig i stigende grad utrygge og længes efter noget at tro på.
Religion betyder mere for de otte-14-årige såkaldte »tweens« end tidligere. Men meget tyder på, at det hverken er folkekirken eller andre religioner, der får børnenes interesse, men derimod de multinationale mærkevarer.
Sådan lyder vurderingen fra mærkevareeksperten Martin Lindstrøm, hvis nye bog »Brandchild« (Mærkevarebarn) netop er udkommet i en række lande. Bogens konklusioner bygger på en omfattende interviewundersøgelse foretaget blandt 2000 tweens i 15 lande.
- Børn føler sig utrygge. Efter 11. september 2001 er alle bange for terrorisme, og 60 procent af børnene tænker på det hver dag. Desuden er mange børn præget af forældres skilsmisser og andre usikkerhedsmomenter. Deres forældre er i vid udstrækning en generation, som har taget afstand fra religiøsitet, men nu svinger pendulet den modsatte vej, siger Martin Lindstrøm.
Forståeligt sprog
Kirsten Darø Jensen er en af forfatterne til en ny bog om religionspædagogik »Gud det er for os!« og ser samme tendens som Martin Lindstrøm. Hun er præst i Allerød, hvor hun hvert år døber mange børn i tweens-alderen.
- I mange år har jeg døbt konfirmander før deres konfirmation, men nu kommer børnene i otte til 10-års alderen med et ønske om at blive døbt. Jeg kan kun tage det som et udtryk for, at børnene i en tidligere alder bliver optaget af trosspørgsmål. Vi har samtidig en forældregeneration, der generelt lytter meget til børnene og deres spørgsmål. Er der noget, barnet vil, er det min fornemmelse, at forældrene gør meget for at hjælpe barnet til at indfri ønsket, siger Kirsten Darø Jensen.
Martin Lindstrøm mener ikke, at børns religiøse søgen fører mod folkekirken.
- Børn vil orientere sig mod noget, de kan tro på, som kommunikerer i et sprog, de kan forstå. Og her er mærkevarerne langt dygtigere til at bringe sig i position end for eksempel folkekirken. Folkekirken har ikke formået at følge med tiden. Den er nødt til at indrette sig efter en generation, som ingen tålmodighed har, taler på en anden måde, er vant til interaktivitet og anser det for en væsentlig del af enhver oplevelse, at man kan købe en del af den bagefter, siger Martin Lindstrøm, som derfor anbefaler folkekirken at ansætte en mærkevareansvarlig og en marketingdirektør.
Kirken på t-shirts
Roskilde Stifts biskop, Jan Lindhardt, mener, at folkekirken må overveje moderne markedsføring, selv om han er klar over, at emnet er følsomt og vil provokere mange i folkekirken.
- Det er tåbeligt, kirken ikke har nogle trøjer eller ting, børn og unge kan købe, hvis der er et ønske om det. Vi bør være mere opmærksomme på, at kirken for eksempel bør være på t-shirts, i sms-kommunikation og i rollespil. Men det kræver en masse researcharbejde at gribe det rigtigt an, så vi ikke dummer os, siger Jan Lindhardt.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Læs mere i Kristeligt Dagblad