Camilla Søe er borgerlig feminist: Vi må ikke overlade ligestillingen til venstrefløjen

Borgerlige kvinder vil gøre alt for ikke fremstå som ofre, og derfor bliver ligestillingspolitikken behandlet stedmoderligt til højre for midten, mener en af bagkvinderne bag debat om sexisme i dansk politik

"Borgerlige er jo enige om, at ligestilling er en god ting. Men det virker som om, at vi traditionelt har haft svært ved at finde vores ben i forhold til, hvordan vi skal tale om det," siger Camilla Søe.
"Borgerlige er jo enige om, at ligestilling er en god ting. Men det virker som om, at vi traditionelt har haft svært ved at finde vores ben i forhold til, hvordan vi skal tale om det," siger Camilla Søe. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Der er helt og aldeles mennesketomt, da Camilla Søe åbner døren til det dunkle kontorlandskab.

Vi er hos konsulentbureauet Geelmuyden Kiese i det indre København. Fra vinduet kan man se ned på Strøget, der er overladt til mågerne og et par morgenfriske skraldemænd.

Camilla Søe, der har haft sin daglige gang på kontoret i snart to år, er en travl kvinde. Men selvom hun arbejder i noget, der minder om døgndrift, tåler tiden netop nu dog ingen sammenligning med det tidlige efterår 2020.

Det var nemlig her, at Camilla Søe, der er medlem af Venstre, sammen med tre andre unge kvinder fra det ungdomspolitiske landskab, indsamlede knap 80 kvinders beretninger om overgreb, sexisme og krænkelser i dansk politik.

Under parolen "en blandt os", der hentede sin inspiration fra den globale MeToo-bevægelse, var hun med til at sætte gang i en lavine, der endte med at ramme hårdt og bredt i det danske politiske landskab.

Kun få uger efter, at beretningerne var blevet bragt i Politiken, sagde den radikale partileder Morten Østergaard farvel og tak til politik, blandt andet efter en sag, hvor han ni år forinden havde taget sin partikollega Lotte Rod på låret til en fest. Den samme skæbne overgik den københavnske overborgmester Frank Jensen (S), der endte med at trække sig efter en række beretninger om grænseoverskridende adfærd overfor kvindelige ansatte i kommunen og partiet.

“Det er uden tvivl den mest hektiske periode i hele mit liv,” siger Camilla Søe, da vi har sat os til rette med en kop kaffe i et af kontorets mødelokaler.

Feministisk hævntørst

Kristeligt Dagblad har sat den 31-årige Venstre-kvinde i stævne til en snak om, hvordan man kombinerer hardcore feminisme, ligestilling og #metoo med de borgerlige dyder.

Men også om, hvorfor de borgerlige partier har en “stedmoderlig” tilgang til ligestillingspolitikken, der – i Camilla Søes øjne – i alt for høj grad er blevet overladt til venstrefløjen.

Hun fortæller, at det netop var stemmer fra hendes egen politiske familie, der i første omgang motiverede hende til at indsamle de mange vidnesbyrd.

For eksempel hæftede hun sig ved et Facebook-opslag fra daværende Venstre-næsformand, Inger Støjberg. Hun skrev, at "det er ved at gå helt over gevind med al den MeToo og sexisme-snak."

I DR-programmet Debatten sagde Pia Kjærsgaard (DF), at debatten om sexisme “var kammet over.”

“Jeg blev ekstremt provokeret af kvinder på højrefløjen, der sagde, at der ikke var et problem,” siger Camilla Søe og fortsætter:

“Det var virkelig med til at hælde benzin på mit bål."

En blandt os-bevægelsen kom i kølvandet på tv-værten Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla i august 2020. Her fortalte hun om en episode ved en julefrokost i DR, hvor en "stor tv-kanon” truede med at “ødelægge” hendes karriere, hvis hun ikke “gik med ud på toilettet” og udførte oralsex på ham.

Efterfølgende havde Camilla Søe en generel oplevelse af, at der på lange stræk var en helt anden lydhørhed overfor problemerne blandt venstreorienterede end blandt hendes borgerlige meningsfæller.

“Der er ikke store forskelle på omfanget af krænkelser i partierne og på tværs af blokkene. Men der er ingen tvivl om, at man taler om det på en helt anden måde på venstrefløjen,” siger hun og fortsætter:

“Det er en grundlæggende borgerlig dyd, at man har et ansvar for at tage vare på sig selv. Jeg ville også ønske, at man bare kunne sig fra i momentet, når nogen overskrider ens grænse. Men jeg mener også, at det bør være en del af det borgerlige tankegang, at vi beskytter dem, der har svært ved at beskytte sig selv."

I hendes øjne har mange borgerlige – især når det kommer til diskussioner om køn og ligestilling – en tendens til at definere sig selv som nogen, der er i opposition til noget.

“De er ikke feminister. De er ikke woke. De er mod identitetspolitik. Jeg kunne godt tænke mig, at der var nogle flere, der definerede sig ud ud fra, hvad de rent faktisk er, og hvad de tror på.”

Vil ikke være ofre

I det store billede mener Camilla Søe sågar, at ligestillingspolitikken har været “stedmoderligt” behandlet i det borgerlige Danmark.

“Borgerlige er jo enige om, at ligestilling er en god ting. Men det virker som om, at vi traditionelt har haft svært ved at finde vores ben i forhold til, hvordan vi skal tale om det."

Hvorfor er det sådan?

“Højrefløjens kvinder bryder sig ikke om at være ofre. De bryder sig simpelthen ikke om at tage ordet i deres mund."

Selvom ligestillingspolitikken sjældent stjæler de store overskrifter på Christiansborg, skabte det store interne uenigheder i den borgerlige lejr, da Folketinget sidste år – på baggrund af et EU-direktiv – skulle færdigforhandle en aftale om øremærket barsel til mænd. På den ene side stod Venstre, der støttede forslaget med udgangspunkt i et klassisk ligestillingsargument. På den anden side stod resten af den borgerlige blok, der især frygtede, at de nye regler ville ende med, at familierne samlet fik mindre barsel.

For Camilla Søe handler “borgerlig feminisme” om “rettigheder.”

“Det er også derfor, jeg går ind for øremærket barsel til mænd. Det handler om, at mænd skal have ret til at bruge tid med deres barn. Den ret kan man vælge at frasige sig, og det kan have nogle konsekvenser, men retten er helt afgørende."

"Filmen knækker, når man vil forskelsbehandle, og det gør man ved kvoter. Der går man venstrefløjens ærinde," fortsætter hun.

Men dit problemer er vel, at der stadig er enormt mange traditionelle borgerlige vælgere, der ser på den her slags diskussioner som nogle verdensfjerne storbyfænomener, de slet ikke kan relatere til i deres hverdag?

“Det vil være naivt at tro, at Inger Støjberg ikke repræsenterer en meget stor del af danskerne i den her slags debatter. Derfor er der ingen tvivl om, at vi skal man have en meget høj grad af tålmodighed. Det er ikke noget, der ændrer sig fra den ene dag til den anden."

For hende handler det om at sætte gang i debat, der skal gøre de borgerlige partier mere relevante for flere mennesker.

"For i det store billede er jeg ikke i tvivl om, at Danmark er bedst tjent med en borgerlig regering. Derfor kan vi ikke bare overlade ligestillingsdagsordenen til den yderste venstrefløj.”