Forældrenes depression gik ud over deres 8-årige datter

Forældreparret Carina og Kenneth Højland led begge af svær depression. Deres psykiske sygdom gjorde, at det påvirkede deres datters adfærd negativt. Familien er en af de første, der har været igennem familieterapien “Family Talk”, hvor de har fået redskaber til at snakke åbent om sygdommen

Otteårige Kaya Højland blev påvirket af sine forældres despression. Med samtaleforløbet ”Family Talk” lærte familien at sætte ord på depressionen i stedet for at pakke den væk. Det har hjulpet Kaya Højland med at sætte ord på sine følelser. - Foto: Leif Tuxen.
Otteårige Kaya Højland blev påvirket af sine forældres despression. Med samtaleforløbet ”Family Talk” lærte familien at sætte ord på depressionen i stedet for at pakke den væk. Det har hjulpet Kaya Højland med at sætte ord på sine følelser. - Foto: Leif Tuxen.

En efterårsdag fik 49-årige Carina Højland besked fra datterens skole om, at Kaya Højland var begyndt at reagere voldsomt i undervisningen og havde et hidsigt temperament blandt kammeraterne. Det bekymrede moderen og hendes kæreste, Kenneth Østergaard. De frygtede, at deres otteårige datter var blevet påvirket af deres depression.

Carina Højland har i en periode været i et psykiatrisk forløb hos Region Hovedstadens Psykiatri på grund af depression. Samtidig har 51-årige Kenneth Østergaard også haft et længerevarende sygdomsforløb sideløbende med sin depression, hvor han ofte blev hentet i ambulance. Deres datter har derfor oplevet en hverdag, som var påvirket af faderens sygdom og begge forældres depression, hvilket begyndte at sætte sine spor.

”Kaya var meget ked af det, når hun var sammen med os. Ikke når hun var sammen med andre. Jeg havde mistanke om, at det havde noget med vores depression at gøre,” fortæller Carina Højland.

Via Region Hovedstadens Psykiatri fik Carina Højland at vide, at man var ved at igangsætte et nyt projekt, ”Family Talk”, der skulle begynde i september 2020. Projektet er et familiesamtaleforløb på syv sessioner, hvor familien sammen med en uddannet behandler gennemgår, hvordan en psykisk sygdom kan påvirke et barn.

Dog havde forskerne bag projektet brug for at udføre et pilotprojekt, inden det rigtige forskningsprojekt skulle træde i kraft i september. I den forbindelse blev familien Højland spurgt, om de ville være en del af projektet.

”Det ville vi utroligt gerne. Jeg blev kontaktet af en familieterapeut, som var ude hos os syv gange. Hun havde samtaler med min kæreste og mig, men også samtaler med kun vores datter,” fortæller Carina Højland, der satte stor pris på, at terapien foregik hjemme hos dem selv og ikke i et koldt, hvidt rum på hospitalet. Familieterapeuten sad sammen med Kaya på hendes værelse, hvor de sammen snakkede om forældrenes adfærd og datterens følelser omkring den.

15 procent af børn og unge udvikler en psykisk sygdom, inden de er fyldt 18 år. Det viser en undersøgelse fra Vidensråd for Forebyggelse. Anne Ranning er psykolog og leder af projektet ”Family Talk”, og hun mener, at der burde være større fokus på at forebygge psykiske sygdomme hos børn, der har forældre med psykiske sygdomme.

”Som det er nu i psykiatrien, så er der ikke nok tilbud. Det vil vi ændre med ’Family Talk’. Princippet i projektet er at styrke de beskyttende faktorer og nedbryde de risikable faktorer. For eksempel med gode relationer i familien og det, at man får talt om psykisk sygdom, så familien får et sprog for det,” siger Anne Ranning.

Forældreparret ville skåne deres datter for deres depression, men børn fornemmer mere, end vi tror. Derfor er det vigtigt at tale sammen om det som familie, mener Carina Højland.

”Det er svært at sætte ord på depression. ’Mor er ked af det og har mørke tanker. Men det har ikke noget med dig at gøre.’ Det kunne Kaya ellers føle. Vi fandt ud af, at vi sagtens kan sige, at vi har dårlige dage, og det er ikke hendes skyld,” siger hun og beskriver, at hun selv skulle erkende sit nederlag og vedkende, at hun ikke kan alt.

Carina Højland kan tydeligt mærke, at ”Family Talk” har hjulpet hendes datter. Kaya Højland har fået lettere ved at sætte ord på, hvorfor hun bliver vred. Hun ved nu, at man gerne må vise følelser i stedet for at lukke sig ind i sig selv.

”Så snakker vi sammen. Det er vigtigt, at vi bruger værktøjerne som familie. Jeg føler mig tryg, og jeg føler, at jeg har værktøjer til at kunne klare det videre. Det har været et rigtig rart og behageligt forløb,” siger Carina Højland.