Prøv avisen

Carlsbergs patent på byg angribes af miljøorganisationer

Fra et etisk synspunkt er det helt forkert, at Det Europæiske Patentkontor udsteder patenter på planter og dyr, mener det fælleseuropæiske initiativ No Patents on Seeds (Ingen Patent på Såsæd). Her ses en bygmark ved Kirke Hyllinge på Midtsjælland. – Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Bryggerierne Carlsberg og Heineken har ikke bare taget patent på deres øl, men fik i 2016 også patent på den bygsort, de bruger til ølproduktion. Det er ikke kun etisk problematisk, men også i strid med loven, mener 29 europæiske miljøorganisationer

På hylderne i landets supermarkeder står øl af forskellige typer og mærker side om side. Hvis der står Carlsberg på øletiketten, har bryggeriet ikke bare patent på den øl, der sælges i butikken, men også på selve bryggeprocessen bag, og ikke mindst på den bygsort, der er brugt til at lave øllen.

Både Carlsberg og Heineken fik godkendt patenterne af Det Europæiske Patentkontor (EPO) i slutningen af 2016, og det har nu fået 29 europæiske organisationer til at indlede en tværnational kampagne. I forhold til patentlovgivningen er den pågældende bygsort slet ikke en opfindelse, man burde kunne tage patent på, mener de.

”Bygsorten og dens egenskaber er opstået ud fra biologisk tilfældige mutationer, og patentlovgivningen i Europa er i forhold til biologisk materiale kun indrettet på at tillade patenter på planter, der er udviklet via genmodificering, hvilket ikke er tilfældet her. Det er derfor ikke en opfindelse – det er helt normal naturlig forædling, mere end det er en teknisk proces,” siger Christoph Then fra det fælleseuropæiske initiativ No Patents on Seeds (Ingen Patent på Såsæd).

Han ser også etiske problemer i, at virksomheder som Carlsberg kan opnå patenter på planter og dyr.

”Fra et etisk synspunkt er det helt forkert, at Det Europæiske Patentkontor udsteder patenter på planter og dyr. Mennesker er ikke opfindere bag livets biologi, og dyr og planter er ikke opfindelser,” siger Christoph Then.

En af de 29 europæiske organisationer bag kampagnen er den danske miljøorganisation Noah.

”Det, der primært interesserer os, er, at de har taget patent på selve byggen og de egenskaber, de har fremavlet, hvilket betyder, at hvis jeg senere laver en tilsvarende byg med en anden forædlingsmetode, eller hvis den opstår i naturen af sig selv, har Carlsberg rent faktisk patent på det, som jeg eller naturen har lavet,” siger Erling Frederiksen fra Noah.

Carlsberg har ikke villet udtale sig om sagen til Kristeligt Dagblad, men henviser til et brev, som Carlsberg og Heineken tidligere har sendt til organisationerne bag den kritiske kampagne:

”Den byg, som er udviklet af Carlsberg Laboratorium og Heineken Supply Chain, er patentbar på grund af den teknik, der bruges i processen. Der er ikke tale om patenter på opdagelsen af en bestemt type byg, og mængden af den type byg, der lige nu hører under patentet, er for lille til at få nogen indflydelse på EU’s marked for byg. Snarere giver byggen os mulighed for at fjerne dårlige smage og bruge mere energieffektive bryggeteknikker,” står der i brevet.

Erling Frederiksen fra Noah mener, at Carlsbergs motiv for at sikre patent på byggen ikke kun er at sikre en fortjeneste, når øllen, som byggen gør ekstra holdbar, sælges – men også når byggen sælges som såsæd.

Han mener, at både lovgivningen på området, EU-Kommissionens og EU-medlemslandenes udmelding er klar: Det er ikke lovligt at uddele patenter på planter og dyr, som Carlsberg har fået. Når det alligevel sker i dette og andre tilfælde, handler det om en økonomisk interesse i at udstede flest mulige patenter, mener Erling Frederiksen. Og Carlsberg er ikke den eneste virksomhed, der har fået denne type patent.

Foreningen No Patents on Seeds oplyser, at der findes omkring 180 patenter på konventionel forædling. Foruden Carlsbergs patent på byg handler det særligt om patenter på grøntsager som tomater og broccoli. Tallet er stigende, vurderer foreningen, men den stigning håber de 29 organisationer bag kampagnen at sætte en stopper for.

”Formålet er at påvirke de europæiske regeringer til at sørge for, at deres repræsentanter i det administrative råd bag patentkontoret sætter en proces i gang, så der bliver lavet en holdbar løsning. Det skal sikres, at de her multinationale selskaber, der tager patenter på planter, ikke finder huller i lovgivningen, hvilket de er rigtig gode til,” mener Erling Frederiksen fra Noah, der opfatter patent på planter som en glidebane.

Sagens overordnede spørgsmål om, hvorvidt der skal kunne tages patent på planter, er et spændende, men også svært spørgsmål, lyder det fra Thomas Søbirk, der er professor i etik ved Roskilde Universitet samt medlem af Det Etiske Råd.

”Hele argumentet for at have patent er at sikre, at folk vil investere i at udvikle ny teknologi, og det gælder for teknologiske opfindelser såvel som planter. Hvis vi ikke havde patentlovgivningen, er det langtfra sikkert, at folk ville bruge den samme tid og energi på at udvikle ting, der kan være meget omkostningsfulde. I forhold til planter kan jeg godt se, at der er et argument i, at vi alle ejer planeten Jorden og naturen her, og det er også overordnet et rigtig sympatisk argument. Men det er forhåbentlig sådan, at de, der tager patent på noget, også når det gælder planter, betaler noget tilbage til staten i form af det, de har skabt, som kan komme mange mennesker til gavn – det er i hvert fald idealet. Hvis det så er byg eller en tomat, der tages patent på, var vi nok gået glip af den plante, hvis ikke nogen havde fokuseret på at fremavle en plante med de egenskaber,” siger Thomas Søbirk.

Klemens Kappel, der er lektor ved Københavns Universitet og har forsket i bioetik, ser spørgsmålet om patenter på planter som en debat, der deler vandene.

”For mig at se er der overordnet ikke noget forkert i at patentere biologisk materiale eller natur. Vi skal se hele patentsystemet som en social konstruktion, vi laver, fordi der er bestemte mål, vi gerne vil nå, og vi vil gerne give folk incitament til at gøre en indsats for at lave opfindelser, og det kræver en beskyttelse som patentsystemet. Men det er klart, at der ikke må være en situation, hvor nogen får monopol på noget og forhindrer andre i at udvikle videre på opfindelsen eller afgrøden,” siger Klemens Kappel.

Hos Patent- og Varemærkestyrelsen i Danmark og Det Europæiske Patentkontor er man allerede opmærksomme på kritikken af, at der udstedes patenter på planter, der er udviklet efter en naturlig proces. Det fortæller Anne Rejnhold Jørgensen, der er jurist og chef for Patent- og Varemærkestyrelsens internationale og politiske afdeling.

”Der er truffet afgørelser hos Det Europæiske Patentkontor, EPO, som der fra forskellige sider ikke er tilfredshed med. Det har resulteret i, at der på et EU-rådsmøde i februar blev vedtaget rådskonklusioner, som fortolker det relevante direktiv. Derfor er der en proces i gang, hvor vi ser på, om der er noget, der skal ændres, og hvad det så er, der skal ændres,” siger hun.

Konkret betyder det, at EPO er ved at udarbejde tilpasninger af de eksisterende regler. Når EPO’s medlemslande samles sidst i april, bliver det slået fast, hvordan patentkontoret skal tilpasse sin praksis. Indtil da må sagsbehandlingen af de 2500 aktuelle ansøgninger om patent på konventionelle planter vente.

”Man har sat sagsbehandlingen i bero, til vi afklarer spørgsmålet om, i hvilket omfang man kan lave patentbeskyttelse inden for det her område, og hvordan man skal fortolke biotekdirektivets bestemmelser om patenter på planter og produkter, der er udviklet gennem en naturlig proces,” siger hun.