Carsten har en gæld på en million, men frivillig rådgivning giver nyt håb

Efter 32 retssager skylder Carsten en million kroner væk, mens Lises gæld er på mindst 200.000 kroner. Selvom de muligvis aldrig bliver gældfri, er det en stor støtte at få overblik over problemerne

Kiki Wederkinch og Thomas Christiansen gennemgår skattepapirer med Kim i hans celle i Jyderup Fængsel. ”Nogle gange kommer de indsatte med en hel stak uåbnede rudekuverter, fordi de har givet op i forhold til deres økonomi. Vi kan virkelig mærke, det øger deres motivation for at komme tilbage til et normalt liv uden for fængslet, at vi begynder at få styr på deres gæld,” siger Thomas Christiansen.
Kiki Wederkinch og Thomas Christiansen gennemgår skattepapirer med Kim i hans celle i Jyderup Fængsel. ”Nogle gange kommer de indsatte med en hel stak uåbnede rudekuverter, fordi de har givet op i forhold til deres økonomi. Vi kan virkelig mærke, det øger deres motivation for at komme tilbage til et normalt liv uden for fængslet, at vi begynder at få styr på deres gæld,” siger Thomas Christiansen. Foto: Leif Tuxen

Carsten er 40 år og har været igennem 32 retssager og talrige fængselsophold de sidste 25 år. I øjeblikket afsoner han sin straf på behandlingsafdelingen i Jyderup Fængsel. Han er en af de 148 mænd og 24 kvinder, der bor i de lange gule etplans murstensbygninger for enden af en industrivej i den lille vestsjællandske by Jyderup.

Der er grønne græsplæner og meterhøje trådhegn mellem fængslets forskellige afdelinger. Carsten sidder inde for en voldsdom og regner med løsladelse om et års tid. Egentlig afsonede han i den lukkede afdeling, men afdelingen flød ifølge Carsten med stoffer, og han besluttede sig derfor for at søge over i behandlingsafdelingen. Han håber, at behandlingen kan hjælpe ham ud af et årelangt hashmisbrug. Misbruget er blot et af de problemer, der tynger Carsten. Den mangeårige kriminalitet har efterladt ham med en gæld på mindst en million kroner.

Den største gældspost er sagsomkostninger i forbindelse med de mange retssager. Han har for eksempel aldrig fået betalt den politibil, han smadrede som teenager. Dertil kommer ubetalte børnepenge, gamle bøder for at tegne graffiti og ubetalte DSB-bøder.

Carsten er høj og ranglet, har mørke og skæve fortænder og går som de andre indsatte på gangen rundt i joggingbukser og badesandaler. Han har diagnosen hyperaktiv og fortæller, at han i mange år har brugt hash som medicin mod den konstante uro i kroppen.

”Hvornår tror du, jeg kan få gældssanering?,” lyder spørgsmålet fra Carsten til Thomas Christiansen, der leder den Sociale Retshjælps Fonds særlige fængselsrejsehold.

Den 27-årige Thomas Christiansen har en bachelor i finansøkonomi. Han sidder sammen med Carsten ved det store hesteskoformede bord i behandlingsafdelingens undervisningsrum. Den 24-årige socialrådgiverstuderende Kiki Wederkinch er også med i rådgivningsteamet, der tæller godt et par ansatte og 25 frivillige, hvoraf de fleste er unge studerende. Den Sociale Retshjælps Fonds særlige rejsehold har eksisteret i 12 år og rådgiver i dag indsatte i fængsler over hele landet.

27-årige Thomas Christiansen har en bachelor i finansøkonomi og 24-årige Kiki Wederkinch læser til socialrådgiver.
27-årige Thomas Christiansen har en bachelor i finansøkonomi og 24-årige Kiki Wederkinch læser til socialrådgiver. Foto: Leif Tuxen

Thomas Christiansen forklarer, at en egentlig gældssanering kan have lange udsigter. Hvis det overhovedet kan komme på tale, kræver det, at Carsten holder sig ude af kriminalitet i en årrække efter løsladelsen.

”Gældsrådgivningen har hjulpet til at få overblik over min økonomi. Gældfri bliver jeg aldrig, men jeg er meget interesseret i at betale for eksempel 10 procent af min indtægt, for så går gælden da lidt ned ad bakke,” siger Carsten. Han giver udtryk for, at han har et oprigtigt ønske om at komme ud af kriminaliteten.

”Konsekvenserne er for store i forholdet til mine børn, og det barnebarn, jeg lige har fået,” siger Carsten, der er far til tre børn i alderen 15 til 22 år.

Efter besøget i behandlingsafdelingen låser Thomas Christiansen og Kiki Wederkinch sig ud gennem en gitterport og går videre til fængslets åbne afdeling, hvor 56-årige Kim gerne vil have besøg i celle.

I det omkring otte kvadratmeter store rum med persienner for vinduerne sidder Kim ved et rundt bord med sine seneste årsopgørelser fra skattevæsenet. På den store fladskærm i hjørnet kører et madprogram. Kims celle har et huleagtigt præg. Opvasken står i stabler i badeværelsets håndvask. Kim er høj og kraftig med smalle grønne øjne. Han har en tophue på og en iøjnefaldende stor guldring på fingeren. Sammenlignet med Carsten er de økonomiske problemer, han indvier gældsrådgivningen i, minimale.

Kim, der afsoner en dom for produktion af skunk, kan ikke forstå, at han ifølge sin årsopgørelse skylder skattevæsnet 9000 kroner, selvom han ikke har haft nogen indtægt de seneste tre år

”Mange andre i fængslet ville nok være ligeglade. Men sådan en regning betyder noget for mig. Jeg har altid betalt mine regninger, og jeg har altid haft orden i mine ting. Jeg har stadig et hus, og det er vigtigt at være gældfri for ikke at miste min bolig. Det er svært at ringe til myndighederne, for jeg har kun et talertidskort, der hurtigt løber ud, og jeg kan heller ikke forlange, at min kone skal klare det hele,” siger Kim.

Thomas Christiansen modtager Kims årsopgørelse, og Kim underskriver en fuldmagt, så gældsrådgivningen kan kontakte skattevæsnet.

Et par hundrede meter fra fængslets åbne mandsafdeling sidder 24 kvinder i Jyderup Fængsels særlige lukkede kvindeafdeling.

Thomas Christiansen og Kiki Wederkinch låser sig ud af den åbne afdeling og går forbi kirken og købmandsudsalget og over til det meterhøje hegn, der omgiver den lukkede kvindeafdeling. En vagt lukker rejseholdet ind af gitterhegnets port. Kvinderne i afdelingen afsoner typisk domme for alvorlig kriminalitet som voldsforbrydelser eller drab.

I vagtstuen sidder to betjente, og de indsatte kommer jævnligt forbi for at få aftenens pille som erstatning for de stoffer, mange i kvindefængslet er afhængige af.

Thomas Christiansen og Kiki Wederkinch bliver låst inde i et lille rum uden vinduer og med et bord og fire stole som eneste møblement. Her kan de mødes med de kvinder, der ønsker gældsrådgivning.

Lise på 39 år opsøger gældsrådgivningen for første gang. Hun har en grå kasket over den korte frisure, og er smilende og fuld af friske bemærkninger. Mens hun rykker sig uroligt frem og tilbage på stolen, fortæller hun, at hun har fået en dom på seks måneder for vold. Hendes datter på ni år er anbragt i pleje hos noget familie. Gælden er blot et af de problemer, der giver Lise søvnløse nætter.

Hun ved, at hun skylder omkring 200.000 kroner, men savner det fulde overblik. Desuden er hun bange for, at hendes husleje ikke er blevet betalt.

Kiki Wederkinch skriver hendes bekymringer ned.

Thomas Christiansen og Kiki Wederkinch i samtale med Lise, som er indsat i Jyderup Fængsels kvindeafdeling.
Thomas Christiansen og Kiki Wederkinch i samtale med Lise, som er indsat i Jyderup Fængsels kvindeafdeling. Foto: Leif Tuxen

Lise har taget stoffer, siden hun var 12 år, men hun stoppede, da hun blev gravid for 10 år siden. Da hendes datter for et par år siden kom i en familiepleje, gik det galt igen, og hun betegner også sig selv som ludoman.

”Jeg lider af angst,” forklarer Lise. Lige nu sidder hun i strafcelle. Efter eget udsagn fordi hun kastede en nøgle efter en betjent, der konfiskerede hendes tobak, mens hun sad i en åben kvindeafdeling i et jysk fængsel.

”Det var min tredje dag som stoffri, og jeg var meget irritabel. Men det skulle jeg selvfølgelig ikke have gjort. Her i det lukkede fængsel, må vi ingenting. Jeg kan ikke kontakte kommunen eller gå ind på en computer, og jeg kan risikere at miste min lejlighed, fordi jeg ikke har betalt husleje i to måneder.”

Lise underskriver en fuldmagt, og Thomas Christiansen lover at kontakte boligselskabet, banken og de mange kviklånsfirmaer, Lise har lånt penge af. De skal mødes igen næste gang, Fængselsrejseholdet besøger Jyderup Fængsel, så Lise kan få det fulde overblik over sin gæld.

”Det betyder enormt meget, at man kan snakke med andre om sin gæld, især når man sidder i fængsel. Nu kan jeg måske begynde at koncentrere mig om nogle af de 10.000 andre problemer, jeg også har,” siger Lise, inden hun bliver låst ud af det lukkede rum.

Ifølge lederen af Den Sociale Retshjælps Fond, Sandy Madar, der selv er vokset op i en familie præget af kriminalitet, er indsattes gæld en afgørende forhindring for at blive resocialiseret til et liv uden kriminalitet den dag, fængselsporten går op.

”Kriminalforsorgen gør meget for at få de indsatte resocialiseret til et liv uden kriminalitet, men man glemmer at tage hånd om de indsattes gæld. Den opgave er overladt til ngo’er. En af de ting, der fastholder indsatte i kriminalitet, er deres oplevelse af, at det hele jo alligevel kan være lige meget, fordi de har stor gæld og i mange tilfælde heller ikke kontakt til deres børn. Man kryber ikke ud af det hul uden at få hjælp til at afvikle gælden. Det siger jeg ikke, fordi jeg har specielt forkærlighed for kriminelle, men fordi den fortsatte kriminalitet har voldsomme konsekvenser for samfundet,” siger Sandy Madar. Hun forklarer, at retshjælpen ikke bruger tid på ”den hårde gangster”, der ikke vil erkende sin kriminalitet.

”Men de allerfleste rammer i løbet af et fængselsophold en mur, hvor de tænker. ’Hvad pokker laver jeg her, og hvad har jeg gang i’. Det er vigtigt at hjælpe dem i fængslet, når de har motivationen til at gøre noget ved det. Jeg har siddet med mange kriminelle. Og fælles for dem er spørgsmålet: ’Hvordan kommer jeg ud af det her. Hjælp mig!’, siger Sandy Madar.

I fængslet Jyderup er klokken blevet otte om aftenen, og Thomas Christiansen og Kiki Wederkich går ud på parkeringspladsen til en lejet Toyota for at køre tilbage til København.

De to unge kommer selv fra middelklassehjem, og fængslets kriminelle var en fremmed verden for dem, da de begyndte som rådgivere. Men de finder det meningsfuldt at arbejde med netop gældsrådning.

”Nogle gange kommer de indsatte med en hel stak uåbnede rudekuverter, fordi de har givet op i forhold til deres økonomi. Vi kan virkelig mærke, det øger deres motivation for at komme tilbage til et normalt liv uden for fængslet, at de begynder at få styr på deres gæld,” siger Thomas Christiansen.

Carsten og Kim optræder med fornavn. Lise har et andet navn. De indsattes fulde navne er redaktionen bekendt.