Efter jødeaktionen i Danmark kunne man på forsiden af Kristeligt Dagblad læse artikler om cyklende gangstere, sommertidens ophør og voldsomme luftslag over Alperne. Blandt historierne denne søndag den 3. oktober blev en erklæring om jødernes situation også bragt. Bragt er måske så meget sagt, da anbragt er den rigtige beskrivelse af den erklæring fra den tyske besættelsesmagt, som avisen, ligesom andre danske medier, fik ordre om at bringe disse dage i oktober.
Erklæringen oplyste, at de danske jøder nu var ”udskilt af det offentlige Liv” og hindret i fortsat ”at forgifte atmosfæren”, og at man af den grund ville vise god vilje fra tysk side og løslade internerede danske soldater. Andre ord om jødeaktion eller flugt måtte under ingen omstændigheder nævnes. Kristeligt Dagblad var som øvrige danske medier underlagt streng tysk censur på dette tidspunkt.
Men frem til august 1943, hvor samarbejdspolitikken ophørte, havde denne avis en ganske kritisk tilgang til nazismen og besættelsesmagten.
”Kristeligt Dagblad stod i dagspressens allerforreste række i bekæmpelsen af antisemitismen, og det gjorde avisen indædt og modigt, indtil censuren satte en stopper for det i august 1943,” siger professor Martin Schwarz Lausten, som har gennemgået avisens dækning af nazismens fremtog og jødeforfølgelser frem til juni 1945.
Forsvaret af Europas jøder skete blandt andet under den faste rubrik ”Dagen og Vejen” indeholdende kritik af den nazistiske raceteori, ligesom redaktør Gunnar Helweg-Larsen senere lykkedes med at tale imod den tyske besættelsesmagt i en forklædt tekst om ”den frygtede bøgenonnes larve”, der angreb ”træernes løv”. Efter Krystalnatten stod avisen i november 1938 også for en særlig indsamling blandt læserne til fordel for Tysklands jøder.
Men fra august 1943 var det altså helt slut med avisens muligheder for at forsætte den linje, forklarer Martin Schwarz Lausten, og det gjaldt både jødeaktionen og biskop Fuglsang-Dam- gaards berømte hyrdebrev om de kristnes pligt til at protestere og hjælpe de jødiske medmennesker.
Her er den tyske erklæring:
”Efter at jøderne, som ved deres tyskfjendtlige ophidselsesvirksomhed og deres moralske og materielle støtte til terror- og sabotagehandlinger, hvilket i væsentlig grad har bidraget til skærpelsen af situationen i Danmark, ved de fra tysk side trufne forholdsregler er blevet udskilt af det offentlige liv og hindret i fortsat at forgifte atmosfæren, vil der som opfyldelse af det ønske, der næres i videre kredse af den danske befolkning, i de nærmeste dage blive påbegyndt løsladelse af internerede danske soldater, og løsladelsen vil finde sted i det tempo, der bestemmes af de tekniske muligheder.”