Den 74-årige gældsrådgiver Freddie Vestphal har sammen med 120 andre frivillige haft et travlt år i Forbrugerrådet Tænks økonomi- og gældsrådgivning. Normalt får rådgivningen 3000 henvendelser om året, men på grund af inflationen er antallet af henvendelser vokset til 4000 i 2022.
”Det er en kæmpe overvindelse at søge den type hjælp. Mange er skamfulde og meget nervøse. Kontanthjælpsmodtagere med børn og modtagere af integrationsydelse rammer bunden først. Vi hører også fra folkepensionister, men de har typisk mere elastik i deres økonomi,” siger den 74-årige tidligere administrerende direktør i oliebranchen, der på 13. år er frivillig gældsrådgiver i København.
Den gældsramte får en grundig samtale om indkomst, gæld og hvilke regninger, der skal prioriteres.
”Første prioritet er at bevare tag over hovedet og få mad på bordet, og i 9 ud af 10 tilfælde kan vi hjælpe folk på ret køl,” lyder det fra Freddie Vestphal.
Han forventer flere henvendelser fra pensionister i det nye år.
”For mange lejere bliver energiregningen først gjort op efter nytår, og så kan jeg love for, at vi vil få et rykind. Det bliver ikke kun folk med lave indkomster. Det vil brede sig til pensionister og ind i middelklassen,” siger Freddie Vestphal.
Foreslår større pension
Inflationen har betydet travlhed i landets gældsrådgivninger, og organisationer som Ældre Sagen og Faglige Seniorer har fået mange hundrede henvendelser fra ældre, hvis økonomi er ramt. For nylig beskrev Kristeligt Dagblad situationen for den 82-årige pensionist Lise-Lotte Nielsen, der frøs, fordi hun ikke havde råd til at varme huset op.
Folkepensionen stiger med tre procent næste år, og Ældre Sagen foreslår, at folkepensionen plus alle andre offentlige forsørgelsesydelser derudover skal stige med 3,5 procent i 2023.
Kravet om en stigning af folkepensionen falder ikke i god jord hverken i den borgerlige tænketank Cepos eller hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, har tidligere udtalt til Kristeligt Dagblad, at forslaget rammer for bredt i stedet for at hjælpe dem, der er hårdest ramt af inflationen.
Vicedirektør i Cepos, Mads Lundby Hansen, vil ikke afvise, at at nogle folkepensionister har det økonomisk svært. Men ifølge nye beregninger fra Cepos, baseret på tal fra 2022, har 355.000 pensionister med den laveste indkomst i gennemsnit 15.800 kroner i indtægt om måneden efter skat, mens 216.000 pensionister med den næstlaveste indkomst i gennemsnit har 18.400 kroner om måneden efter skat. Til sammenligning har en enlig kontanthjælpsmodtager 9300 kroner om måneden efter skat.
”I 1990 havde en 70-årig i gennemsnit 13 procent lavere indkomst end en 40-årig. Det efterslæb er blevet fjernet i dag, så 70-årige har samme levestandard som 40-årige. Måske Ældre Sagen hænger fast i 1990’erne. Vi er i den situation, at pensionister er blandt de grupper i samfundet, der har haft den største fremgang i levestandard. Det er glædeligt, og det skyldes arbejdsmarkedspensioner og ældrechecken til pensionister, der kun har folkepension,” siger Mads Lundby Hansen.
Han mener, at Ældre Sagen tegner et misvisende billede af økonomien for landets folkepensionister og bidrager til en myte om, at danske pensionister er en økonomisk udsat gruppe, der er særligt hårdt ramt af inflationen.
”Når folkepensionister med de laveste indkomster i gennemsnit har 15.800 kroner efter skat, så ligger det på niveau med en førtidspensionist og langt over niveauet for kontanthjælpsmodtagere og studerende, og ikke så langt fra lavtlønsgrænsen – og langt over Danmarks Statistiks lavindkomstgrænse på 11.400 kroner om måneden,” lyder det fra Mads Lundby Hansen.
Han er derfor skeptisk over for Ældre Sagens idé om at forhøje alle folkepensionisters indtægt med 3,5 procent udover den stigning på tre procent, som der allerede er lagt op til i 2023.
Ikke som i England
Tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) var formand for Pensionskommissionen, der i foråret 2022 præsenterede en omfattende rapport om udfordringerne på pensionsområdet. Rapporten viste blandt andet, at få pensionister er i lavindkomstgruppen, og at indkomstforskellene er lavere blandt pensionister end i resten af befolkningen på grund af ydelser som boligstøtte.
”Som udgangspunkt er pensionister i Danmark ganske godt stillet, men derfor kan man stadig finde fattige pensionister. Min anbefaling vil være, at hvis vi skal bedømme, hvem der skal have støtte under den nuværende inflation, så skal man ikke opdele befolkningen i pensionister og ikke-pensionister, men i stedet se på deres rådighedsbeløb efter skat,” siger Jørn Neergaard Larsen.
Konsulent Claus Blenstrup fra Ældre Sagen medgiver, at landets godt en million folkepensionister ikke hører til de allerdårligst stillede. Ældre Sagens egne beregninger viser, at de dårligst stillede pensionister, der fik fuld ældrecheck i 2020, havde 15.400 kroner om måneden efter skat.
”Når man deler befolkningen op i 10 indkomstgrupper (deciler red.) med de dårligst stillede nederst, er der ikke ret mange folkepensionister i første og andet decil, men til gengæld er der mange i tredje og fjerde decil. Når en pensionist har 15.400 kroner om måneden efter skat, skyldes det, at der udbetales boligydelse. Og boligydelse udbetales, fordi den ældre har en høj husleje og relativ lav indkomst,” siger Claus Blendstrup.
Han påpeger, at de fleste folkepensionister tjener mindre end lønmodtagere.
”Situationen for danske pensionister kan slet ikke sammenlignes med for eksempel England, hvor mange ikke har råd til at varme deres boliger op. Men det er ikke ensbetydende med, at alle danske folkepensionister har det godt. Mange folkepensionister med lav indkomst har det svært på grund af inflationen. Nogle tærer på deres opsparing, og spørgsmålet er, hvad det vil betyde for deres økonomi, hvis priserne fortsat stiger,” forklarer Claus Blendstrup.
Cepos og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener ikke, at folkepensionister er en særlig udsat gruppe – og at jeres krav om en stigning på 3,5 procent rammer for bredt i stedet for at målrette inflationshjælp til dem, der har allermindst. Hvad siger du til den kritik?
”Vi har fremsat forslaget om de 3,5 procents stigning, fordi det er enkelt. Vi så, hvor svært det var at administrere varmechecken, som kun nogle grupper var berettiget til. Vi har, sammenlignet med de fleste andre lande, en rigtig god sikring af folkepensionister, men derfor begynder det alligevel at stramme til for mange,” siger Claus Blendstrup.