Prøv avisen
Politisk set

Analyse: Chok-nedlukninger er problematiske for et demokrati

Deadline på DR2 var blandt de politisk analytiske programer, som blev lukket ned i marts. Foto: DR.

Det bliver interessant at få en forklaring på, hvorfor DR valgte at lukke for vigtige aktualitetsprogrammer som Orientering på P1 og Deadline, netop da politiske analyser havde den største interesse. Men når Kulturministeriet end ikke har styr på afgørende datoer under coronakrisen, kan en kortlægning af den slags begivenheder blive vanskelig

For at undgå lovsjusk og overilede beslutninger forberedes love normalt grundigt, og Folketinget får tid til at overveje og drøfte lovforslag. Normalt får den offentlige forvaltning også tid til at forberede sig på at forvalte nye love og regler.

Derfor er det ikke underligt – men stærkt beklageligt – at der var lovgivere, som ikke helt vidste, hvad de gjorde, da choknedlukningen af det danske samfund i marts 2020 blev besluttet. Heller ikke er det overraskende, at der var misforståelser om lovene og reglerne, hvor det er svært bagefter at placere fejlen. Et eksempel er misforståelsen om størrelsen af følget ved begravelser.

De politiske reaktioner på covid-19 vil blive diskuteret mange år frem, fordi vi skal lære af krisen. Således er der opstået en diskussion om den delvise nedlukning af Danmarks Radio og TV 2. Man kunne mene, at netop, da der var mest brug for kritiske medier, lukkede DR af for en række politisk analytiske programmer.

Den tidligere mangeårige medarbejder ved DR Lasse Jensen har i dagbladet Information vurderet, at departementschefen i Kulturministeriet, Marie Hansen (nu direktør i Folketinget), brød radio- og fjernsynsloven, da hun ringede til direktørerne for DR og TV 2 og forberedte dem på nedlukningen af samfundet. Det angivelige lovbrud skulle bestå i, at hun beordrede stationerne til at drosle ned hurtigst muligt. Dertil kom, at hun angiveligt blandede sig i programpolitikken ved at foreskrive, hvad der skulle lukkes ned, og hvad der ikke skulle lukkes ned. Vi ved dog ikke, hvad der nøjagtigt blev sagt i telefonen.

Ifølge Kulturministeriet ringede Marie Hansen den 10. marts. Det er i sig selv lidt af en sensation, for først dagen efter annoncerede statsministeren på en pressekonference den helt store nedlukning, og Folketinget havde endnu ikke taget stilling til regeringens ønsker om vidtgående beføjelser. Men Lasse Jensen har på min forespørgsel oplyst, at han tror, at Kulturministeriets datering af opringningen er forkert, for TV 2 har oplyst, at man der blev ringet op den 11. marts. Eksemplet viser bare, hvor svært det kan være at komme til bunds i et hændelsesforløb, hvis et ministerium end ikke kan oplyse en korrekt dato.

I den fortælling, som også andre journalister end Lasse Jensen nu har ført frem, klappede direktørerne i DR og TV 2 hælene sammen og svarede javel. De burde i stedet have sagt, at deres stationer ikke er underlagt regeringsmagten, og at de selvstændigt i samarbejde med deres bestyrelser ville tilrettelægge programvirksomheden under hensyntagen til de almindelige henstillinger til også private medier, som blev givet i forbindelse med covid-19.

Fortællingen om den ”lodrette ordre” kom frem, fordi det i genåbningens fase to hed, at der skulle ske en fuld genåbning af de to mediehuse. Det kan man jo kun foreskrive, hvis man mener, at politikerne har ret til både at lukke og åbne public service-medierne. Og det har nogle politikere åbenbart troet, at de har.

Det er ikke blevet lettere at afdække, hvad der skete, og hvad der var lovmedholdeligt og ikke lovmedholdeligt ved, at Kulturministeriet og mediehusene har afvist anmodninger om interviews. Og med undtagelse af bestyrelsesformanden i TV 2 har ingen accepteret nogen kritik.

Sagsforløbet vil måske blive afdækket i forbindelse med en senere evaluering af, hvad staten gjorde i forbindelse med covid-19. Kun en ting står på nuværende tidspunkt fast: uanset hvad en departementschef præcist har sagt, så er det ledelserne af de to mediehuse, der har ansvar for neddroslingen af programvirksomheden under coronakrisen. Især ville det være interessant at få en forklaring på, at vigtige programmer som Orientering på P1, Deadline og Mogensen og Kristiansen blev sat på pause netop på et tidspunkt, hvor politiske analyser havde den største interesse. I et demokrati skal der meget tungtvejende grunde til for at lukke programmer om politik. Især er der behov for forklaringer på de to mediehuses dispositioner i en situation, hvor en række frihedsrettigheder blev sat ud af kraft.

Tim Knudsen er uafhængig politisk kommentator.