I de fleste supermarkeder i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, er både tandpasta, Coca Cola, shampo og chokolade halalmærket. Også i USA, England og Frankrig, som alle har langt større muslimske befolkningsgrupper end Danmark, er der kommet flere halalmærkede varer på hylderne de seneste år.
I Tyskland arrangeres i maj 2014 en stor halalmesse i Stuttgart, hvor der udstilles halalgodkendte fødevarer, makeup og medicin, der alle er kontrolleret for, om ingredienserne er slagtet og produceret efter muslimske retningslinjer og ikke indeholder svinekød. Halalbølgen er dog især udbredt i Sydøstasien, og der er foreløbig ikke noget, som tyder på, at danske dagligvarer i stor stil bliver halal.
Sådan lyder vurderingen fra lektor Johan Fischer fra Roskilde Universitet, der blandt andet forsker i den religiøse dimension af forbrugerkulturen og i 2011 udgav en bog om halalbølgen i Malaysia:
Halalmærkede dagligvarer er et stort emne i Sydøstasien, hvor der findes en meget stor muslimsk middelklasse, fortæller Johan Fischer.
Han forklarer, at halalmærkning passer godt ind i en bølge, som fokuserer på det gode og religiøse forbrug. Og at forbrugernes stigende fokusering på halal skyldes, at den muslimske middelklasse de senere år har fået flere penge mellem hænderne.
LÆS OGSÅ: Saudiske konservative kontrollerer dansk halalkød
Det anslås, at der årligt omsættes halalvarer for mindst 3000 milliarder kroner på verdensplan.
Halal er ikke et fanatisk, religiøst redskab, men er vokset, fordi religiøse forbrugere i stigende grad har interesse for, hvad de putter i indkøbskurven. Virksomhederne har fået øjnene op for, at denne gruppe udgør et voksende marked. Man kan på nogle punkter sammenligne det med økologibølgen og Ø-mærket i Danmark, siger Johan Fischer, som vurderer, at den religiøse forbrugerbølge ikke er specielt markant i Danmark:
Vi vil nok se flere halalprodukter på hylderne de kommende år. Men tendensen er ikke så stærk som i Sydøstasien, nok fordi den forbrugerorienterede halalbølge ikke står specielt stærkt i lande som Tyrkiet og Pakistan, hvor mange af de herboende indvandrere kommer fra, lyder det fra Johan Fischer. Han henviser til, at halalbølgen på mange måder kan sammenlignes med interessen for jødiske kosherprodukter.
Kosher-kravene har en lang tradition, og flere muslimske institutioner vil gerne skabe et lige så velfungerende kontrolsystem, siger Johan Fischer.
Johan Fischer fortæller, at halalbølgen i det multietniske Malaysia trives samtidig med, at de tre store befolkningsgrupper den dominerende gruppe af muslimske malayer, kineserne og de overvejende hinduistiske indere dyrker hver deres madkultur. På de store hoteller er det meget udbredt at servere både halal, kinesisk og indisk mad. En lidt anderledes strategi end i de danske børnehaver, hvor ønsket om at tilgodese de muslimske kostregler nogle steder har ført til, at svinekødet helt er blevet afskaffet, mens alt oksekød er halal. En beslutning, der ifølge fagfolk i ni ud af ti tilfælde hænger sammen med, at institutionerne på den måde kan drive et billigere køkken.
I forhold til den danske diskussion om halal synes jeg, at det virker som lidt af en overreaktion, når nogle danske børnehaver vælger at indføre halalkød og afskaffe svinekød for samtlige børn. Det virker som om, at halal i en vis udstrækning er kommet ind i daginstitutionerne, fordi det er det mest praktiske i dagligdagen og i mindre grad, fordi det har været et krav fra muslimske forældre og organisationer. Men principielt bør forskellige gruppers madpræferencer tilgodeses i offentlige institutioner, siger Johan Fischer og fortsætter:
Der er jo også en del vegetarer, men vi ville ikke drømme om at lave børnehavens mad vegetarisk af den grund.