Ydmygelser, pral og ultimative krav: Christiansborg bryder med forhandlingsskik

Hverken regeringspartierne eller Dansk Folkeparti overholder de mest simple uskrevne regler for, at politiske forhandlinger kan ende godt. Det er en væsentlig årsag til kaosset på Christiansborg

Helt overordnet er partiernes problem, at der mangler tillid. Hvor galt det står til, blev markeret, da Liberal Alliances chefforhandler, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, forleden foran Finansministeriet forklarede, at han var blevet ”bibragt den tillid, der handler om, at vi kommer til at lande både en skatteaftale og en udlændingeaftale inden tredjebehandlingen af finansloven”, skriver Kristeligt Daglads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen.
Helt overordnet er partiernes problem, at der mangler tillid. Hvor galt det står til, blev markeret, da Liberal Alliances chefforhandler, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, forleden foran Finansministeriet forklarede, at han var blevet ”bibragt den tillid, der handler om, at vi kommer til at lande både en skatteaftale og en udlændingeaftale inden tredjebehandlingen af finansloven”, skriver Kristeligt Daglads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen. Foto: Jonas Olufsson/ritzau.

Da Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, i går eftermiddag kom ud fra endnu et resultatløst forhandlingsmøde hos udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om en ny udlændinge- og flygtningeaftale, forklarede han, at det da godt kunne tænkes, at Dansk Folkeparti ville lægge nye krav på forhandlingsbordet.

Det er kun få uger siden, partiet strammede sine krav til udlændingepolitikken og krævede et ”paradigmeskifte” for overhovedet at ville forhandle med regeringen om en skattereform. Forslag om at sende syrere hjem, stoppe integrationen af flygtninge og afvise asylansøgere ved grænsen er ikke i sig selv nye – dem fremsatte Dansk Folkeparti også forrige sommer, men det nye var, at de nu blev gjort til en betingelse for at tale om skat.

Netop det med at smide nye krav ind i en igangværende forhandling er en skidt strategi, hvis man er interesseret i et resultat. Studielektor og forhandlingsrådgiver Robert Ibsen hjælper private og offentlige virksomheder med at forhandle, og han er ikke imponeret af forhandlingsevnerne hos regeringen og dens støtteparti. Han peger på, at når man som Dansk Folkeparti kommer med nye krav midt i en forhandling, skader det partiets omdømme og gør det mindre troværdigt næste gang.

Helt overordnet er partiernes problem, at der mangler tillid. Hvor galt det står til, blev markeret, da Liberal Alliances chefforhandler, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, forleden foran Finansministeriet forklarede, at han var blevet ”bibragt den tillid, der handler om, at vi kommer til at lande både en skatteaftale og en udlændingeaftale inden tredjebehandlingen af finansloven”. Tilliden var ikke noget, han havde – det var noget, han var blevet ”bibragt”, og kun derfor var partiet gået med til en finanslovsaftale.

Tilliden får et hak, hver gang partierne stiller sig op foran de berømte glasdøre i Finansministeriet og andre ministerier og fortæller om, hvad de ikke bryder sig om hos de andre partier. Det er helt modsat de metoder, man for eksempel bruger i svære forhandlinger i erhvervslivet. Hvis to firmaer for eksempel skal fusioneres, rejser direktører og bestyrelsesformænd langt væk, og de træder først frem for offentligheden, når der er en aftale.

Ødelæggende er også, at alle tre store aftaler – om finanslov, skat og udlændinge – er blevet bundet sammen tidsmæssigt, så alle skal gøres færdige på samme, korte tid inden jul.

Liberal Alliances forhandlere har offentligt sat spørgsmålstegn ved, om man vil stemme for den finanslov, der allerede er aftalt med den øvrige regering og Dansk Folkeparti. Ligesom man har pralet offentligt med, at ”historiske skattelettelser” er på vej. Igen en ringe forhandlingsstrategi at prale med resultater, man mener at have fået, endnu inden der er en aftale.

Det har kun inspireret Dansk Folkeparti til at trække udlændingeforhandlingerne i langdrag for at teste, om Liberal Alliance nu også mener den frist alvorligt.

De uskrevne regler for at opnå et forhandlingsresultat på Christiansborg er ellers ikke så svære.

Man skal skabe et tillidsfuldt forhandlingsklima, inden man går i gang. Regeringen og dens støtteparti skal, også inden forhandlingerne for alvor begynder, afstemme indbyrdes forventninger uden at gå i detaljer med, hvad det hele skal ende med.

Man skal under ingen omstændigheder stille op med ultimative krav, og man skal kunne handle med kravene undervejs.

Man skal ikke ydmyge hinanden eller prale med egne sejre. Endelig skal alle parter have noget at glæde sig over, når den færdige aftale er skrevet under.

Det er fortsat ubesvaret, om VKLA-regeringen og Dansk Folkeparti overhovedet når frem til det punkt, og især, om de gør det inden jul.