Cigaretten er gået fra fast følgesvend til dødelig fjende

Det skal være slut med at købe cigaretter - i hvert fald for børn født efter 2010. Dét lægges der op til med det nye udspil til en sundhedsreform, som præsenteres senere i dag. I den anledning genudgiver Kristeligt Dagblad denne artikel om den lille nikotinpind, der på få årtier gik fra at være allemandseje til folkesundhedens fjende nummer ét

Regeringen vil have en røgfri generation i 2030. Men før i tiden var det ikke unormalt, at unge og børn i konfirmationsalderen røg cigaretter.
Regeringen vil have en røgfri generation i 2030. Men før i tiden var det ikke unormalt, at unge og børn i konfirmationsalderen røg cigaretter. . Foto: Aage Sørensen/Ritzau Scanpix.

”Giv god tobak i julegave – med Siesta kan De give en julegave, der vil blive modtaget med begejstring af alle virkelige rygere.”

Sådan lød det i en reklame for tobaksmærket Siesta Cigarillos i et eksemplar af Kristeligt Dagblad i december 1954. Den var næppe blevet trykt i dag. For at blive i jargonen havde reklamen i nutiden nok været lidt for ”stærk tobak”. Den ville i øvrigt også have overtrådt lovforbuddet mod tobaksreklamer.

For i dag ved vi, at rygning er den isolerede risikofaktor, der er skyld i flest dødsfald, lidt under 14.000 årligt herhjemme. Den nuværende regering har sat sig et erklæret mål om en røgfri generation i Danmark i 2030, og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er i dag kaldt til forespørgsel om tobakkens konsekvenser for folkesundheden, og hvilke midler man vil tage i brug for at nå målet.

En stor kontrast til for bare 20 år siden, hvor røgen stadig var en selvfølge for mange danskere. Men tobaksrygning på pibe, cigar eller cigaret er gået fra at være ”inde” til at være ”ude” på relativt få år, siger Sidsel Eriksen, lektor på Saxo-instituttet på Københavns Universitet, der har forsket i rygningens historie. Første gang, politikerne for alvor greb ind, var i 2001 med tobaksreklameloven. Og dét, selvom især cigaretten har været udbredt i cirka 100 år, fortæller hun.

”Der skete pludselig en voldsom stigning i forbruget under Første Verdenskrig. Da blev de amerikanske cigaretter udbredt og brugt i skyttegravene. Efterfølgende, i 1920’erne og 1930’erne, slog tobakken for alvor igennem, og efter Anden Verdenskrig blev cigaretrygning udbredt i alle sociale lag. Cigaretterne kom til Danmark som et livsstilsprodukt, et amerikansk fænomen, og blev en del af ungdomskulturen. Men man kan finde eksempler i den medicinske litteratur allerede i 1890’erne, hvor der står, at man får dårlige lunger og hoste, hvis man ryger,” siger hun.

Tobaksvirksomhederne kunne efter krigen tredoble deres annoncebudget, og fabrikkerne fik efterhånden så veludviklede maskiner, at de kunne rulle cigaretter af sted på samlebånd. Også i Danmark. Allerede i 1918 havde de danske cigaretfabrikker en produktion på 619 millioner cigaretter årligt, et tal i stigning. Danskerne røg som skorstene.

Det samme gjorde skuespillere og sangere. Populærkulturen eksploderede i røg. Igennem 1940’erne og 1950’erne, så man sjældent store stjerner som skuespilleren James Dean eller musikeren Elvis Presley uden en cigaret i mundvigen. Selvom tobaksrygning tidligere havde været en ”syssel for mænd”, hoppede også kvinderne med på bølgen. Tobak var på mode, både for den almindelige arbejder og for eliten.

I medierne kunne man ligeledes se reklamer for alskens slags cigaretter. Cigaretterne blev markedsført som direkte sunde, og flere læger bakkede op om, at det havde gavnlige effekter såsom at rense halsen. Til selskaber blev cigaretfade langet rundt, og det var lige så almindeligt at tage en cigaret som et stykke chokolade til kaffen, siger Michael Iversen, formand for Nordisk Tobakskollegium, der har studeret rygningens kulturhistorie.

”Det startede i 1920’erne og 1930’erne, og derefter gik det virkelig hurtigt. Cigaretten blev et symbol på den hurtige rytme, gang i den, rundt omkring på natklubber i 1940’erne og blev et populærkulturelt fænomen. Den udvikling fortsatte sådan set hele vejen op igennem århundredet,” siger han.

Og dét selvom det faktisk mange år forinden var kendt, at der var en risiko ved rygning, fortæller Michael Iversen.

”Debatten har altid været der. Der har hele tiden, også i 1920’erne, været en bevidsthed om, at der var et sundhedsskadeligt element i det. I 1950’erne kommer også den første rigtige filtercigaret for at filtrere nogle af de skadelige stoffer fra. Det, at du får et filter, er en indikation på, at du godt ved, at der er noget, der har en effekt, man gerne vil nedsætte eller undgå,” siger Michael Iversen.

Det var også i 1950’erne, at den første videnskabelige undersøgelse, der dokumenterede sammenhængen mellem kræft og rygning, blev udgivet. Alligevel troede de færreste på, at cigaretten var direkte livstruende. Den brede befolkning i Danmark blev først for alvor klar over røgens skadelige konsekvenser i starten af 1970’erne, hvor langt de fleste danskere røg. Og dét på grund af en uhyggelig kendsgerning, forklarer Sidsel Eriksen. De mennesker, der var født i 1910’erne og 1920’erne, begyndte at dø.

”Da den første rygergeneration havde røget i 40 eller 50 år og begyndte at dø, blev det tydeligt for enhver, hvor farligt det var. Jeg vil skyde på, at det ligger omkring vores indgang i EU, dengang EF, i starten af 1970’erne. Man skulle først have en generation, der udviklede lungecancer, før det for alvor kunne ses i populærkulturen og gik op for den brede befolkning,” siger Sidsel Eriksen og uddyber:

”Fra min egen skolegang kan jeg huske, at vi blev fortalt, at for hver cigaret, man ryger, forkorter man sit liv med 10 minutter. Det var noget, børnene blev introduceret til, men det var op ad bakke for den generation, der allerede røg. Men det, at sådan en information bliver cirkuleret ud for at få børnene til at lade være med at ryge, er et tegn på, at det begynder at vende,” siger Sidsel Eriksen, og det samme beretter Michael Iversen om.

”Farvel og tobak-kampagnen var meget stor i 1970’erne, men der var rygningen også ekstrem. Det var jo alle steder, der blev røget, både cigaretter, pibe og cigarer,” siger han.

Alligevel gik der en rum tid, før politikerne i 2001 kom med den første egentlige politiske indgriben med tobaksreklameloven i 2001. Her blev det forbudt at reklamere for tobak, og cigaretpakkerne fik grusomme billeder af rygerlunger og dårlige tænder klistret på.

Der var en heftig modstand i Folketinget i lang tid. Og længe havde rygerne en aktiv forsvarer i bl.a. den kendte læge og samfundsdebattør Tage Voss og foreningen Hen-Ry, Foreningen af hensynsfulde rygere, der modtog støtte fra tobaksindustrien. Vi fik først den meget restriktive sundhedspolitik ved årtusindeskiftet,” siger Sidsel Eriksen.

Siden kom rygeloven i 2007, hvor det blev forbudt at ryge på arbejdspladser, serveringssteder og i institutioner. Modstanden mod cigaretterne er de senere år kun blevet større med kampagner fra Kræftens Bekæmpelse med kendisser, der advokerer for en røgfri fremtid, diskussioner om, hvorvidt cigaretterne skal gemmes væk i butikkerne. Samtidig har rygningen langt lavere status i dag end før, siger Sidsel Eriksen.

”Symbolværdien i dag er, at rygning er socialt degraderende. Jeg ved ikke, hvordan det reelle forbrug er fordelt. Men det er et tegn på social lavstatus,” siger hun.

Om det kan lykkes regeringen at skabe en røgfri generation, er svært at spå om, mener Sidsel Eriksen. ”Det er blevet mere besværligt at være ryger. Men der er tegn på, at flere unge begynder at ryge. Danmark har traditionelt ikke været førende i udskammelsen af røgen, det har været de andre nordiske lande. Vi har ikke reguleret skatten på cigaretter i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Det kunne man gøre,” siger hun.