Computerspil, babyrytmik og hiphop: Klassisk musik indtager nyt territorium

Computerspilmusik, hiphop og babyrytmik: Symfoniorkestrene bevæger sig i langt højere grad ind på andre domæner for at skaffe nyt publikum. Den klassiske musik har mistet sin særlige status og er ikke i samme grad som tidligere knyttet til de store, evige værdier, lyder det fra lektor i musikvidenskab

Aarhus Symfoniorkester ved den aarhusianske musikfestival Northside i 2015.
Aarhus Symfoniorkester ved den aarhusianske musikfestival Northside i 2015. Foto: Axel Schütt/Ritzau Scanpix.

De havde næsepiercinger, tatoveringer og lange, farvede ”dreadlocks”, de publikummer, der for nylig var til en klassisk symfoniorkesterkoncert i København. Tilhørerne befandt sig på metalrock-festivalen Copenhell, hvor Aarhus Symfoniorkester leverede deres version af en perlerække af klassiske musikstykker, blandt andet fra superheltefilm og tegneserier. Begejstringen for musikken var stor, og flere blandt publikum ”crowdsurfede” hen over menneskemængden til tonerne af strygere og basuner.

Også DR SymfoniOrkestret indtager nyt territorium med temaaftener om spaghetti-westerns og computerspilmusik. Og hen over sommeren kan man opleve operasangere og strygerensemblet Duen (Det Danske Ungdomsensemble) kaste sig ud i en fusion af klassisk musik og hiphop til en række koncerter under overskriften ”Operap”.

Morten Michelsen, der er lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet, ser fænomenet som et udtryk for, at skellene mellem finkultur og massekultur er under forandring. Den klassiske musik har mistet sin status og har i dag samme vilkår som al mulig anden kultur, påpeger han.

”Massekulturen bliver stadigt vigtigere for den klassiske musik at forholde sig til, og den klassiske musik må arbejde på nogle præmisser, den ikke havde for 100 år siden. Det betyder, at et begreb som publikumsudvikling bliver utroligt centralt. Før var musikken og det, at nogle spillede musikken, en værdi i sig selv, men i dag er musikken kun noget værd, det øjeblik der er publikum til den,” siger han.

”Den klassiske musik er i langt mindre grad knyttet til de store, evige værdier end før. Set med de negative briller er det en kommerciel tankegang, der har vundet indpas. Set med de positive briller er oplevelsen, det at musikken kommer til at betyde noget for flere, kommet i centrum. Det er lidt den samme bevægelse, som vi ser på museumsområdet med eksempelvis Rane Willerslev, der også prøver at finde en balance mellem økonomi og oplevelse lige nu.”

Det giver en udligning af de kulturelle værdier, mener Morten Michelsen. Men derudover skal man huske, at det ikke kun er økonomi, der gør, at orkestrene gerne vil være ”ung med de unge”.

”Orkestrene presses rigtig meget på økonomien i disse år, men der er også noget dybere. Musikkulturens grund-repertoire har ændret sig, og de musikere, der spiller nu, er jo også vokset op med ABBA og Beyoncé, de har ikke udelukkende hørt Beethoven, fra de blev født,” siger han.

Aarhus Symfoniorkester står lige nu for et andet utraditionelt tiltag, et stort pilotprojekt i Aarhus Kommune, der skal give en hel årgang af småbørn klassisk musik ind med modermælken. Alle børn født i 2018 kan således gratis komme til klassiske koncerter tilpasset deres alderstrin de kommende seks år.

”Musikkens Børn” er baseret på et projekt, der blev afviklet i Helsinki med stor succes. Mette Storgaard, der er børne- og ungemedarbejder i Aarhus Symfoniorkester, fortæller, at 777 børn i juli var tilmeldt programmet.

”Helt optimistisk har vi sagt, at halvdelen af de børn, der er født i 2018, skal være med, og dér når vi ikke op. Men vi er meget meget glade. Hvis det fortsætter, lander vi på en tredjedel af alle fødte børn, og det er virkelig fint,” siger hun.

Forskning viser, at musik i de tidlige år øger koncentrationsevnen og stimulerer børnenes sanseapparat. Men der er også en helt klar pointe i, at det netop er klassisk musik, og derfor er et af de erklærede mål med ”Musikkens Børn” også at få flere børn og deres familier til at interessere sig for klassisk musik, siger Mette Stor- gaard.

”Hvorfor skal man udsætte børn for det? Børnene må for min skyld gerne springe fra, men de skal præsenteres for klassisk musik. De skal have muligheden for at lære den at kende, og den mulighed giver vi dem. Det bliver bare sværere og sværere at komme i kontakt med, når man er barn i dag, for sendefladerne har ikke ligefrem overvægt af klassisk musik. Alt, hvad der kommer ud af radio og tv, er noget andet.”