Færre dødsfald nu end i den hårde influenzasæson: Hvorfor er det en større belastning?

For tre år siden døde 1644 personer af influenza uden at det lagde sundhedsvæsenet ned. Så hvad er anderledes under corona?

Siden coronaepidemiens begyndelse er 1720 patienter døde med covid-19. Samtidig har godt 10.000 været indlagt, og af dem har omkring 1100 været i behandling på en intensivafdeling.
Siden coronaepidemiens begyndelse er 1720 patienter døde med covid-19. Samtidig har godt 10.000 været indlagt, og af dem har omkring 1100 været i behandling på en intensivafdeling. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix.

Influenzasæsonen 2017 og 2018 var usædvanlig hård. Fra efteråret 2017 og frem til foråret 2018 blev 7667 influenzapatienter indlagt, og 549 var så syge, at de måtte indlægges på intensivafdelinger. Hospitaler var pressede og måtte rykke patienter ud på gangene. Efter at epidemien klingede af i foråret 2018, har Statens Serum Institut beregnet, at der var overdødelighed på 1644 personer på grund af influenza. Til sammenligning er influenza i en normal sæson skyld i 1000 dødsfald eller derunder.

Siden coronaepidemiens begyndelse er 1720 patienter døde med covid-19. Samtidig har godt 10.000 været indlagt, og af dem har omkring 1100 været i behandling på en intensivafdeling.

Men selvom dødstallene under den hårde influenzasæson for tre år siden var høje, udgør corona alligevel en større belastning for sundhedsvæsenet end influenza.

Det forklarer læge og professor Michael Eriksen Benros fra Psykiatrisk Center København og immunologisk institut ved Københavns Universitet. Professoren er en af forskerne bag et studie, der har kortlagt forskellen på dødelighed mellem influenzapatienter og personer ramt af covid-19. Konklusionen er, at dødeligheden blandt covid-19-patienter er mellem tre og fem gange højere end blandt influenzapatienter.

”Vores resultat er efterfølgende blevet bekræftet af udenlandske undersøgelser. Den højere dødelighed blandt coronapatienter er en af årsagerne til, at sundhedsvæsenet belastes mere af covid-19 end influenza. I vores undersøgelse så vi også en højere dødelighed for covid-19-patienter, når vi sammenlignede med influenzapatienter i sæsonen 2017/18. Den sæson var kendetegnet ved en stor udbredelse af influenzasmitte i befolkningen og en lavere effekt af influenzavaccinationer, hvilket resulterede i den høje dødelighed,” siger Michael Eriksen Benros.

Han forklarer, at når dødstallene for covid-19 i Danmark hidtil har været lavere end under influenzaepidemien for tre år siden, så skyldes det de restriktioner, der er indført.

”Hvis vi ikke havde haft restriktioner, ville hospitalerne sandsynligvis være blevet belastet tre til fem gange mere, end influenzaepidemier normalt gør, og sandsynligvis mere, da covidpatienterne bliver mere syge, og flere kommer på intensivafdelinger. Vi ser det i dele af England, hvor hospitalerne ikke kan følge med, og der aktuelt kan være 10 timers ventetid på en ambulance. Vi holder covid-19 kunstigt nede på grund af restriktionerne. Hvis ikke vi gjorde det, ville især den ældre del af befolkningen blive langt hårdere ramt. Influenza belaster også sundhedsvæsenet særligt i de år, hvor influenzaepidemien er hård, men belastningen kommer ikke i nærheden af den belastning, som covid-19 potentielt ville udgøre uden restriktioner,” siger Michael Eriksen Benros.

Han peger på, at covid-19 er en ny sygdom, og i modsætning til influenza er der derfor ikke nogen immunitet i befolkningen.

”Influenza er ikke ufarlig, og influenzapatienter kan også havne i respirator. Særligt alder og underliggende sygdom er de største risikofaktorer både i forbindelse med influenza og covid-19,” forklarer Michael Eriksen Benros.

Afdelingslæge og lektor Christian Wejse fra infektionsmedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital fremhæver, at influenzaepidemier i 2017/2018 og i 2013 pressede det danske sundhedsvæsen hårdt.

”Men når corona alligevel er en hårdere belastning, skyldes det, at patienterne er mere syge. Vi har på Aarhus Universitetshospital haft enkelte influenzasæsoner, hvor vi har været oppe på at have otte-ni influenzapatienter på intensivafdelingen. I øjeblikket er der 20 covid-19-patienter indlagt på intensiv. Vi har også en afdeling med 22 sengepladser, hvor influenzapatienter normalt indlægges. Men vi har aldrig alle disse senge belagt med influenzapatienter. Lige nu er der 39 indlagte med covid på infektionsmedicinsk afdeling. Derfor må vi sende et stort antal infektionsmedicinske patienter til andre afdelinger for at gøre plads til covidpatienter. Det er den lavpraktiske forklaring på, at covid19 presser sundhedsvæsenet mere,” siger Christian Wejse.

Han understreger, at coronapatienter er meget behandlingskrævende.

”De har stort set alle brug for ilt. Sammenlignet med covid-patienter er det en langt mindre andel af de meget syge influenzapatienter, som ender i en respirator,” siger Christian Wejse.

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Petersen understreger, at risikoen for covid-smitte blandt hospitalspersonalet er en anden faktor, der gør den nuværende pandemi særlig.

”Personale bliver sendt hjem og isoleret, hvis der er mistanke om covid-19 smitte, og så er der færre til at passe patienterne. Det sker ikke så systematisk i forbindelse med influenza. Under coronaepidemien er en af de store udfordringer, om der er sygeplejersker nok til at passe patienterne,” siger Kjeld Møller Petersen.