Lægerne ruster sig til de svære valg, hvis epidemien griber om sig

Hospitalernes intensivafdelinger står foran at skulle skaffe plads til næsten 3000 alvorligt syge coronapatienter. Samtidig skal de træffe de svære valg om, hvem af de syge, der må undvære behandling

”Det ubehagelige er , at de patienter, der i forvejen er hårdt belastet, er dem, der er sværest at hjælpe gennem sygdommen og også dem, hvor man vil sige: ’Det kan vi simpelthen ikke i den her situation'," siger Leif Vestergaard, medlem af Det Etiske Råd og tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse, og betoner, at det er vurderinger, alle intensivlæger er trænet i. Lægen på billedet har intet med artiklen at gøre (arkivfoto).
”Det ubehagelige er , at de patienter, der i forvejen er hårdt belastet, er dem, der er sværest at hjælpe gennem sygdommen og også dem, hvor man vil sige: ’Det kan vi simpelthen ikke i den her situation'," siger Leif Vestergaard, medlem af Det Etiske Råd og tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse, og betoner, at det er vurderinger, alle intensivlæger er trænet i. Lægen på billedet har intet med artiklen at gøre (arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvem skal danske læger vælge at redde, hvis coronaepidemien får et omfang, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med og behandle alle? Og er det scenarie overhovedet realistisk?

Det er spørgsmål, der er lige så foruroligende, som de er aktuelle, efter at coronavirussen i den forløbne uge for alvor har fået tag i Danmark, og regeringen onsdag aften besluttede en række drastiske tiltag, der lukker store dele af det danske samfund ned for at forhindre smitten i at sprede sig – eller i det mindste bremse smitten, så sundhedsvæsenet kan følge med.

Samtidig behandlede Folketinget i går en stribe dramatiske lovændringer. De indebærer blandt andet, at sundhedsministeren kan iværksætte tvangsbehandling af mennesker, der formodes at være smittet. Der bliver også mulighed for i øget omfang at forbyde større forsamlinger og sætte patientrettigheder ud af kraft, så hospitalerne kan behandle de mest syge patienter. Desuden har sundhedsvæsenet nu ændret strategi i kampen mod coronavirus. Det er slut med at bruge enorme kræfter på at opspore alle, der potentielt er smittet. Fremover skal alle kræfter sættes ind på at hjælpe dem, der har eller risikerer alvorlige sygdomsforløb.

Siden søndag er det samlede antal registrerede smittede steget fra 35 til 674 personer, og på baggrund af den voldsomme stigning udgav Sundhedsstyrelsen tidligere på ugen en strategi med scenarier for smittespredning. I den er forventningen, at knap 600.000 danskere vil få coronavirus i epidemiens første bølge, og at 2800 vil blive så syge, at de har behov for behandling på en intensiv hospitalsafdeling. Vurderingen er, at mellem 1680 og 5600 personer kan risikere at dø af sygdommen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lige nu forbereder landets hospitaler sig på at skaffe kapacitet til den forventede patientbølge og på, hvad man vil gøre, hvis epidemien griber mere om sig end forventet, siger Palle Toft, professor og overlæge på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital.

”Ja, vi er bekymrede, for vi har jo set, hvad der er sket i Italien, hvor man ikke har kapacitet til at behandle alle. Vi taler om, hvordan vi skal gribe det an, hvis vi bliver helt overvældet af patienter, og alt brænder sammen. Men det er skrækscenariet, og pointen med regeringens smittespredningsstrategi er netop, at vi ikke kommer dertil.”

Lise Møller, overlæge og formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg, pointerer også, at intet lige nu tyder på en situation, hvor læger skal vælge, hvem de vil redde, fordi de ikke kan tage sig af alle. Men:

”Man skal vide, at krigsscenariet findes; det er det ekstreme scenarie, som ikke er aktuelt for øjeblikket, selvom det er en ekstraordinær situation, vi står i. Men hvis vi endelig kommer i en krigslignende tilstand, vil personalet yde mest muligt med det, der er til rådighed.”

Omkring fem procent af de personer, som smittes med coronavirus, bliver så alvorligt syge, at de har brug for indlæggelse på en intensiv-afdeling og respiratorbehandling. Læger fra Italien har de seneste dage berettet om, at landet netop befinder sig i en slags medicinsk krigssituation, i lægesprog kaldet triage, hvor ”vi må vælge, hvem vi behandler, og hvem vi ikke kan behandle”, som en anæstesilæge udtalte i en italiensk avis.

Ifølge overlæge Palle Toft har Sundhedsstyrelsen i sin strategi allerede foretaget en overordnet prioritering, der skal sikre, at intensivlægerne i Danmark ikke kommer i en situation, hvor de skal vælge mellem patienter, der har brug for respirationsbehandling. Derfor kan sundhedsministeren begrænse retten til hurtig udredning på hospitalet og retten til frit sygehusvalg som en del af den hastelovgivning, der blev vedtaget i Folketinget i går. Det betyder, at andre patientgrupper kan blive fortrængt, hvis smittespredningen går amok:

”Vi har netop talt om, at vi kan bruge opvågningsafsnit og indrette dem med respiratorer, hvis det går helt galt. Men det vil selvfølgelig skabe en forsinkelse af operativ behandling, som på længere sigt kunne være forbundet med øget dødelighed blandt ikke-coronasmittede,” siger Palle Toft.

Skulle sundhedsvæsenet blive ”løbet over ende”, er det faktisk prøvet før:

”Sidst vi stod i en tilsvarende situation, var under polioepidemien i 1952-1953, hvor patienterne også havde brug for kunstig respiration. I de situationer bruger man, hvad man har. Dengang blev nødberedskab hentet og håndventilerede patienter (gav dem vejrtrækningshjælp med håndkraft, red.) i treholdsskift,” siger Palle Toft.

Hvis situationen udvikler sig, så patienter skal håndteres i et ekstrem-scenarie, vil sundhedsmyndighederne udbygge deres retningslinjer for prioritering, siger Lise Møller:

”Men det vil aldrig blive sort-hvide kriterier. Det vil være vejledende og i sidste ende bero på en vurdering af, hvem der har bedst chance for at overleve: Er det den meget syge, der måske også fejler andre ting og hænger i med neglene, eller en anden, der er lidt mindre syg og ikke fejler noget i øvrigt?”.

Leif Vestergaard, medlem af Det Etiske Råd og tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse, betoner, at det er vurderinger, alle intensivlæger er trænet i.

”Det ubehagelige er jo, at de patienter, der i forvejen er hårdt belastet, er dem, der er sværest at hjælpe gennem sygdommen og også dem, hvor man vil sige: ’Det kan vi simpelthen ikke i den her situation’.”

I første omgang er det dog hverken livsvigtige operationer eller valg mellem intensivpatienter, men indgreb som knæ- og hofteoperationer, der er på spil. Overlæge Joachim Hoffmann-Petersen, der er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, fortæller, at det bliver de planlagte operationer, som bliver aflyst. Mens de italienske hospitaler har været i knæ på grund af mangel på respiratorer og sengepladser, vurderer Joachim Hoffmann-Petersen ikke umiddelbart, at den situation vil opstå i Danmark.

Akilleshælen herhjemme er først og fremmest mangel på personale.

”Hvis vi kommer i en situation, hvor vi skal øge bemandingen markant, så bliver vi nødt til at aflyse en masse planlagte operationer, og vi vil inddrage de anæstesiapparater, man normalt bruger i den planlagte kirurgi. De har også en indbygget respirator. Den er ikke helt lige så god som den på intensivafdelingen, men den kan fungere til det meste. Det betyder, at hver gang, vi lukker en operationsstue, får vi tilført en ekstra stue,” siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Spørgsmålet er, om danske læger kommer i en situation, hvor de skal vælge hvilke patienter, der må undvære intensiv behandling.

Joachim Hoffmann-Petersen mener, at meget skal gå galt, før den situation vil opstå.

”Men der er ingen tvivl om, at vi kommer til at gå på kompromis med kvaliteten af vores intensive behandling. I dag har vi intensivafdelinger i verdensklasse med nogle af de dygtigste specialister. Derudover har vi i Danmark som udgangspunkt en sygeplejerske til en intensiv patient. Eskalerer situationen, så er vi nødt til at gå på kompromis med den normering og indkalde læger fra andre specialer samt læge- og sygeplejestuderende,” siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Han ønsker ikke at udtale sig om en tænkt situation, hvor lægen skal prioritere mellem to coronapatienter.

”Men når vi i dag vurderer de patienter, der skal i intensiv behandling, ser vi først og fremmest på deres fysiske funktionsniveau, inden de er blevet syge. Dernæst på hvilke kroniske sygdomme, patienten har. Og til sidst på den aktuelle sygdom. Vi vil gerne forlænge livet, men vi vil helst ikke forlænge dødsprocessen ved at udføre udsigtsløs terapi,” siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Helt udelukke, at Danmark havner i en situation som i Italien, vil overlægen ikke.

”Det scenarie afhænger udelukkende af antallet af syge patienter, der har behov for intensiv behandling. Hvis man fokuserer på Norditalien, så er deres faciliteter lige så gode som vores, så hvis deres sundhedsvæsen kan bringes i knæ, kan vores også.”