Pandemi forstærker angstramtes bekymringer

Frygten for corona tager ekstra hårdt på folk med angst, der også i højere grad bliver mærket af, at der er vendt op og ned på hverdagens faste rutiner

Nyhedstrømme og isolation er særligt hårdt for folk med angst i disse dage.
Nyhedstrømme og isolation er særligt hårdt for folk med angst i disse dage. Foto: Alice Day/Ritzau Scanpix

Efter at coronavirussen gjorde sit indtog i Danmark, har mange nok taget sig selv i at lægge mærke til symptomer, der under normale omstændigheder var fløjet under radaren.

De fleste kan dog leve med truslen, uden at corona kommer til at fylde alt. Men for de, der også før pandemien måtte leve med angst i deres hverdag, har det været særligt udfordrende at abstrahere fra smittefaren.

Hos Angstforeningen, der driver AngstTelefonen, har der ikke været en stigning i antallet af opkald, men der har været en klar tendens i de opkald, som de har modtaget. Det fortæller Marie Särs Andersen, der er daglig leder for Angstforeningen.

”Stort set alle opkald, vi har fået, har handlet om frygt for corona, særligt fra dem, der har helbredsangst. Corona fylder meget i deres hverdag, og derfor lægger de mere mærke til deres symptomer,” siger hun.

Selvom de fleste kan abstrahere fra coronatruslen, da sandsynligheden for at dø er lille, vil den lille sandsynlighed komme til at fylde alt hos de angstramte. Det gælder særligt personer, der lider af helbredsangst, forklarer Jens Einar Jansen, der er psykolog og specialist i psykoterapi.

”Folk med helbredsangst er uforholdsmæssigt fokuserede på deres krop og overfortolker normale kropslige symptomer og fornemmelser. Coronafokusset betyder, at man bliver endnu mere opmærksom på disse symptomer, og det bliver til en ond cirkel, der kan ende med at forstærke de kropslige fornemmelser og føre til stress og utryghed,” siger han.

Maria Hansen fra Brande har en række psykiske diagnoser, herunder helbredsangst. Hun tør ikke længere forlade sit hjem og lever for tiden nærmest fuldstændig isoleret med sin forlovede.

”I starten havde jeg tv’et tændt døgnet rundt for at følge med, men det blev for meget. Det forværrede min angst, og så snart, jeg fik bare den mindste smule ondt i halsen, blev jeg overbevist om, at nu havde jeg corona,” siger hun.

Siden da har hun skruet ned for nyhedsstrømmen, men hun er stadig stærkt påvirket, og når hun en gang imellem vover sig ud for at gå en tur med sin hund, kan hun få hjertebanken og kvalme eller blive desorienteret.

Maja, der ønsker at være anonym, men hvis identitet er redaktionen bekendt, blev for 2,5 år siden diagnosticeret med helbredsangst.

Siden har hun gennemgået en række forløb, som har gjort hende i stand til at håndtere angsten, men i takt med at coronatruslen er kommet tættere på, kan hun mærke, at angsten er ved at blusse op igen.

”Da min angst var slem, brugte jeg alt for lang tid med at google symptomer. Og det er jeg begyndt på igen med corona,” siger hun.

En stor del af behandlingen af angstramte fokuserer på at hjælpe med at vurdere den reelle risiko ved ens frygt og at undgå at tage så mange forholdsregler, at det går ud over evnen til at slappe af. Og det er blevet sværere med coronaens ankomst, forklarer psykolog Jens Einar Jansen:

”Det handler om at hjælpe patienterne til at forstå, at det er angsten og ikke den rationelle del af hjernen, der taler. Men i en situation som denne bliver der skubbet til grænserne. Ting, de har lært ikke er farlige, er pludselig blevet farlige. Og det kan gøre den enkelte sårbar for at komme ned ad en glidebane mod overdreven angst igen.”

For Maja har isolationen været hård.

”Det her med at være alene, det er enormt skidt for mig. Jo mere tid, jeg har alene med mig selv, hvor jeg kan tænke over, hvordan jeg har det, jo dårligere får jeg det,” siger hun.

Socialpsykiatrisk Center Syd, som Maria Hansen i de seneste tre år har været tilknyttet for at overkomme sin angst, er også blevet lukket for besøg på grund af smittefare. Og det har udelukket hende fra både at mødes med sin mentor og terapigruppe, som hun har opbygget et stærkt bånd til.

”Jeg har meget brug for det fællesskab og de rutiner i hverdagen, men dem har jeg ikke mere, og det har gjort det hele ekstra svært,” siger hun.