Corona har fået flere af samfundets svageste til at mistrives

Et stigende antal danskere føler sig på kanten af samfundets fællesskaber, viser ny rapport.

Der er stigende mistrivsel blandt danskerne ifølge ny måling lavet på vegne af TrygFonden og Mary Fonden. Den præsenteres på Konferencen om social eksklusion fra i Game Streetmekka i København.
Der er stigende mistrivsel blandt danskerne ifølge ny måling lavet på vegne af TrygFonden og Mary Fonden. Den præsenteres på Konferencen om social eksklusion fra i Game Streetmekka i København. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Coronapandemien har ført til, at et stigende antal danskere mistrives og føler sig uden for samfundets fællesskaber.

Det gælder særligt de svageste i samfundet.

Det viser en ny rapport fra TrygFonden og Mary Fonden, der udkommer fredag.

En tilsvarende rapport udkom senest i 2017, skriver TrygFonden i en pressemeddelelse.

Rapporten rummer en måling af danskernes trivsel.

I målingen er befolkningen delt op i tre grupper: majoritetsgruppen, risikogruppen og eksklusionsgruppen.

Majoritetsgruppen trives grundlæggende og har adgang til de fællesskaber og aktiviteter, som de ønsker.

I risikogruppen er der mindre deltagelse i fællesskaber end flertallet. Personer i den gruppe føler sig oftere ensomme samt kæmper oftere med fysiske eller psykiske helbredsproblemer.

Det er særligt i disse to kategorier, hvor der er sket et ryk af mennesker fra den ene gruppe til den anden.

- Der er ingen tvivl om, at coronapandemien har spillet en stor rolle, fordi den har sat mange af samfundets normale aktiviteter på pause.

- Det vil sige, at hvis man i forvejen ikke havde så stor en social omgangskreds, har det haft større konsekvenser i en periode, hvor det krævede en ekstra indsats at opretholde fællesskaber og relationer, siger Kristian Weise, underdirektør i TrygFonden.

Maja Vain Gilbert, der er autoriseret psykolog hos et fællesskab af unge psykologer, kan nikke genkendende til en øget mistrivsel blandt de unge, som de hjælper.

- Vi oplevede helt sikkert en stigning omkring coronapandemien, og den er sådan set blevet på det niveau siden hen.

- Vi har oplevet, at der har været en del unge, som har været på kanten af noget depressivt eller ensomhed, siger Maja Vain Gilbert, der er autoriseret psykolog hos UngTerapi.

Majoritetsgruppen skrumpede til 71 procent i 2021 i forhold til 78 procent i 2016.

Samtidig er antallet af personer i risikogruppen steget fra 18 til 24 procent.

Andre faktorer, der har bidraget til den øgede mistrivsel, er ifølge rapporten blandt andet, at mange ikke får den fornødne hjælp til for eksempel at håndtere psykiske lidelser eller økonomiske problemer.

Hos UngTerapi oplever de, at flere unge med psykiatriske diagnoser henvender sig til dem nu end for fem år siden.

- Vi ved ikke, om det er fordi, flere unge får psykiatriske diagnoser, eller om det er fordi de unge, der får diagnoserne, i stigende grad oplever, at de er nødt til at gå i det private og ikke kan få den behandling, de har brug for, i psykiatrien, siger Maja Vain Gilbert.

Erfaringer fra coronapandemiens påvirkning af trivsel kan give en vigtig indsigt i, hvad der sker i befolkningen under dens slags samfundskriser. Det mener Rie Odsbjerg Werner, administrerende direktør i TrygFonden.

Hun fremhæver den nuværende inflationskrise, som Danmark befinder sig i.

- Målingen viser, at der er behov for en sammenhængende indsats fra det offentlige velfærdssystem og civilsamfundets indsatser for at hjælpe den voksende gruppe, som mistrives, fortsætter hun.

Den sidste af grupperne, eksklusionsgruppen, oplever komplekse fysiske og psykiske helbredsproblemer samt høj grad af ensomhed og følelsen af at være udenfor.

I denne gruppe er der sket en lille stigning i antallet fra 4 til 5 procent.

Målingen er foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd på vegne af TrygFonden og Mary Fonden.

/ritzau/